Red Barnet: Voldsom stigning i henvendelser om digitale krænkelser
Rekordmange børn og unge har fået hjælp hos Red Barnets rådgivning SletDet i 2020.
Sidste år modtog rådgivningen 1.319 henvendelser, og næsten en tredjedel af dem drejede sig om digitale sexkrænkelser som for eksempel ufrivilligt at få delt et nøgenbillede. Andre henvendelser handlede om digital mobning, grooming eller problemer med for eksempel at få slettet en profil på sociale medier.
I 2019 fik 707 børn og unge hjælp hos SletDet, og antallet af henvendelser i 2020 er dermed en stigning på 87 procent i forhold til året før.
Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, er glad for, at så mange flere har fået hjælp i SletDet-rådgivningen i 2020.
– Ingen børn og unge skal stå alene, når de har været udsat for en digital krænkelse. Alle skal vide, hvor de kan få hjælp. Mange børn og unge taler ikke med deres forældre eller andre voksne om det, når de bliver krænket på nettet, fordi de synes, det er pinligt eller skamfuldt. Derfor er det så vigtigt, at de søger støtte og rådgivning andre steder, og det er glædeligt, at så mange flere har fået hjælp hos SletDet, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Corona har gjort børn digitalt udsatte
Hun mener dog samtidig, at den store stigning i antallet af henvendelser giver grund til bekymring. I 2020 har mange børn og unge tilbragt mere tid alene foran skærmen, fordi corona-nedlukningen har betydet, at både deres undervisning og sociale liv i højere grad er foregået digitalt. Det har gjort dem ekstra sårbare over for at blive krænket og seksuelt udnyttet online.
– Der er desværre voksne, der udgiver sig for at være jævnaldrende, og som manipulerer børn og unge til f.eks. at sende intime billeder og videoer. Der er også kammerater, der viser sig slet ikke at være kammerater alligevel. Ved et enkelt – måske ovenikøbet tankeløst – klik får de ødelagt et helt ungdomsliv for en anden. Simpelthen ved at dele venners eller ekskæresters billeder uden at have fået lov. Det her er så stort et problem, at der er brug for, at vi gør langt mere som samfund. Og selv om vi hjælper flere og flere via SletDet, er jeg alvorligt bekymret for, at alt for mange børn og unge udsat for digitale krænkelser ikke får den hjælp, som de har brug for og ret til, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
De flere henvendelser til SletDet kan også skyldes, at rådgivningen har udvidet åbningstiden. Desuden er flere børn og unge – som følge af Umbrellasagen – formentlig blevet mere opmærksomme på, at det er ulovligt at dele andres intime billeder uden at have fået lov.
SletDet er Danmarks eneste professionelle rådgivning, som er specialiseret i at hjælpe børn og unge, der har været udsat for digitale krænkelser. Rådgiverne hjælper både med at få slettet billeder og videoer, anmelde krænkelserne og yde støtte og psykologisk førstehjælp i den svære tid, som ofte følger efter en digital krænkelse.
FAKTA: Henvendelser til SletDet
SletDet-rådgivningen blev oprettet i 2016 og har modtaget et stigende antal henvendelser:
- 2016: 326
- 2017: 417
- 2018: 277
- 2019: 707
- 2020: 1.319
- I 2020 drejede 31% procent af henvendelserne til SletDet sig om digitale sexkrænkelser – fx ufrivillig deling af intime billeder. 9% henvendte sig med en sag om digital mobning, mens 3% af sagerne handlede om grooming. For næsten 11% har henvendelsen handlet om en bekymring for, at en krænkelse vil finde sted. 17% har haft tekniske udfordringer på sociale medier og fx ønsket at få slettet deres profiler.
- I 25% af tilfældene er det vurderet, at krænkeren har været 18 år eller ældre, og i 28% af tilfældene er krænkeren en ven eller bekendt.
- I 52% af henvendelserne har sagen handlet om en pige, mens den i 21% har handlet om en dreng. I resten af henvendelserne er kønnet ukendt.
- Læs mere på redbarnet.dk/sletdet
Kontakter
Gitte Bank de ThurahPresseansvarlig
Tlf:2155 2045gbj@redbarnet.dkInformation om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og 116 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Red Barnet: Over 20.000 børn er blevet dræbt i Gaza – ”Et forfærdeligt nyt lavpunkt”8.9.2025 15:00:54 CEST | Pressemeddelelse
De seneste knap to år er mere end et barn i timen blevet dræbt af israelske styrker i Gaza.
Red Barnet: Mere end 10.000 danskere går på gaden for verdens udsatte børn7.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere voldsomme kriser og katastrofer verden over har ført til, at millioner af børn sulter. Derfor opfordrer Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, til at støtte de mange udsatte og sårbare børn, der har brug for hjælp.
Red Barnet: Hvert 30. sekund vender et barn tilbage til Afghanistan, mens den humanitære krise i landet forværres14.8.2025 14:38:31 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af afghanske børn ankommer hver dag til Afghanistan fra Iran og Pakistan. De kommer til et land, hvor næsten halvdelen af befolkningen allerede har brug for hjælp, viser en analyse fra Red Barnet.
Red Barnet: Mødre i Gaza er rædselsslagne for, at deres babyer ikke kommer til at overleve5.8.2025 15:06:37 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 40 procent af de gravide og ammende kvinder, der søgte behandling på Red Barnets klinikker i Gaza i sidste måned, var underernærede. Nogle beder om modermælkserstatning, så deres babyer kan få mad, hvis de bliver forældreløse.
Voksende desperation og hjerteskærende beretninger fra Gaza: Børn fortæller, at de gerne vil dø3.7.2025 12:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Børn i Gaza ønsker noget at spise og noget at drikke. Og nogle ønsker ikke længere at leve, fortæller Red Barnets humanitære direktør i Gaza.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum