Mette er frivillig på værested juleaften: Det giver virkelig god mening

Julen er forbundet med mange traditioner. En begivenhed, som er blevet en tradition for Mette Ring, er at gøre noget godt for andre juleaften.
Hvert andet år er hun frivillig juleaften på værestedet Den Blå Sociale Café i Hjørring, som drives af Blå Kors, og er et tilbud til mennesker, som er ensomme eller kæmper med udfordringer i hverdagen.
Her hjælper hun med at lave julemad og gøre det til en god aften for dem, som ikke har andre at holde jul med.
"Det giver virkelig god mening. Også for mig. Det er fantastisk givende, at kunne mærke deres glæde. Det er ligesom blevet en tradition for mig. Hvis jeg sad ved min familie juleaften, ville jeg sidde og tænke, om de manglede nogle frivillige", siger Mette Ring, som er frivillig de år, hvor hun ikke har sin søn hjemme til jul.
Juleaften betyder meget
Mette Ring bor til daglig i Aalborg, men arbejder i Hjørring, hvor hun hver dag på vej til arbejde går forbi værestedet Den Blå Sociale Café
Det var derfor ved et tilfælde, at hun en dag gik indenfor og spurgte, om de manglede frivillige. Hun har nu været fast julehjælper siden 2012.
"Det første år kørte jeg en dame med rollator hjem. Under køreturen snakkede vi om, hvordan hun var kommet derhen. Hun var gået. Der var virkelig langt. Det viser lidt om, at man virkelig gerne vil til juleaften. Hvor meget det betyder. Hun var så glad," fortæller Mette Ring.
Sammen med to andre frivillige og en medarbejder skal Mette Ring stå for alt det praktiske og sørge for at få brunet kartofler, lavet sauce, og hvad der ellers hører et julemåltid til.
En jul med corona-hensyn
Julen i år bliver dog lidt anderledes end normalt. På grund af corona har man været nødt til at begrænse antallet af deltagere juleaften, så der kun er plads til 25 gæster på værestedet.
“Vi er glade for, at det er muligt at holde en juleaften. Det betyder helt enormt meget for dem, som kommer hos os. Vi dropper i år langbordene, julesangene og dansen om juletræet, men gør alt, hvad vi kan for, at de får en god aften", siger Susanne Houmøller, som er leder af Den Blå Sociale Café.
Dem, som har nogen at holde juleaften med, men som ikke selv kan overskue at lave julemad, kan i stedet købe maden som take away på Den Blå Sociale Café i Hjørring til afhentning juleaften.
Kontakter
Anette HelligsøJournalist
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkSusanne Houmøller
Leder af Den Blå Sociale Café i Hjørring
Billeder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
Nyt tilbud til unge i Odense15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny gruppe af Blå Kors Stjernestunder, der er et gratis tilbud til udsatte børn og unge, starter op i maj for 13 til 18-årige fra Odense og omegn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum