Nu er der åbnet for ansøgninger om lønkompensation og kompensation til selvstændige mv.
Erhvervsstyrelsen har i dag åbnet for, at virksomheder kan søge lønkompensationsordningen. Den generelle lønkompensationsordning blev midlertidigt genindført med trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter den 10. december. Lønkompensationsordningen giver mulighed for at søge om kompensation for op til 75 pct. af lønnen for funktionærer og op til 90 pct. af lønnen for ikke-funktionærer, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned.
Erhvervsstyrelsen har i dag også åbnet for ansøgninger til de generelle kompensationsordninger for selvstændige, freelancere og kombinatører, der blev midlertidigt genindført med den politiske aftale den 10. december. Derudover er der åbnet for ansøgninger fra selvstændige mv. til de målrettede kompensationsordninger på baggrund af de udvidelser af ordningerne, der blev politisk besluttet hhv. den 27. oktober og i forbindelse med den regionale nedlukning i Nordjylland i november.
Læs mere om den nye politiske aftale om yderligere hjælp til virksomheder, lønmodtagere og kulturliv
Kontakter
Find hjælp til hvordan din virksomhed skal håndtere coronaregler, og hvordan du kan søge hjælp på www.virksomhedsguiden.dk eller ring til Erhvervsstyrelsens corona-hotline på 72 20 00 34
Hvis du er journalist og har brug for yderligere information, så kontakt Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07.
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
EIFO investerer i venturefonden D3 for at styrke ukrainsk og europæisk forsvarsinnova-tion4.7.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmark anerkender den vigtige rolle, som Ukraines forsvarsteknologiske innovation spiller for Europa. EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond investerer knapt 32 millioner kroner i D3, en venturefond med fokus på tidlige ukrainske forsvarsteknologiske startups.
Danmark og Ukraine styrker samarbejde om ukrainsk forsvarsindustri på dansk jord4.7.2025 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Ukraine tager nu endnu et skridt i det tætte samarbejde om udviklingen af både danske og ukrainske forsvarsvirksomheder. Det betyder, at ukrainske forsvarsvirksomheder kan komme til Danmark og starte produktion på dansk jord.
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Presseinvitation: Regeringen inviterer til præsentation af aftale om Styrkelse af Dankort26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankort mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum