Ny motorvej giver markant løft til samfundsøkonomien
Borgmestrene i Frederikssund, Egedal og Ballerup Kommuner, John Schmidt Andersen (V), Karsten Søndergaard (V) og Jesper Wûrtzen (S) har for kort tid siden lavet en kampagnevideo, hvor de understreger behovet for en færdiggørelse af Frederikssundmotorvejen. Titlen på kampagnen er #halveløsninger, og er møntet på det faktum, at selv om anlægsloven for Frederikssundmotorvejen blev vedtaget for 12 år siden, så er motorvejen kun nået til Tværvej ved Smørum. Videoen er delt på sociale medier og sendt til Folketingets Transportudvalg.(se filmen nederst)
Nu har de tre borgmestre så fået noget at glæde sig over. For Vejdirektoratet har netop offentliggjort en opdateret VVM-undersøgelse for motorvejsprojektet, og den viser en overraskende stor samfundsøkonomisk gevinst ved projektet.
Billigere og med stor forrentning
I rapporten kan man læse, at en færdiggørelse af Frederikssundmotorvejen vurderes at have en samfundsøkonomisk forrentning på hele 10,6%, hvilket placerer motorvejsstrækningen blandt de allermest rentable større vejprojekter i Danmark. En af grundene til den høje forrentning af projektet er, at trafikken mellem Frederikssund og København er steget meget siden den seneste VVM-undersøgelse blev lavet i 2002.
Samtidig vurderes udgiften til etableringen af den 3. og sidste etape af Frederikssundmotorvejen – fra Tværvej ved Smørum til Frederikssund – at være på omkring 2,9 mia. kr. Det er godt en halv mia. kr. mindre, end man tidligere har vurderet. Den lavere pris skyldes blandt andet at udgifter til fundering og jord- og belægningsarbejder tidligere har været vurderet for højt.
Endelig vurderer Vejdirektoratet, at merudledningen af CO2 efter en årrække næsten vil forsvinde som følge af flere elbiler og mere miljøvenlig elproduktion.
Ingen holdbare argumenter imod
- Med denne opdaterede VVM-undersøgelse i hånden er der ikke længere holdbare argumenter imod at få lavet Frederikssundmotorvejen færdig. Den er vurderet til at være et af de mest rentable vejprojekter i Danmark, hvilket understreger, hvor store omkostninger det har for samfundet – og for Nordsjælland i særdeleshed – at trafikanterne holder i kø hver eneste dag mellem Frederikssund og Tværvej. Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre politikerne til at sætte arbejdet i gang snarest muligt, siger John Schmidt Andersen (V), borgmester i Frederikssund Kommune.
- Det er grotesk, at vi i så mange år har levet med en halv løsning. En motorvej helt til Frederikssund vil have enorm betydning for de 24.000 daglige pendlere, som på en motorvej vil vinde mange kostbare minutter hver vej, hver dag. Med denne opdaterede VVM-undersøgelse er det tid til at træffe beslutning om at afsætte de nødvendige midler i en kommende trafikaftale, så vi kan få bundet hovedstadsområdet bedre sammen, til gavn for hele landet, siger Karsten Søndergaard (V), borgmester i Egedal kommune.
- Alt er jo klar til den 3. etape af Frederikssundmotorvejen. Anlægsloven er vedtaget, så projektet kan gå i gang hurtigt. Vores mange virksomheder har brug for den bedst mulige infrastruktur, hvis vi sammen skal kunne skabe den velfærd, vi alle ønsker, siger Ballerup Kommunes borgmester, Jesper Würtzen (S). Han minder om, at kampagnevideoen #halveløsninger netop nu cirkulerer i de sociale medier.
- Jo flere vi er, des kraftigere er vores stemme. Så er du også træt af den halve løsning så kom med ind på facebook og del vores video med #halveløsninger, siger han.
Forhandlinger på vej
Det ventes, at Regeringen inden længe indkalder Folketingets partier til forhandlinger om fremtidige investeringer i infrastruktur. Her vil den opdaterede VVM-undersøgelse være en del af beslutningsgrundlaget for prioriteringen af de kommende investeringer.
Se indslag om motorvejen fra tv2lorry her: Træt af halve løsninger
Se kampagnefilmen om den halve løsning her: Frederikssundsmotorvejen
Kontakt presseafdelingen I Egedal for yderligere oplysninger; 72596203
Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Søhøjskolen indstillet til fornem pris for renovering17.2.2025 11:14:38 CET | Pressemeddelelse
Ombygningen af Søhøjskolen i Ølstykke er blevet indstillet til Renoverprisen 2025, som uddeles til Danmarks bedste renoveringsprojekter. ”Fortjent anerkendelse”, siger borgmesteren.
Festlig åbning af Balsmoseskolens nye Multihus22.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag blev det nye Multihus på Balsmoseskolen indviet med deltagelse af både børn, medarbejdere og lokale foreninger. Borgmesteren kalder indvielsen ”…en vigtig milepæl i at skabe endnu bedre læringsmiljøer.”
Borgere udvalgt til at rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning18.12.2024 09:16:35 CET | Pressemeddelelse
36 borgere er nu udvalgt til Egedal Kommunes første borgersamling, som skal hjælpe politikerne med at tage stilling til klimatilpasningen af Ølstykke-Stenløse. ”Imponerende interesse for at deltage”, siger borgmesteren.
Sensation – odder set i Egedal4.12.2024 10:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det sky rovdyr blev observeret på et vildtkamera ved Værebro Å i nærheden af Veksø. Det er meget sjældent, at odderen bliver set på nye levesteder på Sjælland. ”En utroligt glædelig og uventet nyhed”, siger borgmester.
Borgere skal rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning5.11.2024 11:23:04 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne med mere og kraftigere regn stiller nye krav til håndtering af regnen. Derfor skal hele Egedal Kommune klimatilpasses med Ølstykke-Stenløse som et af de første lokalområder. Nu får borgerne mulighed for at rådgive byrådet om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum