Falcks hurtigtest flytter til Farum Arena og kan fordoble antal tests

”Det er afgørende, at vi får smittetallet i Furesø og hovedstaden ned. Afstand, sprit og færre sociale kontakter er nøglen. Men det er testning også. Derfor er jeg glad for, at vi kan tilbyde Falck vores største sportshal og forhåbentlig få flere borgere testet for corona. Jeg håber, dette vil aflaste de permanente teststeder, hvor folk skal booke tid, hvis de har symptomer på sygdom eller er nær kontakt til en smitte”, siger Ole Bondo Christensen (A), Furesøs borgmester.
Fra torsdag morgen rykker Falcks nu gratis teststed fra industrikvarteret i Farum til den store sportshal Farum Arena. Furesø Jobcenter har også hjulpet med at rekruttere medarbejdere til det større testcenter. Dermed forventer Falck at gå fra 500-700 daglige test og op til cirka 1500 daglige test.
”Vi er glade for at kunne hjælpe Furesø Kommune med at få testet så mange borgere som muligt og dermed få taget smittede ud af smittekæderne på et tidligt tidspunkt. Et godt og effektivt samarbejde med kommunen er vi i stand til at åbne det nye testcenter i Farum Arena, hvor vi forventer at fordoble kapaciteten og tage endnu flere ud af smittekæderne”, siger Lars Rasmussen, regionsdirektør for Falck.
Der vil være åbent fra torsdag den 17. december og alle dage frem til den 3. januar 2021. Aftalen kan forlænges. Der er gode adgangsforhold og er derfor tilgængeligt for alle. Der kan testes borgere fra 5 år.
Hurtigtest supplement til PCR-test
Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger er hurtigtest et supplement til de PCR-test, som regionerne udfører.
Har man symptomer på corona, eller er man nær kontakt til en smittet, skal man tage en PCR-test, fordi 98 procent af testene viser et korrekt resultat. Det er imidlertid svært, fordi mange borgere uden symptomer booker tid der.
Det er en god ide at tage en hurtigtest i de situationer, hvor man optimalt set ville anvende PCR-test, men ikke kan komme til, fordi der ikke er ledige tider. Det kan også være i særlige situationer med smitteudbrud, hvor situationen fordrer et hurtigt svar med en hurtigtest som et supplement til PCR-testen, så andre nære kontakter kan nå at isolere sig. Desuden kan hurtigtesten være en ide, hvis man har været sammen med én, der viser sig at være nær kontakt til en smittet.
Adresse, adgangsforhold og åbningstider:
Farum Arena, Stavnsholtvej 41, 3520 Farum.
Der er parkering på grusbanen med adgang fra Borgmester Jespersensvej. Derfra bliver man dirigeret ned ad brandvejen til Farum Arena, hvor der vil være adgang til testcenteret direkte i den store hal.
Åbningstider:
Mandag-fredag: Kl. 9-20
Lørdag & søndag: Kl. 10-19
Særlige åbningstider mellem jul og nytår:
24. december: Kl. 9-14
25.-26. december: Kl. 9-20
27.-30. december: Normale åbningstider
31. december: Kl. 9-14
1. januar 2021:Kl. 12-20
Kontakter
Ole Bondo Christensen, Furesøs borgmester, tlf. 7216 52000
Lars Rasmussen, regionsdirektør for Falck, tlf. 7022 0307
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Kommune opfylder mål for genanvendelse af affald30.6.2025 15:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har et år før tid nået mål for reel genanvendelse af husholdningsaffald. Desuden er tendensen, at mængden af affald fra husholdninger ikke længere stiger.
Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler23.6.2025 10:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
Lokale unge vil få flere unge til at stemme i Furesø18.6.2025 13:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Støtte fra Furesø Kommune, Nordea-fonden og Tuborgfondet har gjort det muligt at ansætte fire lokale unge, som vil hæve valgdeltagelsen blandt unge i Furesø Kommune. De har allerede store planer.
Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde om grøn trepart17.6.2025 10:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Nordsjællands Landboforeninger, den lokale grønne trepart og Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde den 26. juni om mulighederne for at omlægge landbrugsjord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum