Blå Kors DanmarkBlå Kors Danmark

Carina er frivillig på værested i Aabenraa juleaften: Jeg vil gerne give andre en god jul

Del
Den 24. december er en dag, hvor de fleste er sammen med deres familie. I år har 22-årige Carina Lindegaard valgt at tilbringe sin juleaften på værestedet Den Blå Oase i Aabenraa, hvor hun skal hjælpe med at give byens ensomme en god jul.
Carina Lindegaard skal i år være frivillig på Blå Kors' værested i Aabenraa, Den Blå Oase.
Carina Lindegaard skal i år være frivillig på Blå Kors' værested i Aabenraa, Den Blå Oase.

Julen handler blandt andet om at gøre noget godt for andre.

For første gang har Carina Lindegaard meldt sig som frivillig juleaftensdag på værestedet Den Blå Oase i Aabenraa, hvor hun skal hjælpe med at holde en julefest for dem, som ikke har andre at holde jul med.

Hun er 22 år gammel, læser til sygeplejerske og har altid brændt for frivilligt arbejde.

 "Jeg har aldrig selv gået så meget op i julen, så jeg vil gerne give andre en god jul. Jeg er ikke så god til at lave mad, men har tidligere arbejdet som tjener, så jeg kan hjælpe med at servere," fortæller Carina Lindegaard.

Anderledes juleaften

Den Blå Oase i Aabenraa drives af Blå Kors og er et værested for mennesker, som er ensomme eller kæmper med udfordringer i hverdagen.

Årets julefest bliver holdt for 40 gæster og 10 hjælpere - både frivillige og lønnede medarbejdere - som skal stå for madlavning og hygge. I år er der særligt fokus på at sprede gæsterne ud på flere lokaler og holde god afstand. 

"Vi er rigtig glade for, at vi har mulighed for at holde juleaften. Det betyder rigtig meget," siger Robert Refslund-Nørgaard, som er leder af Den Blå Oase, og fortsætter:

"Det er dejligt, at der igen i år er frivillige, som gerne vil hjælpe til. Der er både unge studerende, men også folk, som er skilt, og som også selv får noget godt ud af at holde jul sammen med andre". 

Sammen om at være frivillig

Carina Lindegaard har været frivillig på værestedet ad flere omgange gennem de seneste tre år og tager til jul sin roomie med, som heller ikke skal holde jul med sin familie i år.

"Min mor skal også arbejde juleaften, og jeg ville gerne have været frivillig allerede sidste år, så i år er der ingen undskyldninger. Det gør mig glad at gøre andre glad. Det er også en af grundene til, at jeg vil være sygeplejerske”, siger hun. 

Udover juleaftensdag holder Den Blå Oase også julefrokost anden juledag og har åbent i dagene mellem jul og nytår.

Kontakter

Robert Refslund-Nørgaard

Leder af Den Blå Oase i Aabenraa

Tlf:74 62 65 35

Billeder

Carina Lindegaard skal i år være frivillig på Blå Kors' værested i Aabenraa, Den Blå Oase.
Carina Lindegaard skal i år være frivillig på Blå Kors' værested i Aabenraa, Den Blå Oase.
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Aarhusvej 7
7120 Vejle Ø

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye