Boligpolitik skal sætte rammerne for Furesøs boligudvikling frem mod 2030
For første gang i Furesø Kommunes 12-årige historie har byrådet vedtaget en boligpolitik for den samlede boligudviklingen i Furesø. Den nye boligpolitik er et resultat af mange drøftelser i Udvalg for byudvikling og bolig, om rammerne for Furesøs fremtidige boliger og udviklingen af nuværende boligområder.
Susanne Mortensen (C), formand for Udvalg for byudvikling og bolig: ”Med Furesøs nye boligpolitik har vi lagt os fast på en række pejlemærker for udviklingen af de boligområder, vi allerede har – og dem som kommer i fremtiden. Den er et vigtigt redskab i arbejdet med de 2030-mål, vi har vedtaget i byrådet. Flere unge skal vælge at bo, leve og uddanne sig i Furesø, og der skal være gode boliger for alle alders- og indkomstgrupper og velfungerende boligområder og lokalsamfund”.
Politikken skal ses i sammenhæng med Plan- Agenda 21-strategien, og det kommende arbejde med revision af kommuneplanen, hvor naturen og fællesskabet tænkes ind i udviklingen af byområderne og ikke mindst den fortætning af bymidterne, som der er særligt fokus på.
Høringen af boligpolitikken og de synspunkter, der har været i forbindelse med høringen over succeskriterier i forhold til Byrådets 2030 mål har vist, at det er et område, der optager borgerne i Furesø. Både høringsperiode og borgermøde i sommer gav anledning til justeringer af det oprindelige udkast.
Lene Bang (A), næstformand i Udvalg for byudvikling og bolig, takker for alle de gode drøftelser: ”Vi har haft virkelig gode drøftelser på baggrund af borgernes input – fx ift. at byudvikling ikke må ske på naturens bekostning, og at de særlige miljøer i lokalsamfundene ikke skal sættes over styr. Det har gjort pejlemærkerne mere præcise i mine øjne. Nu har præciseret, at det blå og det grønne skal spille en større rolle i vores by- og boligudvikling, ligesom vi skal tage udgangspunkt i lokalsamfundenes særpræg. Og så har vi lagt vægt på, at vi skal have tryghedsboliger til vores ældre - ældreboliger med sociale viceværter, så de har mulighed for at blive længere i eget hjem”.
Boligpolitikken indeholder følgende fem fokuspunkter / pejlemærker:
- Arkitektur og byrum
- Levende samfund
- Udvikling af bycentrene
- Boliger for alle
- Fællesskabsboliger og Erhvervsområder.
Kontakter
Lene Bang (A)Næstformand i Udvalg for byudvikling og bolig; Medlem i Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling; Medlem af Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv
Tlf:2148 2223lba1@furesoe.dkSusanne Mortensen (C)Formand for Udvalg for byudvikling og bolig; Medlem af Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling
Tlf:7216 3950smo@furesoe.dkClaus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Links
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler23.6.2025 10:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
Lokale unge vil få flere unge til at stemme i Furesø18.6.2025 13:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Støtte fra Furesø Kommune, Nordea-fonden og Tuborgfondet har gjort det muligt at ansætte fire lokale unge, som vil hæve valgdeltagelsen blandt unge i Furesø Kommune. De har allerede store planer.
Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde om grøn trepart17.6.2025 10:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Nordsjællands Landboforeninger, den lokale grønne trepart og Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde den 26. juni om mulighederne for at omlægge landbrugsjord.
Furesøs skolebørn har 3. højest trivsel i Danmark13.6.2025 13:44:00 CEST | Pressemeddelelse
National trivselsmåling viser, at Furesøs 4.-9. klasseelever i kommunens folkeskoler har 3. højest trivsel i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum