Vaccinationscentre i alle kommuner i Region Sjælland

Region Sjælland har til dato vaccineret 16.511 borgere, og nu ruster regionen sig til i de kommende uger og måneder at skulle skalere antallet af vaccinationer kraftigt op.
Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, understreger, at hastighed og nærhed for borgerne er altafgørende i vaccineindsatsen mod COVID-19. Regionen mangler blot flere vacciner, så man kan komme videre med en bred vaccination af borgere.
- Der er blevet vaccineret hurtigt og effektivt i Region Sjælland, og vi har haft fuldt fokus på at få vaccinerne hurtigt ud til borgere og frontpersonale i sundhedsvæsenet. Vores medarbejdere har været dygtige til at få maksimal udnyttelse af vaccinerne med minimalt spild. Det er en kæmpe indsats, der er leveret på meget kort tid. Nu tager vi hele den indsats og løfter det op på et endnu højere niveau. Vi er helt klar til at vaccinere tæt på borgerne i takt med, at vaccinerne ankommer, siger Heino Knudsen.
Region Sjælland er på plads med en plan for den videre vaccineindsats, som også sikrer borgerne nærhed, når de skal vaccineres.
Planen udmøntes i tre faser. I første fase, som allerede er sat i værk, etableres pop-up-vaccinationssteder, som blandt andet skal vaccinere sårbare grupper. I anden fase kommer der vaccinecentre i hver af de 17 kommuner i Region Sjælland. Seks af vaccinecentrene vil have meget stor kapacitet. Det forventes at være fysisk på plads fra den 10. februar. Tredje fase er vaccinationen af den brede befolkning.
- Vi har stort fokus på at vaccinere så tæt på borgeren som muligt, og når der i tredje fase begynder at komme mange vacciner til Danmark, skal ingen borgere i regionen have længere end 20 kilometer til et vaccinationssted. På sigt får vi forhåbentligt vacciner, som ikke er helt så komplicerede at transportere. Så vil vi kunne bringe et endnu mere fintmasket vaccinationsnet i spil, hvor for eksempel den praktiserende læge eller apoteket vil kunne vaccinere, siger Heino Knudsen.
Der planlægges efter, at Danmark frem til og med uge 13 modtager godt 1.430.000 doser vacciner. Region Sjælland vil modtage godt 200.000 af disse doser. Alle borgere skal vaccineres to gange, og Region Sjælland går nu i gang med at revaccinere de første, der er blevet vaccineret, da det skal ske mellem 21. og 28. dagen fra første stik.
De sårbare grupper har særlig opmærksomhed i regionens plan for vaccineindsatsen.
- Vores strategi her i regionen sigter også på at beskytte og hjælpe de særligt sårbare. I stedet for at de sårbare borgere skal komme til regionen, kommer vi sammen med kommunerne til de særligt sårbare. I den indsats bliver pop-up-vaccinationssteder et vigtigt redskab, siger Heino Knudsen.
FAKTA
Vaccineindsats i Region Sjælland
Vaccinationsindsatsen bygger på:
- Hastighed: Regionen anvender vaccinerne hurtigst muligt, når de modtages.
- Borgere der har mest behov: Regionen følger Sundhedsstyrelsens målgruppeinddeling.
- Nærhed: Regionen vaccinerer så tæt på borgeren som muligt.
- Vaccineudnyttelse: Regionen skal bruge alle vacciner, og få mest muligt ud af hver leverance. Der må ikke være spild.
- Sårbare: Regionen skal hjælpe sårbare borgere med at blive vaccineret
Region Sjælland opretter:
- 17 vaccinationscentre i de 17 kommuner i regionen. Arbejdet med at etablere disse vaccinecentre er sat i gang.
- 5 mobile enheder som bl.a. understøtter pop-up-vaccinationssteder i hele regionen. Opskaleres i den kommende tid til 10 mobile enheder.
Region Sjælland har i dag kapacitet til at vaccinere 10.000 borgere dagligt, men modtager ikke så mange vacciner. Region Sjælland har vaccineret siden 27. december 2020 og har modtaget vacciner, så man i gennemsnit har kunnet vaccinere 963 borgere pr dag.
Regionen har været gode til at få maksimal udnyttelse af vaccinerne med seks og nogle gange syv doser af hver portion/hætteglas. Til at begynde med var forventningen fem doser pr portion/hætteglas.
Fra 10. februar vil regionen kunne vaccinere 14.000 borgere dagligt.
Kontakter
Heino KnudsenRegionsrådsformand
Tlf:51 14 54 96heikn@regionsjaelland.dkBilleder
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Kræftpatienter får færre komplikationer med hjælp fra kunstig intelligens26.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Patienter, der har gennemgået en operation for tarmkræft, får færre alvorlige komplikationer og færre genindlæggelser, når et AI-værktøj støtter beslutninger om behandlingen, viser ny forskning. Værktøjet kan potentielt spare sundhedsvæsenet mange penge.
Sygehusene udvider 96-timers behandlingsansvar til flere patienter24.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland udvider sit ansvar for behandlingen op til 96 timer efter indlæggelse til at omfatte flere patienter. Primo 2026 vil det også gælde udvalgte psykiatriske patienter, der har været indlagt mindst et døgn, har Regionsrådet netop besluttet. Samtidig forbereder regionen, at ældre patienter på plejecentre med ophold i akutmodtagelsen under 24 timer omfattes.
Har du hørt om Region Østdanmark?22.9.2025 06:31:09 CEST | Pressemeddelelse
To regioner bliver til én. I 2027 bliver Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark – og 18. november 2025 får mere end to millioner borgere mulighed for at stemme om, hvem der skal sidde i det samlede regionsråd. Ny kampagne gør opmærksom på den kommende region forud for regionalvalget.
De to østdanske regioner går sammen om at styrke indsatsen mod senfølger17.9.2025 11:50:47 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Region Hovedstaden har vedtaget en fælles vision for senfølgeområdet med fokus på forebyggelse og en behandlingsmodel, hvor flest mulige skal have tilbud tæt på deres bopæl. De få med mere komplekse senfølger skal have en klar vej ind til behandling på sygehuset.
Borgerne har taget ny forsøgsordning til sig16.9.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange benytter sig af muligheden for at gå direkte til fysioterapeut uden en lægehenvisning, efter det blev muligt i Region Sjælland i slutningen af marts. Det viser en foreløbig evaluering af forsøgsordningen. Ordningen møder desuden opbakning fra en stor del af borgerne og de sundhedsprofessionelle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum