Fyn og Jylland fører an: Så mange forlader bilen i tomgang

Med temperaturer omkring frysepunktet kan det være fristende at lade bilen varme op, mens man gør morgenkaffen færdig. Men det er en rigtig dårlig idé. For ikke nok med, at det kan give skader på motoren i moderne biler, øger det også risikoen for, at bilen bliver stjålet. Og bliver bilen stjålet, mens nøglerne er i bilen, kan man ikke være sikker på, at forsikringen dækker.
Desværre har mere end hver tredje dansker forladt bilen ude af syne i tomgang, viser en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige.
Særligt på Fyn og i Jylland er bilisterne tilbøjelige til at forlade deres køretøjer. Undersøgelsen viser nemlig, at 42% af bilisterne vest for Storebælt har forladt den i tomgang, et tal der ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Til sammenligning er det kun omkring 25% af bilisterne øst for Storebælt der har gjort det samme.
”Selvom det kan virke harmløst at forlade sin bil for en kort stund, øger man risikoen for et tyveri, og man udsætter samtidig sig selv for en stor risiko rent forsikringsmæssigt. Man skal altid låse sin bil, når man forlader den, uanset ærindets karakter eller varighed. For risikoen er helt reel. Selv om antallet af biltyverier samlet set falder, falder antallet af biler der stjæles med nøglerne ikke,” siger Henrik Sagild.
Forsikringen dækker ikke tyveri
Uanset bopæl kan det blive en dyr fornøjelse, hvis ens køretøj bliver stjålet, mens den holder i tomgang og er ude af syne. Den almindelige kaskoforsikring dækker nemlig ikke nødvendigvis tyveriet, hvis nøglerne bliver brugt af tyven. Undersøgelsen fra Kantar Gallup viser dog, at hver femte dansker ikke kender reglerne for, hvordan forsikring dækker et eventuelt tyveri, hvor bilen holder i tomgang og er ude af syne.
”Overordnet set bør man altid sætte sig ind i, hvordan ens forsikring dækker, inden uheldet er ude. Det betyder, at man selvfølgelig ikke efterlader sin bil i tomgang og ude af syne, når man kender de mulige konsekvenser, det kan have. Og så er det ligegyldigt, om det er på tankstationen, i indkørslen eller på en stille vej. Tyvene ved godt, hvor og hvornår de skal kigge efter lette bytter,” siger Henrik Sagild.
Mange nyere biler kan dog stå i tomgang, uden nøglen er i bilen, og selvom bilen i dette tilfælde ikke kan stjæles, er det fortsat skadeligt for både motoren og miljøet. Positivt er det dog, at antallet af biltyverier har været nedadgående siden 2011 ifølge tal fra Danmarks Statistik.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige i december 2020 blandt 1506 repræsentativt udvalgte danskere.
Har du nogensinde forladt en bil (så den var ude af syne) i tomgang eller med nøglerne i tændingen?
Svar |
Landsgennemsnit |
Øst for storebælt |
Vest for Storebælt |
Ja, I kort tid i egen indkørsel/på min private grund |
30% |
20% |
37% |
Ja, i kort tid på en tankstation |
2% |
1% |
2% |
Ja, i kort tid på offentlig vej |
4% |
3% |
4% |
Ja, i kort tid på parkeringsplads foran butik |
1% |
1% |
1% |
Ja, i længere tid et af ovenstående steder |
2% |
2% |
2% |
Ja, andet |
3% |
2% |
2% |
Nej |
65% |
73% |
58% |
Ved ikke |
1% |
1% |
0% |
Hvordan tror du, at forsikringen dækker, hvis din bil bliver stjålet, mens den er efterladt ude af syne med nøglerne i tændingen?
- Forsikringen dækker, som hvis bilen bliver stjålet i aflåst tilstand og uden nøgler i tændingen 3,4%
- Forsikringen dækker som normalt, men erstatningen reduceres 5,4%
- Forsikringen dækker ikke 79,4%
- Andet, notér 0,5%Ved ikke 11,2%
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Til fare for medtrafikanter: Så mange biler kører rundt med glasskader i forruden6.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte danske bilist har indenfor de seneste to år kørt rundt med en glasskade i bilen i længere end en uge. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Flere vil rejse i Europa: Global usikkerhed påvirker danskernes ferieplaner1.5.2025 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Global usikkerhed er blevet en del af danskernes hverdag, og det får en betydning, når ferieglade danskere om kort tid rejser ud i verden på sommerferie. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring viser, at hver anden dansker ændrer rejsemønster på grund af den geopolitiske situation.
Skjulte farer i din hudpleje: Så mange danskere undlader at tjekke ingredienslisten23.4.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Hudirritation, allergiske reaktioner og hormonforstyrrelser. Det er nogle af de risici, du løber, hvis du ikke tjekker ingredienslisten på dine hudplejeprodukter. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser at 4 ud af 10 ikke undersøger indholdet af deres hudplejeprodukter inden brug.
Det flyder med skrald i vejkanten: Fire ud af ti danskere har set bilister smide affald ud af vinduet17.4.2025 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender tonsvis af affald i vejkanten, fordi bilister ikke gider bruge en skraldespand. Problemet er så omfattende, at fire ud af ti danskere det sidste år har oplevet bilister, der smider skrald ud af bilvinduet. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Hjælp fra YouTube: Sådan søger vi viden om renovering i hjemmet15.4.2025 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet populært at lave forbedringer og renoveringer i hjemmet uden professionel hjælp. I stedet vælger en stor del af danskerne at finde råd og vejledning på sociale medier som Instagram og Youtube. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og NRGi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum