Pas på katten, når hjemmet pyntes op til jul
11.12.2020 04:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Når hjemmet fyldes med levende lys, juleplanter, gavebånd og pynt der hænger, stiger risikoen for at katten kommer galt afsted. De mange nye ting er spændende og skal undersøges, men det kan gå grueligt galt. Det er dog ikke nødvendigt helt at opgive julepynten, hvis man bare er ekstra forsigtig med pynten.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler at man er ekstra opmærksom op til jul. Der er nogle forskellige typer pynt, som katten måske vil finde ekstra spændende.
Gavebånd kan stramme og skære
- Gavebånd kan være meget skarpe og kan skære katten i munden. Derfor er det bedst ikke at lægge gaverne under træet før juleaften, når alle er samlet og kan holde øje med dem. Sørg også for at alle bånd smides væk når gaverne er pakket ud.
- Katte elsker at tygge på fehår, sølvglimmer, gavepapir og andet indpakning. Det kan være en smertefuld historie for katten at få fjernet den slags fra maven eller svælget, og en dyr omgang for katteejeren.
Pas på med den grønne pynt
Mange katte elsker at tygge i planter, men en del af de planter og blomster vi forbinder med jul kan være giftige eller have plantesaft som er hudirriterende for katte.
- Løg- og potteplanter, som er fremme i julen. F.eks. liljer, juleroser, hyacinter og amaryllis.
- Bær fra kristtjørn og mistelten er også giftige, og det samme gælder de røde bær på taks.
- Katte elsker at drikke vand alle andre steder end fra deres egen skål. En juletræsfod med vand i kan derfor opfattes som en ny, spændende vandskål. Det er derfor en god idé at undgå, at putte noget i vandet, som for eksempel gødning.
Pas godt på, hvis du pynter med disse planter inden døre og fjern straks bærrene hvis de falder af.
Vær forsigtig med levende lys og juletræet
Levende lys er hyggelige, men det er vigtigt at passe på at katten ikke kommer i nærheden af dem. Katten kan få svedet knurhårene, hvis den af nysgerrighed kommer lidt for tæt på. Hvis man er rigtig uheldig, kan det ende med, at der går ild i pelsen, hvilket kan have dødelig konsekvens.
- Tænd kun levende lys, hvis du selv er i rummet og kan holde øje med katten. Et godt alternativ til almindelige lysestager og lys er de elektriske lys. En lanterne der er lukket, kan også være en god løsning.
- Juletræet er også en spændende ting. Det tager som regel et stykke tid for katten at vænne sig til det store træ, der pludselig står midt i stuen. Glaskugler går nemt i stykker, så katten kan skære sig og julepynt af garn kan katte finde på at spise.
Kontakter
Jens JokumsenFamiliedyrschef
Tlf:50607380jj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
For første gang i Europa: Tidligere galdebjørne på vej fra Sydkorea til Knuthenborg Safaripark18.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks asiatiske sortbjørne, som har tilbragt hele deres liv i små bure på sydkoreanske bjørnefarme uden mulighed for at leve et naturligt liv, er nu på vej mod et nyt liv i Danmark. Det er første gang nogensinde, at tidligere galdebjørne flyttes til Europa, og det sker som led i en international redningsindsats.
Dyreinternat åbner op for bamser15.5.2026 08:47:57 CEST | Pressemeddelelse
På søndag den 17. maj kl. 10.00-14.00 slår Roskilde Internat dørene op til en hyggelig fødselsdagsfejring for både store og små. Dagen byder på masser af aktiviteter, rundvisning, læring og hyggelige oplevelser med fokus på dyr og dyrevelfærd.
Svineindustrien skal ud af det politiske maskinrum13.5.2026 10:25:19 CEST | Pressemeddelelse
TV2-dokumentaren ”Hvem passer på grisene” dokumenterer endnu engang et massivt systemsvigt i dansk svineproduktion. Rystende, men langt fra nyt eller overraskende, siger Dyrenes Beskyttelse, som kræver et opgør med den politiske særbehandling af den industrielle svineproduktion og med et system, hvor industrien i årtier har fået lov til at sætte rammerne for sig selv.
Unge rådyr i trafikken: Maj byder på mange påkørsler5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom 2025 bød på rekordmange hjortepåkørsler, så har de fire første måneder i 2026 overgået den tilsvarende periode sidste år med 19 procent. I maj, hvor sidste års rålam begynder at færdes alene, er risikoen for påkørsler særlig stor.
Advarsel: Allerede nu kan bilen blive livsfarlig varm for din hund1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv ved milde temperaturer kan en bil blive så varm, at den udgør en dødelig fare for menneskets bedste ven. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor kraftigt mod at efterlade hunde alene i bilen i det lune forårsvejr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
