Holger Rostgaard Andersen er ny beredskabsdirektør i Brand & Redning Sønderjylland

Når Holger Rostgaard Andersen 1. marts bliver Brand & Redning Sønderjyllands nye beredskabsdirektør kender han allerede meget til arbejdsområdet. Han har nemlig bred erfaring med netop beredskabsarbejde. Han kommer fra en stilling som beredskabschef i Sønderborg, og han har tidligere været operativ chef i netop Brand & Redning Sønderjylland.
- Det er en meget spændende stilling, som jeg glæder mig helt enormt til at træde ind i. Beredskabet er en vigtig opgave, og især i det sønderjyske er der en helt særlig ånd og historie forbundet med jobbet. Jeg glæder mig til at komme i gang, og jeg kender jo allerede en del til Brand & Redning Sønderjylland i forvejen, hvilket bestemt ikke gør forventningen mindre, siger Holger Rostgaard Andersen.
Den nye beredskabsdirektør efterfølger Lars Møldrup, som siden efteråret har været kommunaldirektør på Fanø.
- Jeg er meget glad for, at vi har fundet en så stærk og egnet kandidat til stillingen. Holger kan gå direkte ind og udfylde opgaven som beredskabsdirektør, og hans store erfaring på området gør, at han allerede kender feltet og ikke mindst Sønderjylland godt. Holger er desuden valgt i et stærkt ansøgerfelt. Det er glædeligt, at jobbet som beredskabsdirektør er i så høj kurs, siger borgmester i Tønder Kommune, Henrik Frandsen, der også er formand for den beredskabskommission, der har ansat Holger Rostgaard Andersen.
Ud over stillinger som beredskabschef i Sønderborg og operativ chef i Brand & Redning Sønderjylland indeholder Holger Rostgaard Andersens CV også 10 år som officer i Beredskabsstyrelsen.
Privat bor Holger Rostgaard Andersen i Haderslev med sin kone Mette og deres tre børn på 19, 16 og 15 år.
Brand & Redning Sønderjylland dækker Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner og har i alt 28 frivillige brandværn og fire Falck-stationer.
Kontakter
Formand for beredskabskommissionen, borgmester Tønder Kommune, Henrik Frandsen, tlf.: 21 24 40 89; e-mail: hfr@toender.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum