Sundhedsplejerskerne i Næstved øger fokus på psykisk trivsel i baby-familier

Sundhedsplejerskens besøg hos nybagte familier har fokus på de alleryngste borgeres trivsel, og nu tager sundhedsplejerskerne i Næstved Kommune nye metoder i brug for at sikre, at forældrene lærer barnets sociale og følelsesmæssige behov bedre at kende, så relationen mellem forældre og barn bliver stærkere. Med samtalekort og vejledning, støtter de forældrene til bedre at forstå, hvorfor deres baby fx græder eller vender ansigtet væk, så den nybagte mor og far bliver mere tryg i forældrerollen.
I løbet af efteråret har Næstved Kommunes sundhedsplejersker været på kursus hos forskere fra Københavns Universitets Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, som denne vinter underviser godt 200 sundhedsplejersker fra i alt ti kommuner landet over i en ny, systematisk måde at vejlede forældre om barnets sociale og følelsesmæssige udvikling. Kommunernes sundhedsplejersker, har selv været med til at udvikle metoden, for at sikre, at den kan anvendes på hjemmebesøgene og i dialogen med forældrene.
- Alle kommunens 22 sundhedsplejersker er nu certificeret i den nye metode. Vi bruger den, når vi er ude på besøg, som et slags samtaleværktøj med forældrene. Selvom corona fylder meget i vores alle sammens hverdag, er der heldigvis også plads til udvikling og til at tilbyde de nye familier et endnu bedre samarbejde, fortæller Helle Kjølhede, leder af Sundhedsplejen i Næstved Kommune.
3000 førstegangsforældres trivsel kortlægges
Efteruddannelsen af sundhedsplejerskerne er en del af forskningsprojektet Forstå din Baby, som udover vidensdelingen mellem de kommunale sundhedsplejersker og forskerne også rummer en stor kortlægning af trivslen blandt førstegangsfamilier i Danmark. I alt 3000 forældre deltager i undersøgelsen, der for første gang vil give konkret viden om, hvordan det egentlig går i den første tid i de nye familier.
-Førstegangsforældre kan være meget usikre på, om de nu også gør det godt nok. De har ofte læst sig til en masse viden om babyer på nettet men har måske aldrig før været rigtigt tæt på et spædbarn, og det kan skabe utryghed i forældre-barn-relationen, hvis den usikkerhed bliver for stor, siger professor i psykologi og spædbarnsforsker Mette Skovgaard Væver, der leder Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet.
Forskningsprojektet er støttet af Nordeafonden og rummer både kortlægning af førstegangsforældres trivsel og evaluering af den nye måde at vejlede forældrene på: Giver det større tryghed i forældrerollen, når sundhedsplejersken sætter ekstra fokus på, hvad det lille barn har brug for i relationen?
-For nogle forældre vil det være helt ny viden, mens andre blot vil blive betrygget i, at det de allerede gør, faktisk er helt fint. Det vi undersøger er, om mere tryghed i forældrerollen giver større trivsel både hos forældre og barn, og hvis metoden viser sig effektiv, håber vi, at flere kommuner vil være med, siger spædbarnsforsker Mette Skovgaard Væver.
Som en del af projektet har forskerne i Center for Tidlig Indsats og Familieforskning udviklet ”Forstå din baby”- videoteket , med film om babyers udvikling fra 0-12 måneder. I filmene, som kan ses af alle, får forældre råd om, hvad deres baby har brug for i forskellige aldre, og hvordan de f.eks. kan tale med deres baby, eller tackle det, når babyen er frustreret.
Kontakter
Helle Kjølhede
ledende sundhedsplejerske i Næstved Kommune
Telefon 40 78 44 75
Mette Skovgaard Væver
lektor i klinisk børnepsykologi
i Center for Tidlig Indsats og Familieforskning
Københavns Universitet
Telefon 6196 7161
Tine Wickers
Kommunikationschef
Nordea-fonden
Telefon 28 40 84 80/ 40 60 30 40
Billeder

Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Intens indsats i Lokale Treparter: ”Det tegner godt”23.6.2025 12:07:53 CEST | Pressemeddelelse
Gennem fem måneder har De Lokale Treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen arbejdet intenst på at identificere arealer, der kan omlægges til gavn for klima, miljø og natur. Samarbejdet skrider frem efter planen, og treparterne forventer at godkende et katalog med potentielle omlægningsprojekter efter sommerferien.
Næstved Kommune videreudvikler børnekulturen: Næssi og Ensemble Storstrøm i nyt samarbejde20.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnehavebørn i Næstved Kommune kan snart opleve Næssis sange i et helt nyt koncertformat sammen med Ensemble Storstrøm og Ulla Abdullas Cocobongoband. De nye toner skal sætte fokus på følelser og fordybelse hos de yngste.
Farverig velkomst til Næstved: Fra vaskehal til verdenskunst17.6.2025 11:21:32 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem DSB og Næstved Kommune har båret frugt: En grå betonfacade på DSB’s vaskehal ved Næstved Station er forvandlet til kunst i verdensklasse.
Jubilæumslegat går til udviklere af byliv og erhvervsliv15.6.2025 12:30:54 CEST | Pressemeddelelse
Modtagerne af Diskontobankens Jubilæumslegat 2025 er Rasmus Holst-Sørensen, direktør for Næstved Erhverv og Nicolaj Lund Jensen, citychef i Næstved.
Op mod 30.000 gæster Næstved Træskibsfestival3.6.2025 13:18:18 CEST | Pressemeddelelse
74 træskibe med 600 besætningsmedlemmer og et væld af oplevelser venter til Næstved Træskibsfestival 6.-8. juni. Der er gratis entré for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum