Lægens ord – på Niels Brock. Online mental lægetjeneste til alle landets unge
Sammen med speciallæge, forfatter og foredragsholder Imran Rashid starter vi en ’inhouse lægebrevkasse’ for vores elever – i form af en ugentlig podcast Lægens ord – på Niels Brock. Imran Rashidvil ud fra elevernes input skabe et tilgængeligt rum, hvor der bliver talt om alle de ting, der er svære for unge lige nu. Målet er dels at skabe et fællesskab om det, der kan være svært og håb om at tingene bliver bedre.
Nationale undersøgelser viser, at mange unge mistrives som følge af nedlukningen af Danmark, der bl.a. indebærer onlineundervisning og forsamlingsforbud. Mange kæmper med angst, ensomhed og søvnbesvær. De fleste har oplevet en gymnasietid, der har været hver for sig, dvs. uden det sociale fællesskab, som jo er en central del af et ungdomsliv i trivsel.
”Vi starter denne programserie for at sætte fokus på, hvad der er vigtigt hos unge mennesker. De får lov at byde ind med både emner og kommentarer, og de vil forhåbentlig blive inspireret med konkrete råd og redskaber til at komme igennem den kommende tid mentalt – indtil vi begynder at kunne se et lys for enden af tunnelen,” fortæller Imran Rashid, der har gjort de kommende otte afsnit af sin podcast Lægens ord til en særudgave, der har fokus på Niels Brocks godt 6000 elever fordelt på fem gymnasier.
Rasmus Lauridsen, der går i 3. g på Niels Brock og er formand for et samlet elevråd på alle fem gymnasier, hilser podcast-serien velkommen:
”Vi vil alle gerne tilbage i skole nu. Vi lever i en boble af uvidenhed i forhold til fremtiden. Kan vi gå til eksaminer til sommer? Når vi overhovedet at komme tilbage inden sommer? Hvordan påvirker det vores karakterer? Jeg håber, at Lægens ord kan give os alle et bedre indblik i, hvilke muligheder der er for at få vores hverdag til at fungere i vores hjemmestudiemiljø.”
Til glæde for alle unge
”Vi har haft mange tiltag siden marts 2020 for at hjælpe vores unge mennesker igennem en tid med nedlukning og onlineundervisning. Og vi synes, de har klaret det fantastisk – vi er pavestolte af dem. Men det ændrer desværre ikke på, at de nu igen sidder hver for sig uden nogen form for socialt og fysisk samvær. Ingen fredagscafeer, ingen fester, ingen aftaler efter skole. Vi håber, vi kan give dem et mentalt rygstød, så de formår at holde skruen i vandet indtil vi – forhåbentligt – kan gå ind i foråret sammen på vores skoler, ” siger adm. direktør på Niels Brock Anya Eskildsen og tilføjer, at selv om Lægens ord de kommende otte onsdage tager udgangspunkt i Niels Brocks elever, så håber hun, at alle landets unge kan få glæde af podcastserien, der bliver gjort tilgængelig for alle unge, der hvor de normalt lytter til podcasts.
Første afsnit af podcast-serien udsendes 27/1 kl. 15.00
Vil du vide mere?
Adm. direktør Anya Eskildsen: aes@brock.dk / +45 23 21 45 41
Elev Rasmus Holm Lauridsen: rasm405k@niels.brock.dk / 31 14 66 19
Speciallæge i almen medicin Imran Rashid: ir@sunddigital.dk / +45 20 77 20 55
Billeder
Information om Niels Brock
Niels Brock er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 10.000 kursister og studerende fordel på merkantile erhvervsuddannelser, HHX, GSK, MBA, bestyrelsesuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Navnet Niels Brock forpligter, og med et historisk fundament kombinerer vi tradition med innovation.
Følg pressemeddelelser fra Niels Brock
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Niels Brock
Jesper Buchs unge iværksættere åbner modebutik4.4.2024 12:28:12 CEST | Pressemeddelelse
I morgen slår 83 unge iværksætter-spirer fra Jesper Buchs Iværksætterakademi på Niels Brock dørene op til deres egen pop-up-butik SEEZ.CPH i det indre København. Her vil de i de næste tre måneder sælge tøj, som de har designet i samarbejdet med virksomheden SELECTED.
Onsdag d. 20. marts kl. 11.30 klipper Christian Stadil det røde bånd til Thornico Library på Niels Brock18.3.2024 16:15:38 CET | Pressemeddelelse
Begivenheden finder sted på Niels Brock, Det Internationale Gymnasium, som huser Elitegymnasiet.
Niels Brock-elever hjælper store danske virksomheder22.2.2024 14:40:51 CET | Pressemeddelelse
Fem studiegrupper fra Niels Brocks gymnasier modtog i går Dansk Erhvervs Talentpris. De unge elever har løst konkrete opgaver og problemstillinger stillet af Ikea, Neglefeber og Synoptik med afsæt i etik i en erhvervsøkonomisk kontekst.
Unge Niels Brock’ere vinder Dansk Erhvervs Talentpris23.2.2023 10:14:50 CET | Pressemeddelelse
19 gymnasieelever fra Niels Brock modtog i går Dansk Erhvervs Talentpris. Eleverne har vist en særlig evne til at tænke kreativt og løse erhvervsmæssige udfordringer. Tildelingen af prisen markerer samtidig en stærk opbakning til unges potentiale og deres evne til at forme fremtiden.
Jesper Buch og Niels Brock lancerer ny uddannelse7.11.2022 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kan man tage en EUX-uddannelse og tilføre den et helt nyt mindset, så den bliver mere attraktiv og eftertragtet? Det korte svar er ja!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum