Bedre barselsvilkår for selvstændige
Loven gælder for selvstændige, der får et barn og går på orlov efter 1. januar 2021. Desuden skal man kunne få barselsdagpenge og have et samlet resultat som selvstændig over den maksimale dagpengesats (231.920 kr. årligt i 2021). Kompensationen udbetales første gang i april 2021 dog med tilbagevirkende kraft fra 1. januar.
Koncerndirektør i ATP, Anne Kristine Axelsson, siger:
”Med optagelsen af de selvstændige i Barsel.dk, vil Barsel.dk understøtte den økonomiske tryghed for selvstændige. Med den nye løsning har vi lavet en enkel proces for de selvstændige. Det håber vi kan bidrage til, at det bliver nemmere at starte eller beholde en virksomhed, når man stifter familie.”
Beløbet, man kan få udbetalt, afhænger af det samlede resultat på den seneste årsopgørelse fra Skattestyrelsen. Kompensationen kan maksimalt være 78,74 kr. pr. time (2021). Man får beregnet sin kompensation individuelt.
Når man som selvstændig ansøger om barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark, ansøger man automatisk også om kompensation fra Barsel.dk. Man skal således ikke gøre noget ekstra.
Omkostningerne ved ordningen medfinansieres af de selvstændige selv. Som udgangspunkt skal alle selvstændige, som har et samlet resultat, der overstiger den maksimale dagpengesats, betale et obligatorisk og årligt bidrag til Barsel.dk. Bidraget opkræves første gang i oktober 2021 og er på ca. 1.200 kr.
Man kan læse mere om selvstændige i Barsel.dk her: www.virk.dk/barseldk
Fakta:
- Loven træder i kraft 1. januar 2021
- Loven gælder for selvstændige, der får et barn og går på orlov efter 1. januar 2021
- Desuden skal man kunne få barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark og have et samlet resultat som selvstændig, der er højere end den maksimale dagpengesats (231.920 kr. årligt i 2021).
- Barsel.dk udbetaler kompensation til de selvstændige første gang i april 2021 dog med tilbagevirkende kraft for perioden 1. januar til og med marts 2021.
- Herefter udbetales kompensationen hver måned bagudrettet.
- Man modtager et brev sammen med udbetalingen, hvis man opfylder betingelserne for at få kompensation.
Kun selvstændige, der har selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, dvs. at deres samlede resultat er større en evt. lønindtægt, skal betale bidrag.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt: Seniorpresserådgiver Christian Mortensen 20 56 87 02
Information om ATP
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
ATP lancerer Solsikkelinjen – en ekstra hjælp til borgere med usynlige handicap2.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som den første landsdækkende offentlige myndighed åbner ATP en solsikkelinje, i Udbetaling Danmark Pension.
ATP vinder Innovationspris for callcenterløsning på prestigefyldt digitaliseringskonference19.3.2025 19:21:41 CET | Pressemeddelelse
ATP løber med Innovationsprisen ved den årlige digitaliseringskonference OffDig for callcenterløsning med talerobot
ATP når milepæl: Historisk stor flytning af borgeres og virksomheders data til skyen28.2.2025 10:05:34 CET | Aktuelt
Pensions- og administrationskoncernen ATP har som første finansielle institution i Danmark flyttet sit SAP-setup til cloud.
Markante renteudsving præger ATP’s 2024-resultat6.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rentestigninger i særligt fjerde kvartal har haft afgørende betydning for afkastet i ATP’s investeringsportefølje og dermed også for ATP’s resultat for 2024. Over de seneste 10 år har det samlede afkast til medlemmerne været på 11,6 mia. kr. på årsbasis.
Nu udbetales forhøjet ældrecheck til ca. 300.000 pensionister31.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De næsten 300.000 pensionister, der modtager ældrecheck kan lune sig i vinterkulden ved, at de i disse dage får en ekstra udbetaling på 1,4 mia. kr. fra Udbetaling Danmark, der hører under ATP. Det sker som følge af Folketingets beslutning om en permanent forhøjelse af ældrechecken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum