Ny legeplads på Lærkeskolen til både leg og læring

De sidste detaljer skal stadig finpudses, men det har ikke forhindret Lærkeskolens børn i at indtage den nye legeplads, så snart den blev sikkerhedsgodkendt.
- Børnene er topbegejstrede! De børn, der er på skolen lige nu, er superglade for alle de nye gode legezoner, de nu har fået, og de har ikke været til at drive ind igen efter pauserne. Vi har ventet længe på den nye legeplads, og nu er den her endelig, siger afdelingsleder for Lærkeskolens SFO, Carina Chabert.
Formand for Skoleudvalget Betina Hilligsøe glæder sig også over prioriteringen af Lærkeskolens udearealer:
- Børn leger både ude og inde, og derfor er det rigtig godt, når udearealerne får et løft. Det er vigtigt, at eleverne har nogle gode fysiske rammer i skolen, for det er med til at styrke deres indlæring, motorik og sociale kompetencer. Det er Lærkeskolens nye legeplads et fint eksempel på, siger hun.
Legepladsen er målrettet børn i indskolingen og SFO, og der er både lagt vægt på at skabe nogle gode motoriske udfordringer og at få en legeplads, der også kan bruges i undervisningssammenhæng.
Højt tårn giver stolthed og selvtillid
Legepladsens midtpunkt er et stort legetårn, der som et vartegn skyder i luften og giver børnene rig mulighed for at bruge kroppen og udfordre sig selv til at indtage de høje steder.
- De får simpelt hen stjerner i øjnene, når de når til tops og oplever, at det turde de godt. Samtidig har vi med tårnet fået noget, der er unikt for Lærkeskolen, fortæller Carina Chabert.
Zoneinddeling og fysiske baser til udeskolen
Den nye legeplads skal også bruges i undervisningsøjemed. Der er bl.a. små zoner med bænke og egestammer til at lave holddeling udenfor, og legehuse, der er åbne i begge sider, som fx kan bruges som små baser til stjerneløb, tal og bogstavleg.
Legepladsen bliver lige nu brugt af de elever, som er i nødpasning på Lærkeskolen. Den er som alle skolelegepladser lukket for brug i fritiden pga. de gældende corona-restriktioner, men senere hen vil den blive åbnet til fri brug igen.
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkBilleder
Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Søhøjskolen indstillet til fornem pris for renovering17.2.2025 11:14:38 CET | Pressemeddelelse
Ombygningen af Søhøjskolen i Ølstykke er blevet indstillet til Renoverprisen 2025, som uddeles til Danmarks bedste renoveringsprojekter. ”Fortjent anerkendelse”, siger borgmesteren.
Festlig åbning af Balsmoseskolens nye Multihus22.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag blev det nye Multihus på Balsmoseskolen indviet med deltagelse af både børn, medarbejdere og lokale foreninger. Borgmesteren kalder indvielsen ”…en vigtig milepæl i at skabe endnu bedre læringsmiljøer.”
Borgere udvalgt til at rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning18.12.2024 09:16:35 CET | Pressemeddelelse
36 borgere er nu udvalgt til Egedal Kommunes første borgersamling, som skal hjælpe politikerne med at tage stilling til klimatilpasningen af Ølstykke-Stenløse. ”Imponerende interesse for at deltage”, siger borgmesteren.
Sensation – odder set i Egedal4.12.2024 10:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det sky rovdyr blev observeret på et vildtkamera ved Værebro Å i nærheden af Veksø. Det er meget sjældent, at odderen bliver set på nye levesteder på Sjælland. ”En utroligt glædelig og uventet nyhed”, siger borgmester.
Borgere skal rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning5.11.2024 11:23:04 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne med mere og kraftigere regn stiller nye krav til håndtering af regnen. Derfor skal hele Egedal Kommune klimatilpasses med Ølstykke-Stenløse som et af de første lokalområder. Nu får borgerne mulighed for at rådgive byrådet om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum