Ørsted A/S
EBITDA for 2020
På baggrund af vores foreløbige og ureviderede regnskabsrapportering forventer vi et driftsresultat (EBITDA) på 18,0 mia. kr. for 2020, hvilket overstiger vores seneste udmeldte forventninger på 16-17 mia. kr.
Den højere indtjening er primært af midlertidig karakter, men i årets sidste måneder har vi også set en stærk operationel performance i hele koncernen. Vi opnåede en højere end forventet indtjening fra vores driftsaktiver og trading vedrørende afdækning af vores eleksponeringer, og vi oplevede ligeledes midlertidige positive effekter i vores gasporteføljeforretning som følge af højere gaspriser ved årets udgang. Desuden blev de faste omkostninger lavere end forventet i hele koncernen, og projektudviklingsomkostningerne i USA blev ligeledes lavere end forventet, primært på grund af timing.
Finansielle forventninger til 2021
Koncern EBITDA guidance
I 2021 forventes driftsresultatet (EBITDA) eksklusive nye partnerskabsaftaler at udgøre 15-16 mia. kr.
Forventninger til 2021, mia. kr. | 2020 realiseret1 | 2020 realiseret eksl. RBC1,2 |
2021 guidance3 | |||||||||
EBITDA | 18,0 | 17,1 | 15-16 | |||||||||
Offshore | 14,8 | 14,8 | Lavere | |||||||||
Onshore | 1,1 | 1,1 | Højere | |||||||||
Markets & Bioenergy | 2,1 | 1,2 | Lavere | |||||||||
1 Business performance-princippet | ||||||||||||
2
Uden den danske eldistributionsforretning samt privatkunde- og udendørsbelysningsforretningerne (RBC) |
||||||||||||
3 Uden nye partnerskaber, i forhold til 2020 ekskl. RBC |
Vores forventninger til EBITDA omfatter i lighed med tidligere år ikke indtjening fra nye partnerskabsaftaler, da det er vanskeligt at forudsige det nøjagtige tidspunkt for eventuelle delvise frasalg og fordelingen af indtjeningen mellem årene, hvis partnerskabet omfatter en entrepriseaftale.
Af nye partnerskabsaftaler i 2021, forventer vi at kunne afslutte det delvise frasalg på 50 % af havvindmølleparken Greater Changhua 1 i 2021 efter at have indgået aftale i december 2020. Vi planlægger også at frasælge en andel på 50 % af Borssele 1 & 2 omkring sommer. Endelig vil vi undersøge mulighederne for at gennemføre et delvist frasalg af vores solenergiportefølje efter idriftsættelsen af solenergiprojektet Muscle Shoals i tredje kvartal. Selv om gevinsterne fra disse delvise frasalg ikke er indregnet i vores guidance, er der taget højde for den afledte reduktion i indtjeningen fra de enkelte sites.
Vi havde ingen indtjening fra nye partnerskabsaftaler i 2020, mens EBITDA fra eksisterende partnerskaber forventes at ligge på 1,6 mia. kr. I 2021 forventes EBITDA fra eksisterende partnerskaber at være tæt på nul.
I 2020 frasolgte vi vores danske eldistributions-, privatkunde- og udendørsbelysningsforretning, hvilket bidrog med 0,9 mia. kr. til EBITDA i 2020.
