Ny pulje på 20 mio. kroner på vej til fyrede piloter
Med aftalen om udvidelse af hjælpepakker blev regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om at etablere en pulje på 20 mio. kroner målrettet piloter og flyveledere, der har mistet deres arbejde på grund af covid-19. Piloterne står med valget om at miste retten til at flyve eller betale af egen lomme for at komme til de årlige, obligatoriske tjek. Disse tjek koster for de fleste piloter 10-12.000 kroner.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard:
- Luftfarten er et af de erhverv, som er blevet ramt allerhårdest af coronakrisen. Vi vil med puljen gerne hjælpe de danske piloter og flyveledere til at stå forrest i køen, når luftfarten kommer på vingerne igen. De skal have papirerne i orden, og det vil vi gerne hjælpe med.
Det er Flyvebranchens Personale Union (FPU), der er udpeget til at administrere puljen, da de med deres store branchekendskab kan være med til at sikre, at flest muligt får gavn af pengene. Puljen er målrettet kommercielle piloter, flyveledere og flyveinformationsoperatører, der har mistet deres arbejde siden 11. marts 2020. Det er også muligt at søge støtte, selvom man har fundet alternativ beskæftigelse i mellemtiden, eller hvis man er nyuddannet. Endelig kan de piloter, som har været nødt til at forny deres certifikat i 2020, også få støtte til dokumenterede udgifter.
- Det er vigtigt for mig, at vi ikke straffer de piloter, som har taget arbejde som fx corona-podere eller chauffører, mens de venter på bedre tider. Derfor har vi valgt, at piloter, der har fundet andet arbejde, også kan få støtte – ligesom også de nyuddannede kan søge, siger Peter Hummelgaard.
Formand i FPU, Thilde Waast:
- Vi sætter stor pris på, at aftalen er faldet på plads. Cirka 1000 piloter i Danmark har fået stjålet den livsdrøm, de har betalt og kæmpet for. Det er unge piloter med stor uddannelsesgæld, og det er familieforsørgere, som nu blandt andet bidrager i epidemibekæmpelsen. Denne støtte giver lidt ro på, og kan bidrage til, at danske piloter står parat og flyveklar, når situationen forhåbentligt snart ændrer sig.
Det forventes, at man kan søge del i puljen i løbet af januar 2021.
Faktaark er vedhæftet
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Borgeropråb fører til bedre mulighed for at bevise ulovligt asbestarbejde3.6.2025 15:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 1. juli kan medarbejdere, privatpersoner og fx fagforeninger give tilladelse til, at deres bevismateriale som fx videoer og fotos må bruges af Arbejdstilsynet i bl.a. asbestsager. Det skal gøre det nemmere at dokumentere ulovligheder og hermed fremme Arbejdstilsynets afgørelser til gavn for arbejdsmiljøet.
Forhøjelse af mediecheck til pensionister der har mindst27.5.2025 13:49:12 CEST | Pressemeddelelse
Pensionister med de mindste indtægter får fra august 2025 forhøjet den årlige mediecheck. Det har et flertal i Folketinget vedtaget i dag. Det betyder, at de pensionister, der har færrest indtægter, fortsat har mulighed for at abonnere på TV-pakker og hermed let adgang til relevant information i hverdagen.
Alle kommuner tilslutter sig Ungeløftet26.5.2025 09:17:37 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige 98 kommuner i Danmark vil være med i Ungeløftet og søger om penge til indsatser, der kan løfte de 43.000 unge uden arbejde eller uddannelse.
Flere grupper bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene23.5.2025 12:27:18 CEST | Pressemeddelelse
Børn født i udlandet af surrogatmødre og børn født under korte ophold i udlandet er nogle af dem, der ligesom internationalt adopterede bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Det er aftalepartierne bag det skærpede beskæftigelseskrav og arbejdspligten blevet enige om.
Forhøjelse af folkepensionsalderen i 2040 sikrer velfærden22.5.2025 16:33:16 CEST | Pressemeddelelse
I dag har et flertal i Folketinget vedtaget lovforslaget, der forhøjer folkepensionsalderen til 70 år fra 2040. Med vedtagelsen har danskerne vished for deres pensionsalder de næste 20 år frem til 2045.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum