Varebilerne har haft et rigtigt pænt 2020
Det høje varebilsalg i den forgangne måned tegner godt for det kommende år, men må retfærdigvis også ses i lyset af, at afgifterne på visse varebiler ændres fra og med d. 18. december. Over 80 procent af decembers nye varebiler blev således indregistreret før d. 18. december. Over hele det forgangne år gik varebilsalget 6,0 procent tilbage i forhold til 2019.
”Varebilerne har haft et rigtigt pænt 2020 – særligt når nedlukningen i foråret tages med i betragtningen. December var ingen undtagelse, og vi ser lyst på det fremtidige salg nu, hvor der tilmed er faldet ro om afgifterne,” udtaler adm. direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig.
Fra 2015 til 2019 oplevede vi et usædvanligt højt lastbilbilsalg, og det var ventet, at det ikke ville fortsætte på samme niveau i 2020. I 2020 blev der således indregistreret 3.728 nye lastbiler, hvilket er 25,8 procent færre end i 2019. I december alene kom der 239 nye lastbiler ud på de danske veje.
Om lastbilsalget siger Mads Rørvig:
”2020 var et meget rolig år for lastbilsalget. Vi kommer ikke udenom, at corona-krisen har dæmpet lastbilsalget yderligere. De seneste måneder har vi dog fulgt sidste års sæsontendens, hvilket er lovende for fremtiden.”
Busserne havde et svært 2020. Salget det forgangne år var næsten halveret i forhold til 2019. Corona-krisens påvirkning af rejsebranchen må regnes som en af de væsentligste årsager til nedgangen.
Yderligere oplysninger
- Interview og citater:
Adm. Direktør Mads Rørvig, tlf. +45 30 16 10 04 eller mr@bilimp.dk - Data, statistik og bilag:
PA- & kommunikationskonsulent Sara Gabrielsen, tlf. +45 71 11 94 91 eller slg@bilimp.dk
Pressefoto
Fakta
Detaljeret information
Analyse af det samlede bilsalg
For at se dette indhold fra www.bilimp.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Interaktiv grafik
Stigning på knap 30 procent for varebilerne
I hele 2020 blev der indregistreret 31.111 nye varebiler, hvilket er en beskeden nedgang på 6,0 procent ift. 2019.
Interaktiv grafik
I december var der fremgang til alle vægtklasserne i absolutte termer. Bedst gik det de lette varebiler op til 2.500 kg, som øgede deres markedsandel med 5,4 procentpoint ift. december 2019. Fremgangen skal ses i lyset af, at det primært er visse varebiler under 3.000 kg, der er steget i afgift med de nye regler. Varebilerne mellem 2.501-3.490 kg tabte en markedsandel på beskedne 0,9 procentpoint, imens de tunge varebiler over 3.490 kg gik 4,5 procentpoint tilbage.
Interaktiv grafik
Over hele året er der ikke sket de store forskydningerne i varebilsalget mellem vægtklasserne. Andelen af de små varebiler faldt 1,8 procentpoint, imens de mellemtunge og tunge varebiler øgede deres markedsandele med hhv. 0,8 og 1,0 procentpoint.
Interaktiv grafik
Roligt år for lastbilerne
Det meget høje lastbilsalg midt på 2019 skyldtes indførelsen af nye regler for takografer og det faktum, at allerede producerede biler ikke var omfattet af en overgangsordning endsige kunne modificeres til at opfylde de nye krav. Det høje salg i maj og juni 2019 er altså ikke en del af den normale sæsonudvikling.
Interaktiv grafik
I december var der fremgang til de tungeste lastbiler over 24 ton. De tunge lastbiler øgede deres markedsandel med 14,3 procentpoint ift. december 2019. Omvendt gik det for de mellemtunge lastbiler på 16-24 ton, der gik hele 17,1 procentpoint tilbage. Der blev solgt præcist det samme antal lastbiler op til 16 ton som i december 2019, hvilket resulterer i en øget markedsandel på 2,7 procentpoint.
Interaktiv grafik
Over hele 2020 var det også de mellemtunge lastbiler, der var hårdest ramt af lastbilernes generelle tilbagegang. De mellemtunge gik således 4,7 procentpoint tilbage, imens de lette og de tunge lastbiler øgede deres markedsandele med hhv. 1,4 og 3,3 procentpoint.
Interaktiv grafik
Få nye busser i 2020
Ligesom i november blev der indregistreret 9 nye busser i december svarende til et fald på 73,5 procent ift. december måned i 2019.
Udviklingen i bussalget skal som altid tages med en række forbehold, da vi analyserer relativt små tal, og da enkelte leverancer eller udeblivelsen af samme kan påvirke udviklingen markant.
Oversigt
- Oversigten for det samlede salg af varebiler og lastbiler for december 2020
- Oversigten for det samlede salg af varebiler og lastbiler for 2020
Kilde
Kildeangivelse
Følg os på:
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktør
Kontakt for kommentarer, citater mv.
Sara GabrielsenPublic affairs- og kommunikationskonsulent
Kontakt for data og statistik.
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Mobility Denmark
Mobility Denmark repræsenterer bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, samt finansierings- og leasingselskaber.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Nu rykker EU også på elbilsalget23.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom CO2-kravene til bilproduktionen i EU er blevet udskudt, vokser elbilsalget på tværs af EU’s markeder, hvor hver femte nyregistrerede bil i november var eldreven.
Danmark er stadig kun 2’er i skandinavisk bilsalg16.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af at andelen af nyregistrerede elbiler i Danmark er vokset markant de seneste år, er det fortsat Norge der indtager førerpositionen i Skandinavien.
Vækst i bilsalget i november1.12.2025 06:55:57 CET | Pressemeddelelse
Personbilsalget steg i november, hvor 15.910 nye biler blev indregistreret – en fremgang på 6,6 procent. Elbilerne udgjorde 73,7 procent af registreringerne og hele 91,2 procent af de nye personbiler til privatpersoner.
OPDATERET: Oktober bragte fremgang i EU-bilsalg25.11.2025 09:09:35 CET | Pressemeddelelse
Ny version med opdateret tal for drivmiddelfordelingen - Der kom mange nye personbiler til EU i oktober måned, og især de elektriske biler oplevede medvind, med en fremgang på 38,6 procent.
Oktober bragte fremgang i EU-bilsalg25.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der kom mange nye personbiler til EU i oktober måned, og især de elektriske biler oplevede medvind, med en fremgang på 38,6 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