2020 realiseret & 2021 guidance | Mia.kr. | |||||||||||
2020 realiseret | 18,0 | |||||||||||
Den danske eldistributionsforretning samt privatkunde- og udendørsbelysningsforretningerne | -0,9 | |||||||||||
Eksisterende partnerskaber | -1,6 | |||||||||||
2020 sammenlignelig | 15,5 | |||||||||||
Offshore1 | Lower | |||||||||||
Onshore1 | Higher | |||||||||||
Markets & Bioenergy1 | Lower | |||||||||||
IFRS 9 engangseffekter | 1,0 | |||||||||||
2021 guidance | 15,0-16,0 | |||||||||||
1 Ekskl. IFRS 9 engangseffekter |
Retningsgivende indtjeningsudvikling for forretningsområderne
Indtjeningen i Offshore (eksklusive nye partnerskabsaftaler) forventes at være lavere end i 2020. Indtjeningen forventes også at være lavere end i 2020, når der justeres for den ikke-tilbagevendende indtjening fra eksisterende partnerskaber i 2020 (ca. 1,6 mia. kr.) og den positive effekt (ca. 1 mia. kr.) af den ophørte rapportering i henhold til business performance-princippet i 2021 (se nedenfor). Den positive effekt på driftsindtjeningen, der skyldes modtagelsen af CfD’er for de sidste 400 MW på havvindmølleparken Hornsea 1 fra april samt helårseffekten af Borssele 1 & 2 fratrukket reduktion i site-indtjeningen fra det antagede delvise frasalg, vil blive mere end modsvaret af en række negative effekter. I 2021 forventer vi en stigning i udgiftsførte projektudviklingsomkostninger, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger relateret til havvindmølleparkerne Greater Changhua 1 & 2a og Hornsea 2, inden produktionen påbegyndes i 2022, højere TNUoS-afgifter og lavere indtjening fra Horns Rev 2, hvis støtte bortfaldt i oktober 2020. Endelig var vindhastigheden i 2020 højere end normalt, hvilket udgør den største negative påvirkning i forhold til sidste år.
Indtjeningen i Onshore forventes at være højere end i 2020 som følge af øget indtjening fra nyligt idriftsatte vindmølleparker og solcelleanlæg fratrukket en reduktion i site-indtjeningen fra det mulige delvise frasalg af vores solenergiportefølje. Den øgede driftsindtjening vil blive delvist modsvaret af højere omkostninger vedrørende den strategiske ekspansion af forretningen og en negativ effekt af indregningen af derivater i forhold til sidste år.
Indtjeningen i Markets & Bioenergy (eksklusive den frasolgte danske eldistributions-, privatkunde- og udendørsbelysningsforretning) forventes at være lavere end i 2020. De positive effekter af revurderingen af gaslagre forårsaget af de stigende gaspriser, især i fjerde kvartal 2020, forventes delvist at blive reverseret i 2021.
Vi stopper med at rapportere ifølge business performance-princippet fra 2021
Fra 2021 vil vi i vores finansielle rapportering ikke længere anvende det supplerende business performance-princip, men kun rapportere på baggrund af IFRS. Det sikrer en enklere rapportering, og at vi overholder fremtidige rapporteringskrav.
Overgangen medfører, at markedsværdien af vores business performance-afdækninger (vedrørende råvarer og tilhørende valutaer), der er udskudt til senere indregning ved udgangen af 2020, bortfalder, da den allerede er indregnet i resultatopgørelsen i henhold til IFRS.
I 2021 forventes vores EBITDA i henhold til IFRS at være ca. 1 mia. kr. højere, end hvis vi havde fortsat med at rapportere i henhold til business performance-princippet. Hovedparten heraf vedrører indtjening fra Offshore sites.
Ørsted offentliggør sin årsrapport for 2020 den 3. februar 2021.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Media Relations
Martin Barlebo
99 55 95 52
Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
99 55 79 96
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til sine kunder. Ørsted topper i 2020 Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.120 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Koncernen havde i 2019 en omsætning på DKK 67,8 mia. (EUR 9,1 mia.). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.
Vedhæftet fil
For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.For at se dette indhold fra ml-eu.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Information om Globenewswire
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Avance Gas Holding Ltd24.4.2025 07:01:00 CEST | Press release
Avance Gas Holding Ltd: Ex Dividend USD 0.74 today - final distribution
Zealand Pharma24.4.2025 07:00:00 CEST | Press release
Zealand Pharma announces first participant enrolled in Phase 2b ZUPREME-2 trial of petrelintide in people with overweight or obesity and type 2 diabetes
Verkkokauppa.com Oyj24.4.2025 07:00:00 CEST | Press release
Verkkokauppa.com Oyj Interim report 1 January – 31 March 2025: Operational efficiency led to significant profit improvement
F. Hoffmann-La Roche Ltd24.4.2025 07:00:00 CEST | Press release
[Ad hoc announcement pursuant to Art. 53 LR] Roche continues good momentum into 2025 with 6% (CER) sales growth in the first quarter
Nokia Oyj24.4.2025 07:00:00 CEST | Press release
Nokia Corporation Interim Report for Q1 2025
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum