Her er vinderne på skrabejulekalenderen fra Quick. Danske Spil efterlyser endnu en millionær
8.1.2021 08:54:27 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Voksenjulekalenderen fra Danske Spil er en klassiker og har været en favorit i de danske hjem siden 1994, hvor det første eksemplar kom på gaden. Næsten alle vinderne af julekalenderen fra 2020 er nu fundet. Hvert år er der i alt fem x 1.000.000 kroner på spil, og indtil videre er der fire danskere, der har skrabet sig til en milliongevinst. Så man kan med fordel tælle juletræerne endnu engang, for der mangler altså stadig den sidste vinder af en million skattefri kroner.
-For os er den klassiske Quick julekalender noget helt særligt. Den har været med os i over et kvart århundrede og giver spænding og gode familieoplevelser hele julen igennem. Det betyder derfor også meget for os, at alle får deres gevinster. Lige nu mangler vi at finde den sidste vinder, så vi vil gerne opfordre til, at man tjekker sine juletræer en ekstra gang samt kigger bag køleskabet eller i skuffen, om der skulle ligge en og gemme sig. Det har vi oplevet før, siger adm. dir. i Danske Lotteri Spil, Pernille Wendel Mehl.
Vinderne af milliongevinsten er fordelt over hele landet. Fra Helsingør til Taastrup og fra Nakskov til Haarby.
-Efter så vanvittigt et år som 2020 har været på grund af corona, så glæder det mig ekstra meget, at fire – og forhåbentlig snart - fem heldige danskere starter 2021 som millionærer. Jeg ved godt, at verden stadig er i nedlukning, så der går nok lidt tid før, man kan komme rigtig i gang med at bruge pengene. Men så er der jo god tid til at drømme og planlægge, lyder det fra Pernille Mehl.
Vinderne med lod til en værdi af 1.000.000 kroner er købt hos:
- Føtex City 2, Cityringen 24, 2630 Taastrup
- Meny Nakskov, Havnegade 69, Nakskov, 4900
- Superbrugsen Haarby, Algade 41. 5683, Haarby
- Kvickly Prøvestenen Helsingør, Birkedalsvej 5, 3000 Helsingør
Fakta:
- Skrabejulekalenderen fra Quick kan i år fejre 26 -års jubilæum. Da den blev lanceret, blev den kaldt 'julekalenderen til de voksne´.
- Hvert år bliver der solgt omkring 2.2 millioner kalendere.
- Hovedgevinsten har altid været en million kroner. I dag er der gevinster på ned til 50 kroner og på hvert tredje lod.
- Den har altid kostet 50 kroner.
- 40 procent af danskerne skraber julekalenderen før juleaften.
- 700.000 danskere kan vinde 50 kroner.
Danske Spil vil meget gerne i kontakt med vinderne og kan kontakte Camilla Cornelius på 30851777.
Billeder

Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danskerne sætter historisk Eurojackpot-rekord – og i aften er der vanvittige 750 mio. kr. på spil26.5.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge slog danskerne alle rekorder, da de 358.000 gange købte en kupon til Eurojackpot, og dermed spillede med om maxpuljen på 750 mio. kr. Dermed har interessen for at spille med i Eurojackpot aldrig været større. I aften er der for tredje gang i træk 750 mio. kr. – eller trekvart milliard – skattefrie kroner i puljen.
Danske Spil: Fire nye millionærer i Lotto – to deler førstepræmien24.5.2026 08:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved lørdagens trækning i Lotto ramte to heldige danskere plet og deler førstepræmiepuljen på hele 10 millioner kroner. Yderligere to danskere vandt en million hver i Millionærchancen. Se her, hvor heldet ramte.
Overvejede at droppe stamkiosken – så vandt hun 1.000.000 kroner23.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter at have spillet Lotto i den samme kiosk uge efter uge og år efter år uden nogensinde at vinde det store, overvejede en kvinde fra Esbjerg at skifte stamkiosken ud, for at se, om det kunne bringe mere held at spille Lotto andre steder… det overvejer hun ikke længere.
Stadig 750 millioner på spil i Eurojackpot – maxpuljen ruller videre22.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For anden trækning i træk er der i aften 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje. Det er så stor en gevinst, at der også er råd til de allerstørste drømme…
Bedstemor millionær på Lotto – nu tager hun investeringskursus20.5.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig for gammel til at lære nyt: Bedstemor fra Amager har taget investeringskursus for at få million fra Lotto til at vokse sig større. Investeringerne skal flugter med hendes egne værdier. Sådan da…
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
