Ekstra færgetur til Bornholm
For at sikre god plads på ruten mellem Rønne og Køge har transportminister Benny Engelbrecht efter dialog med Kontaktrådet aftalt med Molslinjen, at de indsætter en ekstra afgang hurtigst muligt. Beslutningen kommer for at sikre, at der er god plads til de passagerer, der skal til Bornholm, og som på grund af den svenske grænselukning ikke kan bruge Rønne-Ystad ruten.
- Vi har en løbende dialog med de svenske myndigheder, og vi har allerede sikret, at man kan køre gennem Sverige, hvis man har bopæl på Bornholm eller opfylder andre af de undtagelser, der er. Der er dog også danskere, der trods nedlukning har ærinde på Bornholm, og derfor siger jeg også meget tydeligt, at vi selvfølgelig sørger for, at der er god adgang til alle dele af Danmark, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Med beslutningen bliver der fra lørdag den 23. januar en ekstra tur med færgen Povl Anker fra Rønne kl. 08.00 og retur fra Køge kl. 15.00. Samtidig forlænges resten af nødsejlplanen til Bornholm frem til 31. januar, hvor den svenske grænselukning gælder til.
- Lige nu er vi i en meget alvorlig situation, hvor vi skal rejse så lidt som muligt, for at undgå spredning af ikke mindst de ekstra smitsomme mutationer. Samtidig skal vi holde transporten i gang og sørger for, at der er mulighed for at holde god afstand i busser, tog og ikke mindst færger, og det sikrer vi nu med den ekstra daglige afgang, siger Benny Engelbrecht.
Ud over den ekstra afgang vil Express 1 frem til 31. januar sejle to dobbeltture mellem Rønne og Ystad, og Hammershus sejler en dobbelttur mellem Rønne og Køge. Sejlplanen efter den 31. januar afventer en udmelding fra den svenske regering om planen for grænselukningen.
Nøgleord
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Anlægslov for Ny Midtjysk Motorvej er vedtaget10.12.2025 15:25:23 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har vedtaget loven, der er næste skridt mod en ny motorvej mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem Give og Billund Vest.
Generel indstilling om vægt og dimensioner i EU landede på rådsmødet4.12.2025 20:27:34 CET | Pressemeddelelse
Transportministerrådsmødet er netop afsluttet i Bruxelles, og mødet endte blandt andet med, at medlemsstaterne i Rådet indgik en ny aftale om vægt og dimensioner for lastbiler og om en opgradering af reglerne for syn af køretøjer.
Vognmænd slipper for flere regler1.12.2025 10:38:57 CET | Pressemeddelelse
Transportminister Thomas Danielsen fjerner nu en række ekstra krav i forbindelse med kontrol af vognmænds hastighedsbegrænsere.
Næsten 1400 boliger får væsentlig støjreduktion29.11.2025 06:01:19 CET | Pressemeddelelse
Forligskredsen bag infrastrukturaftalen er enige om at bruge 530,8 millioner kroner på tre støjskærmsprojekter.
Stor stigning i 17-årige, der ønsker at få kørekort21.11.2025 07:01:09 CET | Pressemeddelelse
Siden den 1. juli i år har 17-årige kunnet køre i dagtimerne uden ledsager. Hen over sommeren er der sket en stigning på 45 procent i kørekortforløb for 17-årige sammenlignet med sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum