Region Sjælland ændrer kørselstilbud til og fra sygehusene
17.12.2020 06:00:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2021 træder de nye regler for patientbefordring i kraft i Region Sjælland. Med ændringerne forventer regionen at kunne flytte 7,8 millioner kroner årligt fra transport til behandling på sygehusene.
- Vi vil gerne have pengene til at række så langt som muligt og bruge dem, hvor de giver den største effekt for patienterne. Det er ude på sygehusene. Derfor har vi besluttet at skrue lidt ned for servicen til patienter i egen bil, men patienter med et helbredsmæssigt behov vil fortsat blive transporteret til og fra sygehusene, siger Trine Birk Andersen, formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland.
Patienter i egen bil vil i udgangspunktet ikke længere kunne få udbetalt kilometergodtgørelse. Samtidig vil regionen i højere grad opfordre patienter til at bruge offentlig transport, når det er muligt. Ved offentlig transport får man tilskud til transporten, hvis man som patient er berettiget til det.
Får den nødvendige hjælp
De ændrede regler er magen til reglerne i Region Nordjylland, og er besluttet af Regionsrådet med budgetaftalen for 2021, som blev vedtaget af alle partier. For mange vil det ikke betyde ændringer i forhold til i dag, og patienter, der har et helbredsmæssigt behov for transport, vil fortsat kunne få det.
- Alle patienter med behov for hjælp til transport vil blive vurderet af den afdeling, de er tilknyttet på sygehuset, i samarbejde med os i Befordringsservice. Har man behov for hjælp, så vil man selvfølgelig fortsat få den hjælp, man har brug for, siger Karina Bjørk Andreasen, befordringschef i Befordringsservice.
Med de nye regler vil der være skærpede krav til dokumentation for, hvorfor man ud fra sin helbredsmæssige tilstand ikke kan benytte offentlig transport og dermed har ret til befordring. Den vurdering foretages af den behandlende afdeling på sygehuset i samarbejde med Befordringsservice.
Yderligere informationer:
Har du spørgsmål til, hvad reglerne betyder for dig, kan du læse mere om det ændrede tilbud på regionens hjemmeside her: www.regionsjaelland.dk/befordring
Du er også velkommen til at ringe til os på telefon 7015 3515, hvis du har spørgsmål til din situation.
Kontakter
Trine Birk Andersen, formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, 93 57 77 26
Karina Bjørk Andreasen, befordringschef i Befordringsservice, 57 68 41 00 og
Ole Mazur Hendriksen, Lægefaglig chef, Præhospitalt Center, 57 68 41 00.
Links
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny gratis hjemmetest for klamydia og gonorré13.5.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan unge i Region Sjælland bestille en gratis hjemmetest for seksuelt overførte infektioner direkte fra hjemmesiden www.selvtest.dk. Løsningen baner vejen for en landsdækkende ordning.
Datoer for indflytning i de sidste to sengebygninger er på plads5.5.2026 17:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu fastsat en ny tidsplan for indflytning i de sidste to senge- og behandlingsbygninger på Sjællands Universitetshospital i Køge. På trods af at entreprenøren har varslet en forsinkelse på otte måneder, sker selve indflytningen kun tre måneder senere end planlagt.
Ny sociolance skal hjælpe sårbare borgere i Region Sjælland4.5.2026 12:02:47 CEST | Pressemeddelelse
En ny sociolance skal sikre bedre hjælp til nogle af de mest sårbare borgere i Region Sjælland. Bag indsatsen står Region Sjælland i samarbejde med Kalundborg, Holbæk, Lejre og Odsherred kommuner.
Første spadestik taget til 28 nye boliger på Kofoedsminde16.4.2026 13:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har taget første spadestik til 28 nye boliger på den sikrede institution Kofoedsminde i Rødby. Byggeriet er en investering på 195 mio. kr. og forventes taget i brug i oktober 2027. De nye boliger afløser ældre og midlertidige løsninger og skal skabe mere sikre og tidssvarende rammer for både beboere og medarbejdere.
100 år i børnenes tjeneste: Autisme-institution i international særklasse markerer jubilæum10.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et helt århundrede har Himmelev Behandlingstilbud i Hvalsø været et trygt og udviklende sted for børn og unge med særlige behov. I dag er den sociale institution anerkendt som et fyrtårn for arbejdet med børn og unge med autisme – både nationalt og internationalt – og kan i år fejre 100-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
