Billund Kommune

Beboere på plejehjem må igen få besøg af flere pårørende

Del
Styrelsen for Patientsikkerhed har lempet besøgsrestriktionerne, der gælder på alle plejecentre i Billund Kommune. Det betyder, at beboerne kan få besøg af flere pårørende.

Styrelsen for Patientsikkerhed har lempet de nuværende besøgsrestriktioner, som er pålagt alle Billund Kommunes plejecentre.

Hidtil har hver beboer kun måttet modtage besøg af én fast pårørende på indendørs arealer. Lempelsen går konkret på, at hver beboer kan vælge yderligere to faste pårørende, som alle tre nu kan komme på besøg indendørs. Der må dog kun være to pårørende på besøg ad gangen.

Besøget kan foregå i beboerens egen bolig eller i besøgsrum på plejecentret, hvis der er indrettet sådan et. Det er plejecentrets ledelse, som beslutter, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at lade besøget foregå i beboerens bolig.

”Vi er rigtigt glade for, at beboerne på vores plejecentre igen kan få besøg af flere pårørende her op imod julen og nytåret. Det betyder meget for både vores beboere og deres pårørende, at de kan få lov til at mødes ansigt til ansigt. Samtidig er det afgørende, at vi stadig holder smitten ude af vores plejecentre, så der vil fortsat være krav til afstand, hygiejne og rengøring ved besøg”, siger Pia Mejborn, chef for Voksenstøtteområdet i Billund Kommune.

Alle øvrige besøgsrestriktioner på plejecentrene bevares. Der vil dog fortsat gives tilladelse til besøg på indendørs arealer i forbindelse med en kritisk situation (f.eks. hos kritisk syg eller døende person).

Lempelsen gælder både kommunale og private plejehjem, plejeboliger, friplejeboliger og aflastningspladser og trådte i kraft fra 17. december.

Kontakter

Andreas BjerrePresse- og brandingchef

Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79

abj@billund.dk

Information om Billund Kommune

Billund Kommune
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted

79 72 72 00https://billund.dk/

Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye