Corona-krisen har lagt en dæmper på ledernes lønstigning
60.439 kroner. Det var den gennemsnitlige løn for et privatansat medlem af Lederne i 3. kvartal 2020. Det viser den nye lønstatistik fra Lederne, som er baseret på lønoplysninger fra Danmarks Statistik for hele 75.423 privatansatte medlemmer.
Lederne har i gennemsnit fået en lønstigning på 2,4 procent i forhold til året før. Det er lidt lavere end året før, hvor den var på 2,6 procent, og den laveste stigning for lederne i de seneste fire år. Det skyldes ifølge Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, efter al sandsynlighed corona-krisen, som ramte Danmark og dansk erhvervsliv for fuld kraft i marts 2020 og satte et tungt præg på resten af året. Det har også betydet, at Lederne i 2020 har hjulpet langt flere medlemmer, som mistede deres job.
- Det er en helt forventelig følge af den dybe corona-krise, at ledernes lønstigninger har været på et lidt lavere niveau end de senere år. Nogle virksomheder har helt aflyst lønstigninger eller decideret sat både ledere og medarbejdere ned i løn. Og vi kan nok desværre frygte, at krisen med de nye nedlukninger også vil påvirke lederlønningerne negativt i 2021, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Lønstigningen til lederne er en anelse højere end for alle lønmodtagere i den private sektor. Her var lønstigningen 2,3 procent, hvilket også er lidt lavere end i de senere år. Og både ledere og menige medarbejdere kan i øvrigt glæde sig over, at de til trods for de lavere lønstigninger får en fornuftig reallønsstigning, da priserne kun steg med gennemsnitligt 0,5 procent i samme periode.
Når man kigger nærmere på de enkelte brancher, tyder det også på, at corona-krisen spiller meget ind i lønudviklingen. Lederne har fået de højeste lønstigninger inden for bygge og anlæg og ejendomshandel, som er brancher, der generelt har klaret sig fint under krisen.
Ledernes løn i 3. kvartal 2020
|
Gennemsnit |
Stigning 2019 - 2020 |
Nedre kvartil |
Median |
Øvre kvartil |
90% fraktil |
|
60.439 |
2,4% |
42.712 |
54.042 |
70.568 |
92.121 |
Note: Der er tale om bruttoløn inkl. bonus, tillæg, arbejdsgivers pensionsbidrag samt værdi af fri bil og andre skattepligtige goder.
Kilde: Lønoplysninger fra Danmarks Statistik for 75.423 privatansatte medlemmer af Lederne.
Udvikling i gennemsnitlig løn for medlemmer af Lederne og lønmodtagere i den private sektor samt forbrugerpriser 2015-2020.
|
Medlemmer af Lederne |
Alle lønmodtagere i den private sektor |
Forbrugerpriser |
|
|
2015-2016 |
2,3% |
1,7% |
0,0% |
|
2016-2017 |
2,5% |
1,9% |
1,6% |
|
2017-2018 |
2,9% |
2,5% |
0,6% |
|
2018-2019 |
2,6% |
2,5% |
0,5% |
|
2019-2020 |
2,4% |
2,3% |
0,5% |
Kilde: Lederløn 2016-2020, Danmarks Statistik samt egne beregninger. Lønstigning ”Alle lønmodtagere i den private sektor” er baseret på Danmarks Statistiks tal for 3. kvartal 2020. Forbrugerpriser er tallet for september i årene 2015-2019. I 2020 er det tallet for 3. kvartal.
Kontakter
Søren KudahlPressechef
Tlf:2338 4211sku@lederne.dkBilleder

Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Julefrokosten er under forandring: Mindre alkohol, mere ansvar4.12.2025 11:43:39 CET | Pressemeddelelse
Det er stadig en vigtig social begivenhed, når danske arbejdspladser holder julefrokost. Men formen er under forandring. Fællesskab og tryghed fylder mere, mens alkohol fylder mindre. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne.
LEGO-topchef Niels B. Christiansen er Årets Leder 202520.11.2025 12:20:17 CET | Pressemeddelelse
Med en kombination af analytisk skarphed og evnen til at få sine medarbejdere med sig, har Niels B. Christiansen skabt ekstraordinære resultater som adm. direktør i LEGO Koncernen.
De fleste er glade for deres leder17.11.2025 09:05:59 CET | Pressemeddelelse
Otte ud af ti danskere har et godt forhold til deres nærmeste leder. Det viser en ny stor undersøgelse af relationen mellem medarbejdere og ledere.
I nogle kommuner er faglærte unge næsten forsvundet13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på, hvor mange unge der vælger en erhvervsuddannelse, alt efter hvor i landet de er vokset op. I Gentofte Kommune nord for København tager 35 unge en gymnasial uddannelse for hver én, der vælger en erhvervsuddannelse. I Morsø Kommune på Mors er billedet markant anderledes – her er der lige mange unge, der tager en erhvervsrettet uddannelse, som unge der vælger gymnasiet. Tallene viser en tydelig geografisk skævhed i, hvor de kommende faglærte skal findes, og hvor manglen risikerer at blive størst i fremtiden. ”Vi ser to scenarier udspille sig på samme tid. I nogle dele af landet vælger langt de fleste unge gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække elever. I andre egne er det mere jævnt fordelt. Det betyder, at vi i fremtiden kan stå med meget forskellige udfordringer – både for arbejdsmarkedet og for de lokale erhverv,” siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Nina Christine Schwarz fra Lederne. Størst skævhed nord for København Især komm
CV’et er stadig nøglen til drømmejobbet3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledere lægger vægt på sammenhæng og ægthed i dit CV – korte ansættelser skal forklares.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum