Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune har igen fået påbud om at udstede restriktioner for besøg på plejehjem og Special- og Rehabiliteringscenter

Del
Styrelsen for Patientsikkerhed har endnu engang givet Aabenraa Kommune påbud om at indføre midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til plejehjem og Special- og Rehabiliteringscenter med øjeblikkelig virkning. Restriktionerne er de samme som dem, der ellers blev ophævet for en uge siden.

Fra fredag 11. december indfører Aabenraa Kommune på ny restriktioner for besøg på kommunens otte plejehjem samt Special- og Rehabiliteringscenter i Rødekro. Det sker efter et påbud fra Styrelsen fra Patientsikkerhed, der løbende vurderer de enkelte kommuneres smittetal og indfører midlertidige påbud for at inddæmme og forsinke smitten af COVID-19.

I Aabenraa Kommune gælder fra fredag 11. december, at besøg på plejehjem samt Special- og Rehabiliteringscenter i Rødekro i udgangspunktet skal foregå udendørs. Derudover skal den enkelte beboer udpege én nærmeste pårørende, som gerne må foretage besøg indendørs i beboerens bolig. I et indrettet besøgslokale må beboerne få op til to pårørende på besøg. Sker besøget i en kritisk situation, kan besøget fortsat foregå indendørs i boligen.

- At restriktionerne nu igen må indføres siger alt om, hvordan situationen med COVID-19 udvikler sig både nationalt og lokalt lige nu. Det er kun en uge siden, vi glædeligt kunne fortælle, at restriktionerne var blevet ophævet. Jeg er berørt af, at vores beboere nu igen får begrænsninger i restriktionerne, men jeg glæder mig trods alt over, at vi i den seneste uge har haft en god uge, hvor der på forsvarlig vis er blevet levet op til reglerne på området, siger social- og sundhedsdirektør Karen Storgaard Larsen og fortsætter:

- Vi har orienteret alle beboernes pårørende. De har en opgave i at orientere sig i restriktionerne samt at være med til at udpege én pårørende pr. beboer, som fortsat må besøge indendørs. Den opgave løftede de pårørende fornuftigt tilbage i november, og jeg er sikker på, at alle også denne gang får det bedste ud besøget på trods af restriktionerne.

Besøgsrestriktionerne gælder både plejehjemmets fællesarealer samt beboernes individuelle områder.

Aabenraa Kommune forventer, at Social- og Indenrigsministeriet også genindfører restriktioner for besøg i kommunens sociale botilbud i den nærmeste fremtid.

Kontakter

Social- og sundhedsdirektør, Karen Storgaard Larsen, tlf.: 30 68 85 91; e-mail: kslar@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:

  • Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
  • Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye