AVV’s affaldsenergianlæg fejlagtigt på "dødsliste"

Borgmester Mikael Klitgaard (V) mener, at det er uigennemskueligt, hvorfor AVV er et af de affaldsselskaber, der står til lukning.
- Jeg hæfter mig ved, at både KL’s plan og den analyse, der ligger bag rapporten bygger på data, der er hemmeligstemplet, og nærmest umulige at gennemskue. Men vi kan da forstå AVV’s egne oplysninger, og der kan vi se, at der er fejl i det beslutningsgrundlag, som forligskredsen på Christiansborg lige nu skal bruge til at drøfte næste skridt ud fra. Og et beslutningsgrundlag med fejl må være en ”ommer”.
Planen for reduktion af affaldsforbrænding er en udløber af det klimaforlig, der blev indgået på Christiansborg i sommeren 2020. Og det var hen over efteråret ventet med spænding hos affaldsselskaber og kommuner i hele landet, hvordan en plan for at reducere de affaldsmængder, der bliver brændt i Danmark, kunne se ud. Planen kom i december og i den plan var AVV med på listen over de 10 anlæg i Danmark, der står til at skulle lukke.
Den melding udløste stor forbavselse i Hjørring og Brønderslev, der er ejere af AVV. Onsdag aften blev byrådet i Brønderslev orienteret mens planen blev drøftet på et temamøde i byrådet i Hjørring, hvor spørgsmålene var mange og svarene færre.
- Det er helt nødvendigt, at vi som politikere kan stole på de beslutningsgrundlag, der bliver lagt frem, og når vi får øje på fejl, så både må og skal vi reagere, siger borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt (S).
De fejl, som de to borgmestre reagerer på, er eksempelvis, at personaleomkostninger er medregnet to gange. Derudover fastslår rapporten fejlagtigt, at AVV kun står for 57 procent af fjernvarmeforsyningen i Hjørring Kommune, hvilket er under det rigtige tal. KL har overset, at AVV også leverer hovedparten af fjernvarmen i Hirtshals og Lørslev. Begge borgmestre når til samme konklusion.
- Med så grundlæggende fejl bør der startes helt for fra. En omlægning af forbrændingen i Danmark skal ske på et faktuelt korrekt, sagligt og forståeligt grundlag – og ikke mindst baseret på korrekte tal, så vi alle kan stole på, at det er en plan, der giver mening for både klima og forbrugere, siger de to borgmestre.
Kontakter
Borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard på 24 44 54 03
Borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt på 41 22 30 69
Direktør i AVV, Steen Madsen på 29 65 76 17
Bestyrelsesformand i AVV, Jørgen Bing på 41 22 30 54
Billeder

Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Naturmødet 2025: Naturen som folkesag24.5.2025 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der var ikke mange, der vidste hvad ordet biodiversitet betød, da Naturmødet så dagens lys for 10 år siden. Naturmødet 2025 cementerede, at virkeligheden i dag er en helt anden.
Naturmødet fejrer 10 års jubilæum – trods blæsende start22.5.2025 18:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter en stormfuld optakt og en officiel åbning som måtte udsættes nogle timer, kunne Naturmødet torsdag eftermiddag endelig skyde en festlig jubilæumsudgave af naturens eget folkemøde i gang.
Åbning af Naturmødet er udsat til kl. 17.0022.5.2025 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Naturen er i den grad stemplet ind på Naturmødet 2025. Kraftig blæst betyder, at den officielle åbning i Thunderdome må udsættes af sikkerhedshensyn.
Indvielse af De Maritime Huse ved Løkken Moleleje14.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Invitation til festlig markering af nyt samlingspunkt på Løkken Strand.
Hjørring bliver værtsby for årets Skoda BørneTour9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle børn kan opleve at være Tour-rytter for en dag, når Škoda BørneTour kommer til Hjørring den 31. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum