Henrik Reintoft Christensen er ny leder på Center for Samtidsreligion

På Center for Samtidsreligion indsamler, analyserer og formidler de tilknyttede forskere viden om religion og religiøsitet i Danmark. Et af centrets centrale projekter er e-årbogen, Religion i Danmark, der udgives hvert år, og som giver det mest komplette overblik over religion i dagens Danmark. Næste gang, den udgives, bliver det med 44-årige lektor, Henrik Reintoft Christensen i spidsen. Han afløser Marie Vejrup Nielsen, der har stået i spidsen for centeret i syv år, og som nu skal være viceinstitutleder på Institut for Kultur og Samfund.
Henrik Reintoft Christensen er uddannet cand.mag. i Religionsvidenskab i 2006 ved Aarhus Universitet og blev i 2010 ph.d. på en afhandling om religionens rolle i de skandinaviske parlamenters og største avisers offentlige debatter. Efterfølgende har han været ansat ved universitetet først som adjunkt på Religionsvidenskab og fra 2016 som lektor i Religionsvidenskab.
- Jeg kender Center for Samtidsreligion særdeles godt og var faktisk med i den første store kortlægning af religion i Aarhus tilbage i min egen studietid. Det er 10 år siden den anden kortlægning, hvor jeg ikke deltog, men nu skal vi snart i gang med den tredje runde, og jeg ser frem til at være en del af projektet og til at undersøge, hvad der er sket af forandringer i de 20 år, fortæller Henrik Reintoft Christensen.
Inden da, bliver det første store projekt den årlige udgivelse af E-årbogen med facts om de godkendte danske trossamfunds medlemstal, antal bygninger, religiøse specialister med mere. Oplysninger, der anvendes i mange forskellige formidlingssammenhænge og både i dansk og international forskning. Et andet fokusområde på centeret de kommende år bliver de internationale og transnationale dynamikker, der spiller en stor rolle for mange religiøse grupper.
-Mange grupper har kontakter og netværk på tværs af landegrænser, som er vigtige for dem, men også for os, hvis vi vil forstå den måde, de fungerer på, lyder det fra Henrik Reintoft Christensen.
Om Center for Samtidsreligion
Center for Samtidsreligion blev etableret i 2009 som et samarbejde mellem religionsvidenskabelige og teologiske forskere ved Aarhus Universitet med lektor Jørn Borup som leder. Det har fra starten haft et bredt fokus på forskning i samtidens religiøse udtryksformer hos både enkelte religioner, på tværs af forskellige religioner og i forhold til religion både inden for og uden for institutionelle rammer.
Kontakter
Yderligere information
Lektor Henrik Reintoft Christensen
Institut for Kultur og Samfund – Afdeling for Religionsvidenskab
Mail: HC@cas.au.dk
Fastnet: +4587162492
Mobil: +4528261014
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Frygtforskere vil med afsæt i forskningsresultater skabe ’Danmarks uhyggeligste’ escape room6.5.2025 09:40:43 CEST | Pressemeddelelse
I forskningsenheden Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet undersøger Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen, hvorfor mennesker tiltrækkes af frygt og opsøger gys for fornøjelsens skyld. Med en bevilling fra Innovationsfonden får forskerne nu mulighed for at omsætte evidensbaseret viden om frygtpsykologi til handling ved at skabe et escape room.
Nyt grundforskningscenter sætter moderne tekstkultur under lup1.5.2025 16:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 1. maj markerede grundforskningscentret TEXT: Center for Contemporary Cultures of Text sin officielle åbning. I de kommende år skal TEXT bidrage med vigtig viden om, hvordan generativ kunstig intelligens påvirker nutidig tekstkultur.
Gymnasieelever lades i stikken med AI1.4.2025 13:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Konference på Aarhus Universitet sætter fokus på AI’s potentialer og udfordringer i gymnasieuddannelserne.
Flere tolke til det danske EU-formandskab5.3.2025 13:36:24 CET | Pressemeddelelse
Et nyt hold af konferencetolke fra Aarhus Universitet skal løfte en vigtig opgave, når Danmark senere i år overtager EU-formandskabet.
Fire nye professorer i filosofi på Aarhus Universitet25.2.2025 09:12:49 CET | Pressemeddelelse
Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har udnævnt fire nye professorer i filosofi. De fire nye professorer, Anke Büter, Guido Kreis, Jens Christian Bjerring, Thomas Schwarz Wenzer , tiltræder 1. marts 2025 og vil hver især bidrage til udviklingen af filosofisk forskning og undervisning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum