Enige borgmestre: Det gode samarbejde i TrekantBrand fortsætter

Del
Borgmestrene i de resterende fem kommuner i TrekantBrand er enige om at køre TrekantBrand videre, og arbejdet med at forberede beredskabet til den nye struktur om et års tid er allerede begyndt.

At redde liv og skabe tryghed for både borgere og virksomheder.

Det har fra starten været hele meningen med det fælleskommunale brandvæsen TrekantBrand – og sådan kommer det til at fortsætte ifølge de fem borgmestre i Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejen og Billund kommuner.

Ved udgangen af 2021 træder Vejle Kommune ud af TrekantBrand. Borgmestrene i de resterende fem medlemskommuner er dog helt enige om at fortsætte fællesskabet i TrekantBrand, som blev stiftet i 2016.

”Vi kommer til at savne Vejle i samarbejdet fremover, for TrekantBrand har på kun få år etableret sig som et godt og effektivt brandvæsen, og vi står stærkest i fællesskab. Derfor er vi heller ikke i tvivl om, at vi skal fortsætte samarbejdet i de resterende fem kommuner i TrekantBrand, som vi føler løfter en vigtig opgave til vores og borgernes store tilfredshed,” siger Billund-borgmester Ib Kristensen, der er formand for Beredskabskommissionen i TrekantBrand.

Den fremtidige struktur

Arbejdet med at forberede TrekantBrands struktur, når Vejle er udtrådt, er allerede påbegyndt. Står det til de fem borgmestre, skal samarbejdet fortsætte med færrest mulige ændringer.

”Det betyder, at vi i ejerkredsen gerne vil beholde den nuværende ledelse, og på nuværende tidspunkt har vi allerede fået tilsagn fra beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen om, at han er interesseret i at blive, så vi kan høste gevinsterne af de mange erfaringer, der er gjort indtil nu,” siger Ib Kristensen, formand for Beredskabskommissionen.

Fakta: Om Trekantbrand

Trekantområdets Brandvæsen – også kendt som TrekantBrand - er et fælleskommunalt selskab på tværs af de seks kommuner Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejen, Billund og Vejle. Beredskabet betjener i dag en befolkning på næsten 360.000 indbyggere. Brandvæsnet råder over 20 stationer og cirka 500 medarbejdere.

Kontakter

Kontakt ved yderligere spørgsmål:


Ib Kristensen, formand for Beredskabskommissionen i Trekantbrand: 40 54 80 90

Information om Billund Kommune

Billund Kommune
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted

79 72 72 00https://billund.dk/

Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Unge får støtte til at gennemføre lokale klimaprojekter22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag er det Jordens Dag. En dag, hvor der over hele verden bliver gjort en ekstra indsats for miljøet og en bæredygtig udvikling. Det er også en dag, hvor Billund Kommune kan offentliggøre, at otte lokale projekter har fået tilsagn fra Ungeklimafondens første runde i 2025. Bag projekterne står unge i aldersgruppen 15 til 24 år, som får dækket udgifterne til initiativer, der gør en forskel for områdets grønne omstilling og bæredygtighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye