Om få dage står op mod 15.000 Eniig-kunder til at miste deres internet og tv

Bor du i Midt- eller Nordjylland, og har du internet og tv ved Eniig? Så er du muligvis blandt dem, der risikerer at vågne op til manglende internet- og tv-signal mandag morgen.
Som en del af fusionen til Norlys var aftalen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Eniig-kunderne skulle vælge deres fremtidige tv- og bredbåndsleverandør på ny. Derfor modtog 110.000 kunder i efteråret et brev om, at deres aftale var opsagt senest pr. 31. januar 2021.
- Så vidt vi kan se i Norlys Digital, ser det lige nu ud til, at der står 10-15.000 Eniig-kunder, som mister forbindelse natten til den 1. februar. Det er en ganske alvorlig situation – ikke mindst i denne tid, hvor mange arbejder hjemmefra og har børn i hjemmeskole. Det er de færreste, som kan få hverdagen til at hænge sammen uden internet, fastslår Sune Nabe Frederiksen, adm. direktør i Norlys Digital.
Træf dit valg i dag!
Med fem dage tilbage er det sidste udkald for de kunder, som endnu ikke har valgt. Hos Norlys er alt sat ind på at få alle til at træffe et valg – blandt andet sendes der påmindelsesmails og sms’er til alle kunder, der har oplyst disse informationer til selskabet. Og budskabet er klart:
- Jeg kan kun opfordre alle til at få truffet et valg i dag. Alt efter, hvilken udbyder man vælger, kan der være behandlingstid før internet- og tv-abonnementet aktiveres, og skal man have en tv-boks eller ny router tilsendt, tager det også nogle dage. Desværre kan vi se, at påmindelserne ikke har den store effekt på trods af den skarpe deadline, fortæller Sune Nabe Frederiksen.
Norlys forbereder sig på kundestorm
Hos Norlys forbereder man sig på at gribe de kunder, der først opdager, at signalet er væk, når det er for sent. En opgave, der er næsten umulig, hvis antallet ikke bringes længere ned henover de næste fem dage:
- Vi har hyret 150 ekstra mand ind i denne tid, og er derudover i gang med at uddanne medarbejdere fra hele Norlys til at kunne hjælpe de kunder, der står uden forbindelse. Det bliver en fælles opgave, men uanset hvordan vi vender og drejer det, så vil vi aldrig kunne hjælpe 15.000 kunder den samme morgen. Derfor er det afgørende for os, at flere får valgt, understreger Sune Nabe Frederiksen.
Norlys holder hånden under fastnettelefonikunder
Mens internet- og tv-kunder mister signalet den 31. januar, så bliver hånden holdt under de tilbageværende fastnettelefonikunder.
- Vi ved, at mange af vores fastnettelefonikunder tilhører den ældre generation, og vi har en forpligtelse til at sikre, at de ikke står uden forbindelse til omverdenen fra den ene dag til den anden. Derfor holder vi helt ekstraordinært deres aftale aktiv henover månedsskiftet, indtil det er lykkedes os at komme i kontakt med dem, forklarer Sune Nabe Frederiksen og understreger slutteligt, at det desværre ikke har været en mulighed at gøre det samme for internet- og tv-kunderne.
FAKTA: Derfor skal Eniig Fiber-kunderne træffe et valg
Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte Eniig og SE’s fusion til Norlys blev det besluttet, at alle kunderne i Eniigs tidligere forsyningsområde skulle informeres om det åbne fibernet, og at de aktivt skulle vælge mellem alle udbydere, der havde indgået aftaler med Eniig Fiber om at benytte deres fibernet.
I slutningen af september modtog kunderne et brev fra Norlys, hvori de blev informeret om, om, at deres nuværende aftale var opsagt senest den 31. januar 2021. Det er tidligere blevet offentliggjort, at Norlys udtræder af samarbejdet med Waoo på samme dato.
Er man blandt de kunder, der fik et brev i efteråret om, at man skulle træffe et valg om sin fremtidige tv- og bredbåndsleverandør, kan man stadig nå det endnu. Vi anbefaler, at du træffer dit valg hurtigst muligt.
Kontakter
Josefine Kofoed ChristiansenPublic Affairs- og pressechef
Tlf:+45 41329535joschr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Maj sætter endnu engang rekord i timer med negative elpriser28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Maj har budt på mange solskinstimer, og det har resulteret i, at antallet af timer, hvor elprisen har været negativ, sætter rekord.
Fristen for at søge Norlys Vækstpulje nærmer sig – og i år kommer den hurtigere end tidligere16.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har fremrykket fristen for at søge midler fra puljens anden uddelingsrunde. Derfor har projekter, der ønsker økonomisk støtte, en uge endnu til at sende deres ansøgning afsted.
Norlys lancerer nye fastprisprodukter til ladekunder12.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan ladekunder vælge et nyt produkt fra Norlys, hvor de får dækket deres ladebehov for en fast månedlig pris. Det gælder uanset, om de lader på deres egen ladeboks derhjemme eller på en af Norlys’ mere end 4.900 offentlige ladeudtag.
Husk at din mobil hyler og vibrerer i dag kl. 127.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj bliver Danmarks mobilbaserede varslingssystem S!RENEN, der udsender advarsler til telefonen ved ulykker og katastrofer, testet. Derfor kan Norlys’ og Call mes kunder opleve, at deres mobil blandt andet hyler og vibrerer klokken 12.
Norlys åbner nye lynladeparker på Sydsjælland6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag og torsdag åbner Norlys nye lynladeparker i Fuglebjerg og Næstved, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt og for bare 0 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum