Rekord: Over 400 danske julebryg i år

Mangfoldigheden har aldrig været så stor, når de danske forbrugere skal vælge mellem årets udbud af danske julebryg. Spredt ud over hele det danske land er der i år 402 julebryg at vælge mellem. Det viser en analyse udarbejdet af Beerticker for Bryggeriforeningen.
Siden år 2000 har bryggerierne lanceret næsten 1200 forskellige julebryg, hvoraf en tredjedel fortsat er på markedet. I år har hele 118 nye bryg set dagens lys i julemørket.
Traditionelt udgør julebryg en endog meget væsentlig andel af årets omsætning for de danske bryggerier. Men i år udfordrer Covid-19 dem hårdt. Dels fordi restauranter, caféer og barer i visse kommuner har lukket helt, mens de i resten af landet kun må holde åbent til kl. 22. Dels pga. forsamlingsforbuddet på max ti personer. En undersøgelse blandt Bryggeriforeningens medlemmer fra november viste allerede på det tidspunkt – inden de skærpede restriktioner – at halvdelen af bryggerierne forventede at brænde inde med julebryg i januar.
”Det er formidabelt at opleve, at bryggerierne tilbyder flere julebryg end nogensinde. Jeg håber, at øl-nyderne vil tage rigtigt godt imod dem og gøre de pessimistiske forventninger til skamme. Man kan jo også godt nyde julebryg derhjemme”, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.
Julebryg var tidligere oftest stærke, søde, mørke og malt-dominerede øl, tit tilsat julens krydderier. Men nu om dage er der mange flere valgmuligheder.
Det gælder for eksempel den stærkeste danske julebryg nogensinde, der har fået det knap så mundrettet navn ”Yule M#@!*?k Rhum & Cacao Edition BA”, fra To Øl på hele 17,1% – en Imperial Milk Stout med kakao, der har taget smag fra lagring på et brugt romfad. Men tre nye alkoholfri øl fra Fur Bryghus, Mikkeller og Skovlyst Production kan også skænkes denne jul, hvilket bringer det samlede antal alkoholfri julebryg op på fem.
Gamma Brewing Co. har lanceret ”You're Not Santa” – en X-mas Sour på 5,7% med kirsebær, blåbær, brombær, solbær og vanilje. Spritnye Hazy Bear Brewing Co. er debuteret med ”Nightmare Before Kirschmas”, som er en Belgian Strong Ale med kirsebær på 9%. Og Amager Bryghus står bag den nye ”Yule Juice” på 6,5% – en New England IPA, som er en af tidens populæreste øltyper.
Der er ikke bare kreativitet i ølkedlerne, men også i navngivningen – så som ”Det Stive Rensdyr” fra Thyras Bryg. Eller ”Læderninjas Glanskugler” fra Ølluminati.
Dåseøl vinder større og større udbredelse. Flying Couch Brewing har taget konsekvensen og lanceret en julekalender med 24 øl i et langt rør på 2,7 meter.
---
Listen med de over 400 danske julebryg kan ses her:
Definitionen på en julebryg er her, at navn og/eller etiket skal have relation til jul – eller øllen skal gennem lang tid være kendt som en julebryg.
Danske julebryg på markedet:
- 2020: 402*
- 2019: 394
- 2018: 376
- 2017: 363
- 2016: 312
- 2015: 298
- 2014: 268
- 2013: 252
- 2012: 229
- 2011: 215
- 2010: 211
* Foreløbigt 2020-tal. Et mindre antal julebryg må forventes at blive tilføjet på den endelige udgave af årslisten over nye danske øl i 2020.
Flest julebryg i 2020:
- Det Lille Bryggeri: 17
- To Øl: 16
- Thisted Bryghus: 15
- Royal Unibrew: 13
- Bryggeriet Vestfyen: 12
- Ørbæk Bryggeri: 10
- Mikkeller: 8
- Svaneke Bryghus: 8
Nøgleord
Billeder

Links
Information om Bryggeriforeningen

Faxehus, Gamle Carlsbergvej 16
1799 København V
7216 2424https://www.bryggeriforeningen.dk/
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Fødevarebranchen bakker op om Influentnævnet7.4.2025 11:59:50 CEST | Pressemeddelelse
Forbundet for Influenter og Bloggere under Dansk Journalistforbund har i dag annonceret oprettelsen af et nævn med fokus på etiske retningslinjer blandt influenter. Fødevarebranchen støtter initiativet og er selv ved at afdække mulighederne for et influentcertifikat med særligt fokus på ansvarlig markedsføring.
Frygt for lukning af bryggerier stiger4.3.2025 09:37:53 CET | Pressemeddelelse
Kun en tredjedel af Bryggeriforeningens medlemmer udelukker risiko for at lukke.
Store regionale forskelle på øl-udbud22.1.2025 12:07:14 CET | Pressemeddelelse
Sønderjyske bryggerier brygger flest Portere og Stout-øl, de fynske bryggerier flest øl af typen Mørk Ale, og nordjyske bryggerier flest Pilsnere og Classic. Men IPA er den øl-type, som danske bryggerier tilbyder det største udvalg af.
Hvid Januar giver tørst efter alkoholfri øl16.1.2025 11:18:27 CET | Pressemeddelelse
Hvid Januar giver bryggerierne et mersalg af alkoholfri øl på omkring 30% til butikkerne. Men også i årets øvrige måneder stiger salget pænt. I 2024 solgte bryggerierne 8,7% mere alkoholfri øl end året før.
KORREKTION - Antallet af danske bryggerier falder9.1.2025 13:49:55 CET | Pressemeddelelse
I den tidligere udsendte version i dag fremgik det, at antallet af bryggerier i Østjylland er faldet. Det er ikke korrekt. Samtidig var der enkelte fejl i grafikken - den er nu opdateret. Antallet af danske bryggerier i 2024 er uændret 220. Der blev færre danske bryggerier i 2024. Høje omkostninger presser branchen, og 2025 kan byde på flere bryggerilukninger. Men samtidig har udvalget af øl næppe været større – og måske heller ikke bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum