
Danskerne låner mere på trods af COVID-19
Det gennemsnitlige ansøgte lånebeløb gik fra 57.887 kroner i 2019 til 81.049 kroner i 2020, så pandemien har ikke påvirket danskernes lyst til at låne større summer. Det viser en ny undersøgelse baseret på over 50.000 låneansøgninger fra 2020.
En af de store faktorer bag det tal var antallet af samlelån, hvor mange danskere har fundet ud af, at det er en god idé at samle sine små lån til ét for at spare penge i en krisetid.
Dennis Nielsen var en af de danskere, der i 2020 valgte at optage et samlelån, så han kunne få bedre styr på økonomien. Det gjorde han, fordi hans fremtid så usikker ud på grund af COVID-19.
”Vi var flere på arbejdspladsen, der begyndte at diskutere økonomi med hinanden. Det var noget, flere af os var nervøse for, fordi vi godt kunne se, hvad nedlukningen bar med sig,” siger Dennis Nielsen.
Dennis Nielsen arbejdede på en fabrik, hvor han producerede ovne til hoteller og restauranter. Først blev han sendt hjem et par gange om ugen, og sidenhen blev han fyret. Inden han blev fyret, valgte han blandt andet at samle sine lån, så han fik bedre styr på sin økonomi.
Danskerne ønskede færre lån til ferie, men flere til renovering
COVID-19 forårsagede, at færre danskere ønskede at låne penge til at tage på ferie. Her skete der et markant fald fra 11,2% ansøgte ferielån i 2019 til 7,2% i 2020.
Til gengæld steg antallet af lån til renovering fra 14,8% i 2019 til 16,3% i 2020.
Den største overraskelse i forbindelse med COVID-19 var, at procentdelen, der ønskede at låne penge til specielle anledninger som bryllupper, konfirmationer og lignende, var den samme som i 2020 som i 2019. Her lå den på omkring 9%.
Fakta
- Analysen af, hvad danskerne låner penge til, er baseret på over 50.000 låneansøgninger via lendme.dk
- Analysen inkluderer usikrede lån (fx forbrugslån, samlelån mv.) og medtager således ikke andelsboliglån, realkreditlån, kassekreditter mv
- I ansøgningerne har brugerne oplyst formålet med lånet
- Ved kontakt til LendMe undersøger vi, om der er mulighed for at indkredse tallene til regioner og også helt ned til enkelte byer
- Inspiration til emner og data kan findes gennem: https://lendme.dk/lendmes-laanebarometer-2020
Nøgleord
Kontakter
Kontaktperson: Martin Trasmundi, LendMe. Mail: mt@lendme.dk. Tlf.: 31 10 35 65.
Ved kontakt til LendMe er det muligt at få oplyst kildens kontaktinformation, samt ekspert- og partskilder.
Links
Information om LendMe
Følg pressemeddelelser fra LendMe
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.