Digitalt univers gør det nemmere for kommende huskøbere at forstå de nye tilstandsrapporter
Hvordan foregår et huseftersyn, hvad er et afvalmet tag, og hvor kan man få sig et hurtigt et overblik over, hvad man på kort og langt sigt skal i gang med at renovere forud for et huskøb?
På Mithuseftersyn.dk kan man nu få en kort introduktion til den nye huseftersynsordning, som trådte i kraft 1. oktober 2020, og som blandt andet gør det nemmere at gennemskue, hvilken stand et hus befinder sig i.
”Selv om vi med den nye huseftersynsordning har gjort det lettere at være boligkøber, kan det stadig være en udfordring for eksempel for førstegangskøbere at forstå de udtryk og begreber, der bliver brugt i både tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter. Med Mithuseftersyn.dk folder vi hele huseftersynsordningen bedre ud, så køber får de bedste betingelser for at kunne forstå indholdet og i sidste ende foretage et huskøb på det bedst mulige grundlag,” siger kontorchef Stine Pedersen fra Sikkerhedsstyrelsen, som administrerer huseftersynsordningen.
1. oktober 2020 blev karaktersystemet med K1, K2 og K3 erstattet af gule, røde og grå farvebetegnelser, blandt andet fordi mange forbrugere havde svært ved at gennemskue K-værdierne. I dag bliver bygningens tilstand klassificeret efter, hvor hurtigt de kritiske skader skal udbedres, mens farverne i elinstallationsrapporten oplyser om eventuelle risici for brand og stød.
”På Mithuseftersyn.dk kan man med et enkelt klik med musen samle alle de skader, der skal udbedres inden for to år eller på længere sigt, og tage listen med, når man skal ud og indhente tilbud hos en håndværker,” siger Stine Pedersen fra Sikkerhedsstyrelsen.
Da tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten tilhører husejeren, er der ikke fri adgang til rapporterne på Mithuseftersyn.dk. Man kan tilgå siden via www.boligejer.dk, hvor man kan logge ind, hvis man er ejer af ejendommen. Er man ikke selv ejer af en ejendom, skal man have et link til Mithuseftersyn.dk, enten fra ejeren eller ejendomsmægleren.
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer salg af alkohol, tobak og nikotin på sidste skoledag12.5.2025 09:25:12 CEST | Pressemeddelelse
Størstedelen af de danske folkeskoler har sidste skoledag fredag den 16. maj, og dermed er der tradition for fest på torve og i parker. Men aldersgrænserne for salg af alkohol, tobak og nikotin gælder også på en festdag, og landet over vil tilsynsførende fra Sikkerhedsstyrelsen sammen med unge kontrolkøbere holde øje med, at butikkerne overholder aldersgrænserne.
Salg af puff bars på sociale medier: over 200 salgsannoncer er afsløret1.4.2025 12:46:33 CEST | Pressemeddelelse
Siden årsskiftet har Sikkerhedsstyrelsen krævet mere end 200 salgsopslag på sociale medier fjernet på grund af salg af ulovlige e-cigaretter. Tendensen er stigende, og derfor opfordrer Sikkerhedsstyrelsen forældre til at være opmærksomme på børn og unges køb af ulovlige e-cigaretter på Facebook, Snapchat, Instagram og andre sociale medier.
Nye aldersgrænser for salg af alkohol til 16-17-årige: Gælder fra 1. april 202520.3.2025 10:31:48 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. april 2025 sænkes alkoholgrænsen, når der sælges alkohol til 16-17-årige. De nye grænser betyder, at der ikke længere må sælges drikkevarer med mere end 6 procent alkohol til unge under 18 år. Der er desuden krav til korrekt skiltning på salgsstederne.
Mere end 480 virksomheder er nu autoriseret til at nedrive asbest31.1.2025 11:02:36 CET | Pressemeddelelse
Autorisation blev 1. januar 2025 et krav for virksomheder, der arbejder med nedrivning af asbest. Privatpersoner må fx ikke længere selv fjerne et gammelt asbest-tag, og når du får et håndværksfirma til at udføre arbejdet, så husk at tjekke i autorisationsregistret hos Sikkerhedsstyrelsen, at firmaet har autorisationen i orden.
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed øger fokus på den grønne omstilling23.1.2025 09:51:04 CET | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling af energisektoren i Danmark foregår i et hastigt tempo, og det kræver stadigt nye politiske og lovmæssige tiltag, for at omstillingen kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dermed er der også brug for rådgivning og faglig sparring for erhvervsministeren. Det er baggrunden for, at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed fra 1. januar 2025 får en ny sammensætning og fremover skal have fokus på at løfte de konkrete og komplekse rådgivningsopgaver, som samtiden måtte kræve.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum