Borgmester Arne Boelt med kraftig appel til borgerne: Hold en Corona-ansvarlig jul!
De seneste uger har antallet af smittede i Hjørring Kommune ligget på et stabilt niveau med omkring 12-14 nye smittede pr. døgn. Men det seneste døgn er 23 blevet smittet, og så er antallet af smittede, som er konstateret gennem de nye hurtigtest, endda ikke regnet med. Derfor kommer borgmester Arne Boelt nu med en appel til kommunens borgere:
- Jeg vil indtrængende opfordre alle til at holde juleaften og de kommende juledage på en ansvarlig og fornuftig måde i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Smittemæssigt ligger vi endnu ikke på højde med andre kommuner, og skal vi undgå dette, kræver det, at vi alle sammen tænker os godt om i forhold til, hvordan vi holder jul og juledage med hinanden, siger borgmester Arne Boelt.
Derfor opfordrer han alle til endnu engang at overveje, om de planer, der er aftalt hen over julen, nu også er ansvarlige og fornuftige i forhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Er de ikke det, er der stadig tid til at lave dem om og finde på andre løsninger, som både kan sikre hygge og samvær med de nærmeste.
- De danske sygehuse er under pres, men det er endnu ikke tilfældet i Nordjylland. Men med den stigende smitte både her i vores kommune og i hele Nordjylland kan det hurtigt ændre sig. Så kom nu igen - vis, at vi kan tage ansvar for os selv og hinanden - det har vi tidligere vist, at vi kan, siger borgmester Arne Boelt.
Kontakter
Kontaktpersoner:
Borgmester Arne Boelt, mobil 41223069
Kommunaldirektør Tommy Christiansen, mobil 41223012
Information om Hjørring Kommune
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
ALSANG 2025 – Vi tænder lys i mørket9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet efter fem mørke år under besættelsen. Det markerer Hjørring Kommune med Alsang 2025 – Frihed, fremtid og fællesskab. En stemningsfuld og historisk aften på Springvandspladsen Hjørring, hvor borgere i alle aldre inviteres til at samles i fællessang og fællesskab for frihed og håb i verden.
Hjørring Kommune ansætter ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen27.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har ansat Anne Christmann Ramsgaard som ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Anne kommer fra en stilling som Sundheds- og ældrechef hos Herning Kommune, men er oprindeligt fra Hjørring og ser frem til at vende tilbage til sin hjemby.
Rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje19.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der var godt humør og forår i luften, da Foreningen Løkken Moleleje og Hjørring Kommune den 18. marts kunne holde rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje. Det spændende byggeri tager virkelig form nu, og til sommer er man klar til at slå dørene op til Løkkens nye maritime samlingspunkt.
Glade vindere modtog fritids- og idrætslivets priser19.3.2025 10:45:00 CET | Pressemeddelelse
180 mennesker var tirsdag aften samlet til en festlig aften på Vendelbohus, hvor dygtige lokale idrætsudøvere og engagerede frivillige fra fritids- og foreningslivet blev hædret for deres præstationer.
Vendsyssel:DOX byder på syv særlige filmoplevelser i marts6.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vendsyssel:DOX vender tilbage fra den 20.-31. marts. Frederikshavn og Hjørring Kommune inviterer i samarbejde med lokale foreninger til en unik filmoplevelse med otte dokumentarfilm, der kaster lys over mennesker, kultur og historie fra hele verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum