Vil være danskernes førstevalg: Nyt koncept og endnu flere varer på hylderne i alle Lidl-butikker

Dagligvarekæden Lidl har netop sat gang i lidt af en make-over. Samtlige af kædens butikker får fremover et helt nyt look samtidig med, at cirka 200 nye produkter i fast sortiment rammer hylderne. Transformationen er et led i Lidl Danmarks strategi om at tage endnu flere markedsandele i Danmark:
”I Lidl vil vi være danskernes førstevalg. Det kræver en flerstrenget indsats, hvor vores nye butikskoncept og sortimentsudvidelse er to vigtige grundpiller. Moderne butikker med et endnu større udvalg, hvor det er let at vælge eksempelvis dansk, økologisk og bæredygtigt, er noget, vi både tror og håber vil være med til at give Lidl-kunderne en endnu bedre oplevelse,” siger Dirk Fust, adm. direktør i Lidl Danmark, og fortsætter:
”Det er ikke nogen lille investering i Danmark, men vi lover, at den ikke kommer til at gå ud over vores lave priser. Nok nærmere tværtimod.”
Det nye butikskoncept kommer blandt andet til at kunne opleves i butikkernes indretning, farver og materialer – alt med skandinavisk og dansk udtryk.
200 nye produkter på hylderne – fokus på de friske varer
Simultant med udrulningen af det nye butikskoncept kommer en sortimentsudvidelse på mere end 200 nye produkter. Butikkerne går fra cirka 2.620 til cirka 2.820 produkter i fast sortiment. Til sammenligning var der cirka 1.800 produkter i en Lidl-butik for bare et par år siden. Fokus i det nye sortiment bliver især på danske, økologiske og bæredygtige varer.
”Med over 2.620 varer i fast sortiment vil man som kunde i Lidl kunne foretage alle sine indkøb i vores butikker. Med det nye butikskoncept har vi udvidet vores fokus på forbrugerne, som i høj grad vil have danske varer. Vi vil tilbyde produkter til hverdag og fest og blive ved med at overraske med spændende danske samt internationale produkter. Vi har de seneste år virkelig mærket, hvordan det er de friske varer, der øger tilfredsheden hos vores kunder, ligesom økologisalget er steget markant. Derfor er det naturligt for os give dem topprioritet i vores butikker,” forklarer Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl, og forsætter:
”Vores butikker er bygget til, at vi løbende kan øge vores sortiment inden for alle produktgrupper uden at gå på kompromis med den gode indkøbsoplevelse, hvor der er plads til at komme rundt med indkøbsvogn i alle tidsrum på dagen,” slutter Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl.
Udrulningen skydes i gang nu
Kunder i Vejen, Esbjerg og på Frederiksberg i København vil måske have bemærket et anderledes look i deres Lidl-butik i den seneste tid. De tre byer har nemlig, som de første i landet, testet det nye koncept og givet input til justeringer og funktioner:
”Testen er gået rigtig fint og både kunder og personale har taget super godt imod det. Som noget nyt vil der eksempelvis være to kølemontrer med kød, når man kommer ind i butikken, og hele salgsafdelingen er indrettet med lidt flere vinkler. Vi har justeret nogle småting, så nu er vi helt klar til at rulle det ud i resten af Danmark,” siger Anders Frydendahl, salgsdirektør i Lidl.
Den officielle udrulning af det nye butikskoncept og sortimentsudvidelsen skydes i gang netop nu, og Lidl regner med, at 35 af kædens 133 butikker vil have det nye koncept inden udgangen af 2020. Alle nye Lidl-butikker bliver desuden bygget efter det nye koncept. Det er planen, at Lidl skal til at bygge cirka 10 nye butikker om året.
Kontakter
Morten VestbergKommunikationschef
Tlf:+45 5215 9259morten.vestberg@lidl.dkBilleder
Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 165 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Det betaler sig at handle i Lidl: Vinder Avisen Danmarks pristjek og sænker samtidig priserne på over 100 hverdagsvarer10.10.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidls budskab, om at det betaler sig at gøre sine indkøb hos dem, beviser sig i virkeligheden. I Avisen Danmarks store pristjek løber dagligvarekæden nemlig med sejren. Pristjekket er foretaget inden Lidl torsdag d. 9. oktober sænkede prisen på over 100 hverdagsprodukter.
Lidl gør hverdagen billigere for forbrugerne: Sænker prisen på over 100 hverdagsprodukter9.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag tilbyder Lidl over 100 hverdagsvarer til nye, lave priser. Det er nogle af de mest solgte produkter som smør, kød, kaffe, rugbrød og toiletpapir, der nu bliver sat ned i dagligvarekædens butikker. Kunderne skal have en billigere hverdagsindkøbsvogn, når de handler i Lidl de næste mange måneder.
Lidl Danmark slutter sig til Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed2.10.2025 12:48:42 CEST | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl har taget endnu et vigtigt skridt mod at fremme sundhed og forebyggelse i Danmark ved at indtræde i Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed – og det som den første dagligvarekæde. Med sit engagement ønsker dagligvarekæden at bidrage til den nationale forebyggelsesindsats og styrke folkesundheden.
Stor åbningsglæde i Gug: Lidl byder kunderne velkommen i ny butik uden tobak og nikotin25.9.2025 12:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag slog Lidl dørene op til en ny butik på Gugvej 189, hvor snoren blev klippet foran en stor forsamling af fremmødte kunder. Forrest stod den hjemvendte butikschef, Nikolaj Jensen, sammen med sit nye team, der havde glædet sig til at byde velkommen.
“Det betaler sig at handle i Lidl” – ny international kampagne sætter fokus på værdi i hverdagen22.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang lancerer Lidl en fælles brandkampagne på tværs af alle 31 lande, hvor kæden er til stede. Med kampagnen “Det betaler sig at handle i Lidl” ønsker Lidl at vise, at kæden står for andet og mere end skarpe priser og høj kvalitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum