
Verdo åbner fibernettet i samarbejde med OpenNet

Verdo har gennem en årrække etableret og udbygget fibernettet i Randers og Hobro, og i dag har ca. 25.000 adresser i de to byer adgang til fibernettet. Tendensen på fibermarkedet er, at nettene åbnes for flere udbydere, og hidtil har kun én udbyder haft adgang til fibernettet i Randers og Hobro. Nu har Verdo besluttet at invitere flere udbydere til at levere indhold til lokalområdets hjem og virksomheder gennem fibernettet.
- Vi har siden etableringen haft fokus på at udvikle et lynhurtigt og driftssikkert fibernet. Nu er vi klar til at tage næste skridt, og derfor har vi indgået en aftale med OpenNet om at åbne vores fibernet for flere tjenesteudbydere, siger Morten Birch, divisionsdirektør i Verdo med ansvar for fibernet:
- Samtidig tager vi hul på en større opgradering af vores fibernet, så vi i fremtiden kan tilbyde kunderne endnu højere hastigheder til streaming og internet. Tilsammen giver åbning af fibernettet og højere hastigheder en mere attraktiv infrastruktur, hvor flere privatkunder og virksomheder får mulighed for selv at vælge, hvor de ønsker at købe deres internet og tv uden at gå på kompromis med teknologien. På den måde bidrager vi også til at styrke digitalisering i lokalområdet, siger Morten Birch.
Flere fibernetejere vælger OpenNet-platformen
Der er travlhed i OpenNet, og direktør Henrik Møller Nielsen glæder sig over at kunne byde Verdo velkommen på platformen.
- Vi er meget glade for, at både netejere og tjenesteudbydere vælger vores fælles brancheplatform til et samarbejde om åbning af fibernettene. Vores platform er designet til at kunne understøtte mange aktørers behov og krav og sikre lige vilkår for alle. Vi ser åbningen af fibernettene som en fælles opgave for alle landets fiberselskaber, og vi er stolte af, at det i høj grad sker med os som uafhængigt bindeled, siger Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet.
For fibernetejere giver samarbejdet med OpenNet mulighed for at opnå en højere udnyttelse af deres eksisterende net uden selv at skulle investere i at etablere en grossist-platform.
- Det er en fordel både for netejerne og tjenesteudbydere, men i høj grad også for slutkunderne, der kan vælge den leverandør og de produkter, de foretrækker uden at skulle gå på kompromis med hastigheden og kvaliteten, slutter Henrik Møller Nielsen.
Nye tjenesteudbydere ventes at kunne levere indhold til kunderne på fibernettet i Randers og Hobro i 3. kvartal 2021.
Kontakter
Morten Birch, divisionsdirektør i Verdo: Mobil 3073 1944
Henrik Møller Nielsen, direktør for OpenNet A/S: tlf 91151515
Anne BrandborgKommunikationspartner
Tlf:20250830annbra@norlys.dkBilleder
Information om OpenNet
Om Verdo
Verdo ejer, vedligeholder og udbygger fibernettet i Randers og Hobro - aktuelt med adgang til ca. 25.000 hjem og virksomheder.
Verdo er en selvejende, forbrugerstyret energikoncern med hovedsæde i Randers. Siden 1906 har Verdo beskæftiget sig med el, vand og varme, men har også kommercielle forretningsområder som udvikling, etablering og service af grønne energianlæg, handel med bæredygtige biobrændsler samt drift og vedligehold af teknisk infrastruktur.
Om OpenNet
OpenNet blev stiftet i 2018 af energiselskabet Norlys med henblik på at etablere en fælles uafhængig indgang til fiberselskabernes åbning af nettene. OpenNet har som mål at samle branchen i en fælles løsning og har allerede formidlet aftaler med fibernettene hos Nord Energi, Thy-Mors Energi, RAH og Norlys, samt med tjenesteudbydere som Altibox, Telenor, TDC/YouSee, Hiper, Boxer, Stofa, Fibia, Bolig·Net, Kviknet og Fastspeed.
Følg pressemeddelelser fra OpenNet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OpenNet
Bornholmsk fiberejer inviterer andre udbydere indenfor15.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bornfiber åbner nu sit fibernet gennem OpenNet og giver dermed andre internet- og tv-udbydere mulighed for at sælge produkter til næsten 17.000 adresser på Bornholm.
Nyt samarbejde mellem Hiper og Thy-Mors Energi10.10.2022 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Thy-Mors Energi udvider nu sin portefølje af internetudbydere med Hiper, som bliver den tiende tjenesteudbyder på fibernettet i Thy og på Mors.
Jysk Energi åbner sit fibernet: ”Vi tror på flere valgmuligheder”18.8.2022 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Holstebro-baserede energikoncern forbereder nu åbning af sit fibernet for salg af ydelser fra flere udbydere, og har nu indgået aftale med OpenNet, som skal hjælpe med at åbne op for adgangen til nettet.
Energi Ikast åbner sit fibernet sammen med OpenNet18.8.2022 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det midtjyske energi- og fiberselskab vil give sine kunder flere valgmuligheder og åbner sit net for andre tjenesteudbydere via OpenNet.
Nye samarbejdspartnere vil skabe værdi i lokalområdet23.5.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner tjenesteudbyderen, Kviknet, op for salg på RAH Fiberbredbånds fibernet. Dermed får 25.000 husstande og virksomheder i Vestjylland endnu flere valgmuligheder på deres fibernet, når der skal vælges lynhurtigt internet.