3byggetilbud.dk

Boligejere: Hvorfor skal det være koldt at gå grønt?

Del
Isolering, varmepumper, ventilation og nye vinduer. I starten af det nye år åbner Energistyrelsen atter op for ansøgninger til tilskudspuljen, der skal fremme energirenoveringer i hjemmet. Denne gang lyder puljen på 375 mio. kroner og hos Energihjem.dk viser tallene, at boligejerne allerede nu gør sig klar til at søge, da det handler om at være hurtigt ude af starthullerne, hvis du ikke vil skuffes med et afslag.
Med energitilskuddet kan du få dækket op til 30 procent af din investering. Du kan i flere tilfælde få mere end 50.000 kroner til nye vinduer og 28.000 kroner til varmepumpen.
Med energitilskuddet kan du få dækket op til 30 procent af din investering. Du kan i flere tilfælde få mere end 50.000 kroner til nye vinduer og 28.000 kroner til varmepumpen.

Vinduerne kommer først i februar

I midten af oktober åbnede Energistyrelsen op for en længe ventet tilskudspulje til de danskere, der vil energirenovere deres bolig, men det har for flere boligejere været en kold fornøjelse at ansøge om tilskud til energirenovering. Bogstavligt talt. Med over 14.500 ansøgninger til Energistyrelsens Bygningspulje blev svarfristerne markant forlænget for ansøgerne, og flere ansøgere har først modtaget en forhåndsgodkendelse her i december.

”På Energihjem.dk støtter vi op om den klækkelige tilskudsordning, men vi har desværre fået flere henvendelser fra frustrerede boligejere, der ikke ved, hvad de skal stille op. De bor i et hus med kulde, træk og har måske et oliefyr, der snart løber tør – og havde forventet at energirenovere i år,” siger Nynne Pihl Groth kommunikationsansvarlig hos Energihjem.dk.

Og ventetiden stopper ikke her. Det er nemlig først med en forhåndsgodkendelse på hånden, at man som boligejer kan indgå en aftale med en håndværker og indkøbe materialer – og her kan udsigterne være lange. Der er eksempelvis 8-10 ugers ventetid på vinduer og samtidig har feriepenge og corona i forvejen betydet, at håndværkernes ordrebøger er godt fyldt op.

Stigning på 500 % i energimærke-forespørgsler

I 1. kvartal af 2021 åbner Energistyrelsen igen op for ansøgning til en ny pulje med 375 mio. kroner. Og hos Energihjem.dk er det klart, at interessen for tilskud fortsat er stor hos boligejerne. I perioden 15-30. oktober 2020 oplevede Energihjem.dk nemlig en stigning på over 500 % i efterspørgslen på energimærker, sammenlignet med samme periode sidste år. Og efterspørgslen fortsætter:

”I dag får vi stadig over dobbelt så mange forespørgsler på energimærker som før tilskuddet. Vi kan altså mærke, at boligejerne forbereder sig til næste ansøgningsrunde, hvor det igen handler om at være først-til-mølle,” siger Nynne Pihl Groth.

Flaskehalsproblem kan trække ud

Energitilskuddet er stadig yderst eftertragtet, og hos Energihjem.dk håber de ikke, at boligejerne skal vente lige så længe på at kunne igangsætte energirenoveringen i næste ansøgningsrunde.

”Energistyrelsens opfordres til at optimere processen. Kunne man eksempelvis forestille sig, at boligejeren havde mulighed for at indgå en aftale med en håndværker og bestille materialer hjem før, med den klausul, at man så selv skal betale det fulde beløb, hvis forhåndsgodkendelsen ikke foreligger,” slutter Nynne Pihl Groth og påpeger, at man i dette tilfælde ville kunne få håndværkerfradrag på arbejdet.

Fakta om Energihjem.dk og tilskud:

  • Energihjem.dk er portalen for boligejere, der ønsker at energirenovere.
  • Mere end 40 % af de besøgende på Energihjem.dk er på tilskudsrelaterede sider og indlæg.
  • Energihjem.dk har oplevet en stigning på over 500 % i efterspørgslen på energimærker i perioden d. 15.10-30.10 2020, sammenlignet med samme periode sidste år.
  • Med energitilskuddet kan du få dækket op til 30 procent af din investering – og beløbene er klækkelige. Du kan nemlig i flere tilfælde få mere end 50.000 kroner til nye vinduer og 28.000 kroner til varmepumpen.

Nøgleord

Kontakter

Nynne Pihl GrothKommunikationsansvarlig for Energihjem.dk

Kommunikationsmedarbejder i AB Gruppen - herunder 3byggetilbud.dk, Andelsportal.dk og Ejerportal.dk. Projektansvarlig for Energihjem.dk

Tlf:53391791npg@abgruppen.dk

Billeder

Med energitilskuddet kan du få dækket op til 30 procent af din investering. Du kan i flere tilfælde få mere end 50.000 kroner til nye vinduer og 28.000 kroner til varmepumpen.
Med energitilskuddet kan du få dækket op til 30 procent af din investering. Du kan i flere tilfælde få mere end 50.000 kroner til nye vinduer og 28.000 kroner til varmepumpen.
Download

Links

Information om 3byggetilbud.dk

3byggetilbud.dk
3byggetilbud.dk
Antonigade 4
1106 København K

+45 7733 4000https://www.3byggetilbud.dk/

3byggetilbud.dk A/S er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, Energihjem.dk og Andelsportal.dk. 3byggetilbud.dk A/S er i dag Danmarks største formidler af byggeopgaver. Via 3byggetilbud.dk formidles mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et landsdækkende netværk af 1.700 håndværker-firmaer. 

Følg pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk

Stigende efterspørgsel på kloakmestre på Fyn som følge af klimaforandringer24.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringer får rekordmange danskere til at efterspørge kloakmestre, som kan hjælpe med omfangsdræn, højvandslukke, pumpebrønde og andre former for klimatilpasning. Håndværkerportalen 3byggetilbud.dk rapporterer, at efterspørgslen på kloakmestre er særlig stor på Fyn – og søger flere kloakmestre, der kan varetage de mange henvendelser, der tikker ind fra området.

Klimaforandringer får rekordmange danskere til at efterspørge omfangsdræn27.6.2024 10:27:11 CEST | Pressemeddelelse

Fremtiden byder på vildere og vådere vejr, og det betyder, at behovet og interessen for klimasikring af de danske boliger aldrig har været større. Nye tal fra Energihjem.dk og 3byggetilbud.dk viser massiv efterspørgsel på omfangsdræn hos private boligejere. For at imødekomme danskernes behov for at beskytte boligen mod vind og vejr, lancerer Energihjem.dk et nyt univers i samarbejde med Danske Bank, som skal hjælpe boligejere med at klimatilpasse boligen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye