Molslinjen sætter alle billetter fri
Corona bliver ved med at skabe usikkerhed om juletrafikken i 2020. Derfor tager Molslinjen nu konsekvensen, og sætter alle billetter fri. Det gælder billetter købt til og med den 31. januar 2021.
Molslinjen sejler hurtigfærgerne over Kattegat, hvor juletrafikken i år ventes at være en del lavere end normalt. Men frigivelsen af billetterne kommer til at gælde alle rederiets ruter, Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen og Samsølinjen. Også Molslinjens buskoncept, Kombardo Expressen, omfattes af ordningen. Her kan billetter ændres så langt frem i tiden, som de enkelte busruters køreplaner er klar til i 2021.
”Vi forstår godt danskerne er usikre lige nu. Julen er tæt på, og der kommer hele tiden nye meldinger og nye restriktioner. Ved at sætte billetterne fri håber vi, at kunne fjerne noget af usikkerheden”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Billetter købt på betingelser, som giver mulighed for refundering af billettens pris, vil stadigt kunne refunderes, mens andre billetter som Lavprisbilletter og Flexbilletter med baggrund i betingelserne ikke kan refunderes – men altså nu flyttes til et andet tidspunkt i resten af året i 2021.
Ændringer af Lavpris-billetter vil fortsat være pålagt gebyr, og ændres billetten til en afgang, som er dyrere end den oprindelige, skal der som sædvanligt betales for prisforskellen.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder
Information om Molslinjen A/S
Om Molslinjen:
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Efter 10 år: Nu er det slut med Kombardo-sangen2.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2015 er den klassiske kombardo-sang blevet afspillet, hver gang en af Molslinjens hurtigfærger på Kattegat nåede i havn. Sangen har lydt mere end 80.000 gange og næsten 32 millioner rejsende har lagt ører til sangen. Nu er det slut og en ny Kombardo-sang er på vej.
Elfærge begynder sin lange tur hjem17.5.2025 18:55:03 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens elfærge, Nerthus, begynder i dag sin lange tur hjem fra værftet i Tyrkiet. Selv om færgen reelt er bygget til Alslinjen, så skal den indsættes på Samsølinjen, hvor en travl sommer venter den helt nye elfærge.
Hammershus-erstatning fundet hos DFDS2.5.2025 13:56:09 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver M/S Patria Seaways, som chartres ind som afløser, når Bornholmslinjens faste fragt- og passagerfærge, Hammershus, skal i sin lovpligtige dok.
Öresundslinjen lanserar ny busslinje mellan Göteborg och Köpenhamn7.4.2025 12:02:08 CEST | Pressemeddelelse
Med upp till 20 avgångar per vecka och sju strategiska stopp kommer Öresund Expressen att erbjuda en ny, flexibel och prisvärd transportmöjlighet för resenärer längs Västkusten och i Öresundsregionen.
Øresundslinjen går i land med ny busrute fra København til Gøteborg7.4.2025 12:02:08 CEST | Pressemeddelelse
Med op til 20 ugentlige afgange og syv strategiske stoppesteder vil Kombardo Expressen tilbyde en ny, fleksibel og prisbillig transportløsning til Øresundsregionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum