Borgmester giver skulderklap til kommunens unge og kommer med kærlig opfordring
19.12.2020 05:30:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Coronasmitten blandt de 10 til 24-årige har i en længere periode udgjort en stor del af det samlede smittetal i Guldborgsund Kommune. Den udvikling har heldigvis ændret sig de seneste uger. Smittetallene for de 10-24-årige i Guldborgsund Kommune er nedadgående og meget lave, og det er længe siden, at der har været så få smittet i denne målgruppe.
John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune, sender en særlig tak til kommunens børn og unge for deres flotte indsats i en rigtig svær tid.
”Jeg har virkelig ondt af alle jer børn og unge. I har i lang tid ikke haft den frihed, der er så vigtig i jeres ungdomsliv, og jeg forstår godt, hvis I savner at kunne gøre, hvad I vil. I denne tid i jeres liv er I på vej ud i verden. Det er nu, I med åbne arme og mod på livet omfavner livet og hinanden. Jeg ved, det har været svært og føles ensomt for mange af jer, når det sociale liv pludselig sættes på pause i et helt år. I fortjener en meget stor ros for at have været gode til at passe på hinanden, spritte hænder og holde afstand,” siger John Brædder.
Borgmesteren kommer samtidig med en kærlig opfordring til kommunens børn og unge om at fortsætte den gode adfærd hen over julen og nytåret.
Juleferien og nytåret er normalt en tid, hvor familier og venner samles for at fejre de traditionsrige højtider. Det er også noget af det, der har bekymret de nationale sundhedsmyndigheder, ikke mindst efter man så et stigende smittetal i forlængelse af efterårsferien.
Nytårsaften er for de unge én af årets helt store fester, hvor mange samles og tager sig en masse friheder. For at holde smitten nede, er det dog vigtigt, at der holdes fast, selvom det er fristende at give slip.
"Jeres juleferie i år bliver desværre heller ikke, som den plejer. Det betyder, at I ikke kan tage til fester eller mødes i store forsamlinger. Jeg håber, at I vil fortsætte med at være ligeså gode til at passe på hinanden, som I har været indtil nu, også selvom det helt forståeligt er svært. Måske særlig svært nytårsaften. Skal I mødes med kammeraterne, så sørg for, at I er få, og hold jer til de samme personer, som I har været sammen med i den seneste tid. Det er vigtigt for at holde smitten nede,” siger John Brædder.
For yderligere information kontakt:
John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune: 25 18 03 90
Emil Andersen, kommunikationskonsulent i Guldborgsund Kommune: 25 18 01 73
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Folkeoplysningsudvalget beholder sin formand - har uddelt første penge i 20261.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget beholder den siddende formand og er i gang med arbejdet.
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
Jobmesse skaber konkrete ansættelser27.3.2026 08:54:32 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsservice i Guldborgsund kan nu sætte tal på effekten af årets Job- og Uddannelsesmesse, og resultaterne viser tydeligt, at messen gør en reel forskel for både virksomheder og jobsøgende.
Guldborgsund Kommune nedjusterer med 14 pladser på botilbuddet Lindevang25.3.2026 12:34:38 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har netop besluttet at nedlægge 14 almene socialpsykiatriske pladser på botilbuddet Lindevang.
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
