3 kommuner enige: Nu er det nok! Vi er træt af den halve løsning
Imens der forhandles på Christiansborg om trafikale løsninger, sidder vi i kø på Frederikssundsvejen i gennemsnit 30 minutter om dagen. Det er tid der kan omsættes til familietid, arbejde og vækst.
Spildtiden skyldes, at der i sin tid blev lavet en halv løsning: Frederikssundsmotorvejen går nemlig ikke til Frederikssund, men stopper i Smørum – derefter ledes bilerne ud på landevejene med kø og trafikal usikkerhed til følge:
- Vi er træt af den halve løsning. En motorvej fører os ikke bare fra a til b, men er også med til at binde hverdagen sammen. Med en hel løsning får vores borgere en bedre hverdag og kan omsætte køtid til familietid. Og vores erhvervsdrivende kan omsætte køtiden til mere vækst, fortæller Frederikssund Kommunes borgmester John Smith Andersen.
En film om halve løsninger
Frustrationen over den halve løsning er stor. De tre kommuner ønsker nu at påvirke beslutningstagerne så Frederikssundsmotorvejen kan gå hele vejen:
- Det er tid til at fuldende det de startede. Det er en grotesk ikke-løsning som vi lever med og det kan gøres bedre. En hel løsning vil betyde et bedre flow i trafikken for de 24.000 daglige pendlere, og for vores bysamfund vil det have enorm betydning, når pendlerne ikke skal køre igennem byerne. Vi synes at det er tid til at træffe en beslutning der binder Danmark sammen og lave en løsning der går hele vejen, siger Karsten Søndergaard der er borgmester i Egedal kommune.
#HalveLøsninger
De tre borgmestre står sammen – men der kan være flere med.
- Alt er jo sådan set gjort klar til den 3. etape. Anlægsloven er vedtaget, så projektet kan gå i gang hurtigt. Jo flere vi er des kraftigere er vores stemme. Så er du også træt af den halve løsning så kom med ind på facebook. Del vores video og din frustration med #halveløsninger…siger Jesper Würtzen, der er borgmester i Ballerup Kommune.
Fakta:
•Stort behov for 3. etape fra Tværvej til Frederikssund. Der kører ca. 24.000 biler dagligt på strækningen.
•Frem mod år 2030 vil trafikken stige til omkring 32.000 biler dagligt. Det er lige så mange, som der kører over Storebælt.
•Den forventede pris for 3. etape er 3,8 mia. kr.
•Kronprinsesse Marys Bro er åbnet med en firesporet vej og et betalingsanlæg, der pt. IKKE er koblet til en motorvej.
•Anlægsloven er vedtaget, så projektet kan sættes i gang hurtigt.
Se filmen om den halve løsning her: Frederikssundsmotorvejen hele vejen til Frederikssund
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkInformation om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Søhøjskolen indstillet til fornem pris for renovering17.2.2025 11:14:38 CET | Pressemeddelelse
Ombygningen af Søhøjskolen i Ølstykke er blevet indstillet til Renoverprisen 2025, som uddeles til Danmarks bedste renoveringsprojekter. ”Fortjent anerkendelse”, siger borgmesteren.
Festlig åbning af Balsmoseskolens nye Multihus22.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag blev det nye Multihus på Balsmoseskolen indviet med deltagelse af både børn, medarbejdere og lokale foreninger. Borgmesteren kalder indvielsen ”…en vigtig milepæl i at skabe endnu bedre læringsmiljøer.”
Borgere udvalgt til at rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning18.12.2024 09:16:35 CET | Pressemeddelelse
36 borgere er nu udvalgt til Egedal Kommunes første borgersamling, som skal hjælpe politikerne med at tage stilling til klimatilpasningen af Ølstykke-Stenløse. ”Imponerende interesse for at deltage”, siger borgmesteren.
Sensation – odder set i Egedal4.12.2024 10:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det sky rovdyr blev observeret på et vildtkamera ved Værebro Å i nærheden af Veksø. Det er meget sjældent, at odderen bliver set på nye levesteder på Sjælland. ”En utroligt glædelig og uventet nyhed”, siger borgmester.
Borgere skal rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning5.11.2024 11:23:04 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne med mere og kraftigere regn stiller nye krav til håndtering af regnen. Derfor skal hele Egedal Kommune klimatilpasses med Ølstykke-Stenløse som et af de første lokalområder. Nu får borgerne mulighed for at rådgive byrådet om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum