Der er stadig ledige stillinger - LEGOLAND ansætter sæsonansatte ved hjælp af onlinemøder

Hvis alt går efter planen, så åbner LEGOLAND den 27. marts. Til den tid skal forlystelsesparken naturligvis være klar. Medarbejderne skal være ansat, og de skal have gennemgået den nødvendige træning, for at gæsterne kan se frem til en tur i Dragen eller en pizza på en af restauranterne.
- Vi er i fuld gang med at ansætte medarbejderne til den kommende sæson, og hvis man vil i betragtning til et sæsonjob, så er det nu, man skal sende sin ansøgning til os, siger Jacob la Cour Søborg, der er Head of Park Operations i LEGOLAND.
Der er mange forskellige typer jobs på listen over ledige stillinger, og man kan finde alle de ledige stillinger på www.legoland.dk/job
Samtaler foregår som onlinemøder
På denne tid er der normalt jobdag i LEGOLAND, hvor man kan komme forbi og høre om de forskellige stillinger, men på grund af nedlukningen er det ikke muligt at gennemføre i år. Det er heller ikke muligt at gennemføre de fysiske samtaler på normal vis, så derfor foregår det hele online.
- Det hele skal selvfølgelig foregå på en sikker måde, så vi gennemfører i stedet alle samtaler som onlinemøder. Normalt samler vi omkring 25 kandidater til fysiske jobsessions, hvor der er forskellige opgaver og øvelser, man skal løse individuelt og i grupper. Det kommer vi til at fortsætte i et mindre format online, så der er fem kandidater til en online jobsession, hvor vi bruger to timer sammen med kandidaterne. Her får de mulighed for at vise deres engagement og bedste sider af sig selv, når de i gruppen blandt andet skal lave en præsentation af sig selv og deltage i snakke om forskellige cases, forklarer Jacob la Cour Søborg.
Der vil også være en kort individuel samtale, som foregår i forbindelse med onlinemødet, og det er blandt andet vigtigt, at man har let til smil, hvis man vil i betragtning til et sæsonjob i LEGOLAND.
- Sidste år lærte vi, at det er vigtigere end nogensinde før med smilende medarbejdere, der kan træde ind i fantasien og skabe god kontakt til børnene og lave sjov på afstand. Derfor er det også noget af det, vi kigger efter, når vi møder de potentielle sæsonansatte online, siger Jacob la Cour Søborg.
Kontakter
Kasper TangsigPressechef
Tlf:+45 7950 1609Tlf:+45 2030 8184Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dkBilleder
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Tusindvis af LEGOLAND® billetter doneres i anledning af World Play Day11.6.2025 12:22:19 CEST | Pressemeddelelse
Verden over har tusindvis af LEGOLAND® gæster indgået en ‘legepagt’ under verdens første LEGO® Festival – nu bliver deres fælles indsats omsat til 100.000 timers leg og flere end 14.000 LEGOLAND billetter til børn i udsatte positioner.
LEGO® Koncernen inviterer børnefamilier fra Red Barnet til en dag fuld af leg i LEGOLAND®23.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn hjælper børn gennem et nyt initiativ, der forvandler leg til konkret hjælp for børn i udsatte positioner i Danmark.
LEGOLAND® skyder verdens første LEGO® Festival i gang med kæmpe hjertebyg af mere end 125.000 LEGO klodser1.5.2025 13:09:42 CEST | Pressemeddelelse
Et kæmpe LEGO® hjerte markerer begyndelsen på verdens første LEGO Festival, der løber af stablen i LEGOLAND® hver weekend fra 3. maj til 8. juni.
Verdens største LEGO® butik åbner i LEGOLAND® med en eksklusiv oplevelse til de første gæster25.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der venter en helt særlig oplevelse til de 10 første gæster i køen, som får en gratis LEGO® Titanic æske og mulighed for at opleve verdens største LEGO butik før alle andre.
Verdens første LEGO® Festival kommer til LEGOLAND®5.3.2025 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alle weekender fra d. 3. maj til d. 8. juni inviterer LEGOLAND® børn og voksne til LEGO® Festival for at fejre kreativitet, sjov og fantasi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum