Rådhuset, biblioteker og haller holder lukket
Regeringen har udvidet den delvise nedlukning til at omfatte hele landet. Det betyder, at flere af Billund Kommunes institutioner fra onsdag den 16. december klokken 16 bliver omfattet af restriktioner. Restriktionerne gælder som udgangspunkt til og med søndag den 3. januar
Nedlukningen medfører følgende:
Skoler: Alle skoleelever fra 5. klasse og op sendes hjem og overgår til fjernundervisning.
Biblioteker: Bibliotekerne holder lukket for fysisk adgang, men det vil fortsat være muligt at bestille materialer og hente det ved Magion Biblioteket som en slags ”take away”. Det sker via bibliotekets hjemmeside: https://billundbib.dk/
Borgerservice: Borgerservice holder lukket for fysisk adgang. Man kan via tidsbestilling på telefon 7972 7015 blive visiteret til at få adgang, hvis situationen er akut. Det er ikke bestemte henvendelser, der kan betegnes som akutte, men mere henvendelsens karakter. Akutte henvendelser er således henvendelser, der ikke kan udsættes.
Kulturskolen: Kulturskolen har lukket for fysiske aktiviteter og er overgået til online-undervisning i den udstrækning, det er muligt og giver mening.
Idrætsfaciliteter: Idrætshaller, svømmehaller og fitnesscenter lukker for offentlig adgang til indendørs aktiviteter. Udendørs aktiviteter kan fortsat afvikles, dog vil der ikke være mulighed for adgang til omklædningsrum, klublokaler og mødelokaler.
Rådhuset/Jobcenter: Rådhuset lukkes for offentlig adgang. Det gælder også Billund Jobcenter/Jobbutik/Ydelseskontoret. Det betyder, at borgerne kun kan komme ind på rådhuset, hvis man i forvejen har en aftale med en ansat på rådhuset. Henvendelser til jobcentret skal ske til telefon 7972 7777. Rådhuset holder ekstraordinært lukket til og med mandag den 4. januar.
Det er kun ovenstående områder, som bliver berørt af nedlukningen. Står et område ikke nævnt, fortsætter driften på det område uændret.
Selvom mange af kommunens ansatte er hjemsendt, fortsætter arbejdet derhjemme. Det betyder, at borgere og virksomheder fortsat kan henvende sig via digital selvbetjening, mail eller på telefon til kommunen, hvis man for eksempel skal ansøge om byggetilladelse eller have fat i kommunen i anden sammenhæng.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Spørgeskemaundersøgelse kortlægger livet i Billund Kommune5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan er det at bo og arbejde i Billund Kommune, og hvor bredt er kendskabet til kommunens rolle som hjemsted for Børnenes Hovedstad? Det har Billund Kommune spurgt både borgere og medarbejdere om, og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ligger nu klar.
Ny børneskabt festival på vej: Skole- og dagtilbud skal afholde Legens Festival30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leg åbner en verden af muligheder for børn og unge, og der er indført en legende tilgang på tværs af dagtilbud og skoler i Billund Kommune. Det bliver markeret med Legens Festival den 11. juni, hvor legen bliver hyldet som en årlig tilbagevendende begivenhed for skoler og dagtilbud i Billund Kommune.
Kids Tour kommer til Grindsted24.4.2025 10:11:15 CEST | Pressemeddelelse
Grindsted danner igen i år rammen for Danmarks største og sjoveste cykelløb for børn, når Kids Tour kigger forbi den 17. maj. Her får børn i alderen 3-10 år mulighed for at være cykelstjerner for en dag.
Invitation til borgerkonference om ensomhed22.4.2025 13:30:22 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune inviterer til borgerkonference i MAGION i Grindsted den 27. maj kl. 16.30-20.30. Her skal vi gennem oplæg og debat sætte ensomhed på dagsordenen.
Unge får støtte til at gennemføre lokale klimaprojekter22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag er det Jordens Dag. En dag, hvor der over hele verden bliver gjort en ekstra indsats for miljøet og en bæredygtig udvikling. Det er også en dag, hvor Billund Kommune kan offentliggøre, at otte lokale projekter har fået tilsagn fra Ungeklimafondens første runde i 2025. Bag projekterne står unge i aldersgruppen 15 til 24 år, som får dækket udgifterne til initiativer, der gør en forskel for områdets grønne omstilling og bæredygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum