DI: Kompensation for nedlukningen af Danmark er hårdt tiltrængt
17.12.2020 12:40:26 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Det er livsvigtigt i bogstaveligste forstand, at vi gør, hvad vi kan for at stoppe smittespredningen yderligere, men samtidig må og skal vi holde hånden under de mange arbejdspladser, der er på spil, når et helt samfund lukker ned. Derfor er det vigtigt, at et bredt flertal i Folketinget i dag er blevet enige om at udvide og forlænge kompensationsordningerne, siger DI-direktøren.
Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet rækker med dagens aftale en hjælpende hånd ud til både virksomheder, lønmodtagere og kulturlivet. Det sker først og fremmest ved, at de eksisterende målrettede kompensations- og garantiordninger bliver forlænget fra 1. februar 2021 til 28. februar 2021. Aftalen betyder også, at man politisk er klar til at udvide de generelle kompensationsordninger, hvis de skærpede restriktioner forlænges efter den 3. januar 2021.
- Jeg vil gerne kvittere for den hurtige reaktion, som den brede politiske aftale er et udtryk for. Det er der hårdt brug for, så vi får begrænset de langsigtede skadevirkninger af nedlukningen for vores virksomheder og de mange medarbejdere, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Vi havde gerne set at kompensationsperioden var udvidet til mindst den 10. januar, så virksomhederne har en reel chance for at dokumentere en omsætningsnedgang, der godt kan vise sig flere dage efter nedlukningen.
Han glæder sig over, at det nu bliver muligt for virksomheder, hvor kun nogle butikker har lukket, at få fuld erstatning for disse, og han ser positivt på intentionerne i aftalen om at hjælpe underleverandører til events i Danmark
- Men der er også et enormt behov for, at regeringen gør sit ypperste for, at de mange politiske aftaler kommer ud og virke i virksomhederne, siger Lars Sandahl Sørensen med henvisning til de kompensationsordninger, der er aftalt siden slutningen af august 2020 endnu ikke kan mærkes i virksomhederne.
- Det er ubærligt, hvis virksomheder må bukke under på grund af bureaukrati omkring statsstøttegodkendelser eller andre forhindringer, siger Lars Sandahl Sørensen.
Aftalen rummer også en ny låneordning, der med afsæt i den allerede indførte momslåneordning, gør det muligt for små- og mellemstore virksomheder at opnå et rentefrit lån på et beløb svarende til den A-skat og det AM-bidrag, som virksomhederne skal afregne den 18. og den. 29. januar 2021.
- Låneordningen vil være en tiltrængt indsprøjtning til mange mindre virksomheders likviditet, men vi ser hellere, at skattebetalingen udskydes til senere på året, frem for at virksomhederne først skal indbetale og dernæst ansøge om at få det samme beløb udbetalt som lån få dage efter. Små virksomheder har ikke administrative ressourcer til alt det procesbøvl, siger Lars Sandahl Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressechef og vicedirektør Per Geckler Møller, tlf. 2949 443, e-mail pgm@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny chef for DI Teknik & Installation27.3.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Ruge-Andersen er ny chef for brancheplatformen DI Teknik & Installation, som samler virksomhederne i en branche, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af et moderne og modstandsdygtigt Danmark. Ida tiltræder stillingen 1. maj 2026.
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

