Ny CMO: Astralis Group henter Samantha Yu hos Refinery29/VICE Media Group

Anders Hørsholt, adm. direktør, Astralis Group:
- Vi er i gang med at geare virksomheden til tiden efter Corona og har stor fokus på international vækst af forretningen. I den forbindelse styrker og skærper vi organisationen med en ny kommerciel direktør og altså Samantha Yu, der i en nyoprettet CMO-position får en vigtig rolle i den videre opbygning af vores brand i relevante markeder.
- I vores søgning har vi haft stort fokus på det internationale perspektiv, og med sin opvækst, uddannelse og karriere i Boston, Hong Kong, New York og London kommer Samantha med en ekstrem stærk erfaring. Med sin dybe indsigt i international branding og opbygningen af innovativ, værdiskabende interaktion mellem brands og publikum bliver hendes opgave, sammen med den øvrige ledelse, blandt andet at skalere vores platforme og organisation til fremtidig vækst.
- Brandmæssigt er vi kommet langt især i Danmark, og det er den udvikling og position, Samantha skal sætte ekstra fart i, internationalt. Vi skal tættere på vores partnere, den hastigt voksende fanskare og vores øvrige interessenter via en endnu større og synlig tilstedeværelse på relevante markeder.
- Esporten er i fortsat vækst og selvom pandemien har haft en negativ effekt på branchen rent forretningsmæssigt, er den fortsatte vækst i seertal, interesse og fanskare en klar indikation af, at vi som industri står rigtig stærkt, når markederne åbner op igen. Med tilføjelsen af de to seneste profiler frigør vi samtidig stærke ressourcer i huset, som alle skal bidrage til at vi indfrier vores målsætninger og gerne mere til, forklarer Hørsholt.
Samantha Yu, kommende CMO, Astralis Group:
- Igennem de seneste 8 har mit fokus været på at forbinde målgrupper med lokale og globale brands på innovative og værdiskabende måder. Refinery29 er ét af verdens største uafhængige medieselskaber med fokus på ungdomskultur og jeg har i min tid der oplevet hvordan esport og gaming har fyldt en større og større rolle i ungdomskulturen generelt.
- Esport er den hurtigst voksende del af underholdningsindustrien med nær 500 millioner fans og seere på verdensplan. Det åbner op for en masse muligheder i forhold til at engagere et voksende publikum med brands af stort set enhver slags, og jeg er begejstret for udsigten til at arbejde sammen med de mange ekstremt dygtige folk i Astralis Group for at styrke disse bånd og skabe nye.
- Astralis er på mange måder globalt førende i esport og jeg har ekstremt stor respekt for hvad organisationen og folkene bag allerede har opnået. Når jeg slutter mig til holdet, har organisationen netop fejret sin femårs fødselsdag og det er imponerende at se, hvor langt organisationen allerede er nået. Jeg er oprigtig spændt på, hvad vi kan drive det til med både eksisterende og kommende kommercielle partnere, både forretningsmæssigt men også i forhold til selskabets erklærede målsætning om at understøtte og gå forrest i arbejdet med at fremme de positive aspekter i esport og gaming generelt.
- Jeg vil med min brede internationale erfaring indenfor digitale- og livsstilsmedier tilføre organisationen et nyt, international perspektiv.Det skal bidrage til den fortsatte vækst og styrke vores position som et ikonisk, globalt underholdningsbrand.
- Jeg er samtidig imponeret over folkene i både organisationen og i ledelsen, så jeg går til opgaven med en vis ydmyghed, men også en utrolig motivation over at skulle arbejde sammen med så mange dygtige, passionerede og ekstremt ambitiøse mennesker. Astralis sigter i sandhed mod stjernerne, og jeg glæder mig til at blive en del af rejsen, runder Samantha Yu af.
Samantha tiltræder den øverste ledelse med direkte reference til administrerende direktør, Anders Hørsholt. Som CMO bliver hun ansvarlig for den digitale contentafdeling og kommer til at arbejde tæt sammen med grundlægger Jakob Lund Kristensen, kommunikationsdirektør Steen Laursen og den kommende kommercielle direktør Kasper Sindt.
Nøgleord
Kontakter
Steen LaursenDirector of Comms
Tlf:+4561438922steen@astralisgroup.netBilleder
Information om Astralis
Følg pressemeddelelser fra Astralis
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astralis
Astralis fortsætter væksten: Første positive driftsresultat15.3.2023 12:37:14 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Astralis A/S godkendte i dag årsrapporten for 2022, dækkende perioden 1. januar 2022 – 31. december 2022.
Ikke kun for sjov: Astralis hacker valgkampen med digital kampagne13.10.2022 06:03:33 CEST | Pressemeddelelse
Den danske esportsorganisation Astralis lancerer i dag en kampagne, der på humoristisk vis med et snert af selvironi tager fat om et højaktuelt emne: Gaming og livsstil.
Astralis i global COVID-event sammen med Bono’s velgørenhedsorganisation1.12.2021 11:54:52 CET | Pressemeddelelse
Sammen med en række kendte youtubere, streamere og internetpersonligheder er Astralis' danske Fortnite-stjerne Th0masHD en del af (RED) Creator Cup; velgørenhedsorganisationens månedlange indsamlingsevent til fordel for den globale kamp mod COVID.
Astralis går ind i verdens største spil: Henter dansk Fortnite-stjerne19.11.2021 14:59:17 CET | Pressemeddelelse
Astralis investerer i verdens største spiltitel, hvor den danske organisation markerer lanceringen af et nyt hold med signingen af en af spillets største talenter og den bedste danske Fortnite-spiller: Thomas ”Th0masHD” Hexbro Davidsen.
Astralis henter to danske stjernespillere og ny head coach4.11.2021 10:00:24 CET | Pressemeddelelse
Efter en tidlig exit fra dette års Major og et generelt svingende 2021, har Astralis besluttet at fremrykke en udskiftning på Counter-Strike holdet, hvor de to danske stjernespillere Benjamin ”blameF” Bremer og Kristian ”k0nfig” Wienecke sammen med cheftræner Alexander ”ave” Holdt og en udvidet stab er udset til at bringe Astralis tilbage i den absolutte verdenstop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum