Nu genåbner den generelle kompensationsordning for faste omkostninger
Regeringen har fra begyndelsen af corona-krisen haft fokus på at støtte lønmodtagere og virksomheder. Derfor er der før jul blevet indgået politisk aftale om, at den generelle kompensationsordning for faste omkostninger vil blive genåbnet som følge af de skærpede restriktioner. Ordningen er herefter blevet statsstøttegodkendt, og der er foretaget de nødvendige IT-tilpasninger. Ordningen åbner nu for ansøgninger.
Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen:
”Der er mange virksomheder, der er hårdt ramt af corona, og jeg ved, at mange står i en rigtig svær situation. Derfor er jeg også glad for, at Erhvervsstyrelsen i dag åbner for ansøgninger til den generelle kompensationsordning for faste omkostninger. Og i næste uge åbner vi for de mindre virksomheder, der hellere vil søge light-versionen af den ordning. De resterende kompensationsordninger regner vi også med kan åbne inden for ganske kort tid.
Det stod tidligt klart, at corona ville ramme vores arbejdspladser og økonomi. Derfor har vi sammen med et bredt flertal i folketinget og med arbejdsmarkedets parter spændt et bredt sikkerhedsnet ud under lønmodtagere og erhvervsliv. Siden marts har vi godkendt omkring 200.000 ansøgninger om kompensation og udbetalt over 26,5 mia. kroner til erhvervslivet.
Landet over er læger i gang med at vaccinere, så vi kan begynde at skimte lys for enden af tunnelen. Men med nye bekymrende corona-varianter, der smitter mere end normalt, så går der nok desværre stadig et stykke tid, før vi kan vende tilbage til en normal hverdag igen. Derfor er meldingen også stadig, at hvis restriktionerne fortsætter, så fortsætter hjælpen til erhvervslivet også.”
Kompensationen, som åbner:
- Den målrettede ordning for virksomheder, der i perioden november 2020 til februar 2021 er ramt af de kompensationsberettigede covid-19-relaterede restriktioner – fx tvangslukning, forsamlingsforbud eller rejserestriktioner. Det forventes, at op mod 8.000 virksomheder vil få glæde af ordningen, og at der vil blive udbetalt op mod 1,4 mia. kr. pr. måned.
- Kompensation til virksomheder, der i perioden 6. november 2020 til 26. november 2020 blev ramt af den lokale nedlukning af de syv nordjyske kommuner. Ordningen er for virksomheder, der oplever en omsætningsnedgang på mindst 30 pct. Det forventes, at ca. 1.000 primært nordjyske virksomheder vil få glæde af ordningen, og at der vil blive udbetalt ca. 50 mio. kr. for den samlede periode.
- Den generelle kompensationsordning for alle virksomheder, der i perioden 9. december 2020 til 17. januar 2021 taber mindst 30 pct. af deres omsætning som følge af COVID-19. Det forventes, at op mod 25.000 virksomheder vil få glæde af ordningen, og at der vil blive udbetalt ca. 2 mia. kr. for den samlede periode.
Erhvervsstyrelsen forventer i næste uge at kunne åbne for yderligere udestående ordninger. Det drejer sig om ansøgninger til kompensationsordningen for tvangslukkede enheder, den særlige ordning for sæsonafhængig indtjening i december og forlængelse af kompensationsordningen for store arrangementer.
Kontakter
Find hjælp til hvordan din virksomhed skal håndtere coronaregler, og hvordan du kan søge hjælp på www.virksomhedsguiden.dk eller ring til Erhvervsstyrelsens corona-hotline på 72 20 00 34.
Hvis du er journalist og har brug for yderligere information, så kontakt Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07.
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Presseinvitation: Regeringen inviterer til præsentation af aftale om Styrkelse af Dankort26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankort mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Konkurrencerådet indleder efterforskning af forsikringsmarkedet25.6.2025 14:12:46 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet har indledt en markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private. Erhvervsminister Morten Bødskov kalder efterforskningen et vigtigt skridt hen mod sundere konkurrence på forsikringsmarkedet.
Ny kortlægning: Her skal den næste ”Ole opfinder” og ”Ida iværksætter” udklækkes25.6.2025 13:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af Iværksætteraftalen fra 2024 har Erhvervsstyrelsen undersøgt, hvordan det står til med fysiske iværksættermiljøer i Danmark.
Ny analyse: Små ændringer kan hjælpe med unges afhængighed af sociale medier19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at selv små ændringer i unges onlinevaner kan bryde deres automatiske og ofte ubevidste forbrug af sociale medier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum