Efter dansk indsats hæver EU-Kommission loftet for statsstøtte markant
EU-Kommissionen valgte i efteråret at sænke loftet for statsstøtte og dermed for, hvor meget støtte virksomheder kan få.
Regeringen har derfor gennem længere tid arbejdet for at få lofterne for statsstøtte hævet. Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen har bl.a. i den seneste tid været i tæt kontakt med både vicekommissær Margrethe Vestager samt Tyskland, Østrig og Tjekkiet for at drøfte det fælles ønske om, at EU-Kommissionen hæver loftet markant.
Og nu har EU-Kommissionen så netop valgt at hæve loftet fra 22 til 75 mio. kr. efter ønske fra dansk side.
”Vi ser i dag frugten af det arbejde, vi har gjort fra dansk side. Siden efteråret har regeringen været i gode drøftelser med EU-Kommissionen omkring lofterne og ordningerne for støtte. Regeringen havde gerne set, at loftet var blevet hævet endnu mere, men når det er sagt, er jeg rigtig glad for, at Kommissionen nu har valgt at tredoble loftet. Det vil hjælpe flere danske virksomheder, der lige nu er hårdt ramt af nedlukningen som følge af den anden bølge af corona-virus,” siger fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen.
Udfordringen bunder i, at Kommissionen i efteråret skærpede sin praksis for Covid-19 støtte og indførte nye regler for faste omkostninger med et statsstøtteloft på ca. 22 mio. kr. pr. virksomhed for den samlede støtte i hele perioden fra foråret 2020 til sommeren 2021.
Arbejdet fortsætter
Med de nye lofter forventer regeringen, baseret på den støtte der blev givet i foråret, at kunne udbetale en ekstra kompensation op mod 1,4 til 2,5 mia. kr. Det vil komme titusinder af danske lønmodtagere til gode.
Det er dog vurderingen fra Erhvervsministeriet, at der fortsat vil være virksomheder, som bliver ramt af loftet. Det gælder særligt i hotel- og rejsebranchen.
Regeringen stopper derfor heller ikke arbejdet her og vil fortsat kigge på, om der er andre muligheder under statsstøttereglerne for den type af virksomheder.
Ligeledes vil regeringen se på, hvad der ellers kan gøres for at holde hånden under danske virksomheder under den nuværende nedlukning bl.a. via bedre adgang til likviditet.
Fakta om statsstøtte-ordninger i EU:
- Statsstøttereglerne sikrer, at de samme spilleregler gælder for alle medlemsstater, når de yder statsstøtte. Derfor skal hjælpepakker godkendes af EU-Kommissionen, før støtte kan udbetales til virksomhederne.
- Der er to oveordnede veje til at få godkendt hjælpepakker i EU:
1) Krisebestemmelsen i TEUF artikel 107(2) b, hvor der ikke gælder noget støtteloft, men hvor der kun kan ydes kompensation for et nettotab, og der er strenge krav til brug af bestemmelsen.
2) Temporary Framework, hvor der bl.a. kan ydes tilskud til virksomheder, der er kommet i økonomiske vanskeligheder pga. Covid-19. Kravene mindre strenge, men der loft for den støtte, der kan ydes pr. virksomhed. - Tidligere har kompensationsordningen for faste omkostninger været godkendt efter krisebestemmelsen. I efteråret besluttede Kommissionen dog, at de danske hjælpepakker ikke længere kunne godkendes i sin helhed efter krisebestemmelsen.
Kontakter
Find hjælp til hvordan din virksomhed skal håndtere coronaregler, og hvordan du kan søge hjælp på www.virksomhedsguiden.dk eller ring til Erhvervsstyrelsens corona-hotline på 72 20 00 34.
Hvis du er journalist og har brug for yderligere information, så kontakt Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu åbner trecifret millionstøtte til Danmarks grønne styrkepositioner25.4.2025 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbent for ansøgninger til regeringens grønne investeringsordning. I 2025 har ordningen et budget på 657 mio. kr. og er samtidigt justeret, så flere mindre projekter kan søge midlerne. 2025-runden kan sikre grønne investeringer for over 4 mia. kr. i Danmark
Danske styrkepositioner vises frem for hele verden i Japan24.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EXPO 2025 i japanske Osaka har fokus på globale bæredygtige løsninger for fremtidens samfund og giver mulighed for, at verdens lande kan præsentere sig erhvervsmæssigt, teknologisk og kulturelt.
Danmark og Japan underskriver samarbejdsaftale om life science23.4.2025 09:30:25 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har onsdag underskrevet en samarbejdsaftale med Japan om offentlig-private partnerskaber inden for life science-sektoren.
Ny historisk aftale sætter kursen for klimaneutral skibsfart i 205011.4.2025 14:57:02 CEST | Pressemeddelelse
Efter to ugers intense forhandlinger er et flertal i FN’s Søfartsorganisation, IMO, i dag blevet enige om global klimaeregulering for skibsfarten. Aftalen skal endeligt vedtages i oktober 2025 ved afstemning.
Milliardgaranti skal styrke samarbejdet mellem danske og ukrainske forsvarsvirksomheder11.4.2025 12:30:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag vil regeringen stille en garanti gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) for danske virksomheders investeringer i ukrainske forsvarsvirksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum