Medarbejder i dagtilbud smittet med den britiske variant af corona

Mange af de danske kommuner har allerede haft deres første konstaterede tilfælde af den såkaldt britiske variant af corona, B.1.1.7. Det gælder nu også Guldborgsund Kommune.
En medarbejder i Børnehuset Krummerne i Sakskøbing er blevet smittet med den britiske variant af corona.
Onsdag i denne uge fik medarbejderen et positivt svar på en pcr-test. Alle de børn og medarbejdere, der havde været nære kontakter, blev samme dag sendt hjem.
Torsdag i denne uge modtog medarbejderen en opringning fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor det blev bekræftet, at der var tale om coronavariant B.1.1.7. Alle nære kontakter fra Børnehuset Krummerne har derfor torsdag fået forlænget deres hjemmeisolation fra syv til 14 dage.
Tæt dialog med styrelse
Alle de hjemsendte børn og medarbejdere fra Børnehuset Krummerne testes på dag fire, seks og 14. Hvis alle test er negative, må isolationen ophæves.
Margit Mikkelsen, centerchef for Børn og Læring, siger om det første konstaterede tilfælde af den britiske variant af corona i Guldborgsund Kommune:
”Vi er i tæt dialog med Guldborgsund Kommunes fagprofessionelle på området samt Styrelsen for Patientsikkerhed, og vi gør alt, hvad vi kan for at begrænse smittespredningen. Ledere og medarbejdere er heldigvis rigtig gode til at følge vejledningerne fra myndighederne, og det er vigtigt i forhold til at mindske smittespredning,” fortæller Margit Mikkelsen.
Børnene er stueopdelt
Børnehuset Krummerne har fulgt vejledningerne fra Sundhedsstyrelsen og er opdelt i en fast, lille gruppe på stuen. Børnene og medarbejderne er derfor ikke blevet blandet med hinanden.
Den smittede medarbejder har derfor kun været i nær kontakt med de syv børn og tre kolleger fra den ene stue. To andre medarbejdere er også blevet sendt hjem i isolation af hensyn til et forsigtighedsprincip, da de har været i kontakt med den smittede medarbejder i forbindelse med pauser og oprydning.
Alle medarbejdere og berørte forældre er blevet kontaktet telefonisk af Børnehuset Krummerne. Der er ligeledes sendt skriftlig information ud.
For yderligere information kontakt:
Margit Mikkelsen, centerchef for Børn og Læring: 25 18 28 00
Emil Andersen, kommunikationskonsulent i Guldborgsund Kommune: 25 18 01 73
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Udvalg vedtager navneændring: Fra plejecenter til plejehjem26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Navneændring på ældreområdet betyder, at plejehjem erstatter plejecenter. Ældre og Omsorgsudvalget har besluttet, at der er behov for en navneændring, der har fokus på hjemlighed.
Slagterigrunden bliver en grøn indgang til havnen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det tidligere slagteri på den sydlige del af havnen i Nykøbing Falster er nu revet ned. Enkelte mindre bygningsdele er bevaret, og får nyt liv som orangeri og cykelparkering. Hele området omdannes til en grøn og indbydende indgang til hele havneområdet.
Sakskøbing får nyt liv gennem fem nye byprojekter25.6.2025 10:42:47 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune er nu klar med en investering på over 4,4 millioner kroner i fem konkrete projekter, der skal gøre Sakskøbing grønnere, mere indbydende og trygt. Alt sammen baseret på borgernes egne ønsker og idéer. Projekterne sker som en del af kommunens områdefornyelse Sakskøbing Byrum.
Samarbejde baner vejen for rekruttering af fremtidens tagdækkere24.6.2025 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Primatag og Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune skal få flere ledige i gang med en karriere som tagdækker. Gennem virksomhedens eget kursusforløb, Prima Akademiet, får de ledige mulighed for at snuse til faget og tage de første skridt mod fast beskæftigelse. 8 af de 14 deltagere på det første hold er kommet i job hos Primatag.
83 millioner til stort naturprojekt ved Hejrede Sø23.6.2025 13:12:01 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har netop modtaget statslig støtte til et cirka 465 hektar stort naturgenopretningsprojekt. I samarbejde med lodsejere og Hejrede-Godssø Pumpelag har man igennem de sidste fem år samarbejdet om at finde muligheder for etablering af et projekt i dele af pumpelagets område. Det er resultatet af dette arbejde, at der nu er opnået finansiering til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum