Ny indsats skal mindske Covid19-ledighed blandt akademikere i Furesø
4.12.2020 09:04:36 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Nedlukningen af Danmark i forbindelse med Covid19-epidemien har medført en betydelig stigning i ledigheden på ca. 17 procent blandt akademikere i Furesø i perioden januar – maj 2020.
Derfor har Furesø Erhvervsforening og Furesø INDUSTRI i samarbejde med Jobcenter Furesø iværksat en kampagne, der skal bringe de nyledige akademikere nærmere beskæftigelse, og samtidig hjælpe lokale virksomheder med at løse mindre konsulentopgaver.
"Ideen med kampagnen er, at små og mellemstore virksomheder kan blive klogere på, hvordan akademikere kan bidrage i deres virksomheder. Det kan være en stor mundfuld at kaste sig ud i en ny ansættelse. I stedet kan man gøre sig erfaringer med at få hjælp til mindre, afsluttede opgaver,” siger Birgit Ritter, formand for Furesø Erhvervsforening.
Og det kan godt betale sig at ansætte en akademiker. Undersøgelser viser, at det har en positiv effekt på de små og mellemstore virksomheders vækst – både i omsætning og i antallet af medarbejdere samt virksomhedernes overlevelse – når de ansætter den første akademiker.
Godt samarbejde mellem erhvervsliv og jobcenter
Det er målet, at især de lokalt forankrede små og mellemstore virksomheder, som står overfor en udfordring eller har en konkret opgave, der skal løses, kan ansætte en ledig akademiker i en kortere periode, fx fire uger.
”Vi er en kommune med et højt uddannelsesniveau, og der er derfor også mange spændende profiler mellem vores ledige. De brænder efter at komme ud og bruge deres kompetencer. Virksomhederne kan for eksempel få hjælp til opgaver inden for økonomi, sociale medier, digitalisering, bæredygtighed eller noget helt andet", siger Hasan Yilmaz (A), formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv.
Mogens Brusgaard fra Furesø Industri opfordrer virksomhederne til at være opmærksomme på de muligheder, der er ved en korttidsansættelse.
"Vi håber, at mange virksomheder har lyst til at deltage og møde nogle af de ledige og få indblik i, hvordan akademikere kan bidrage i deres virksomhed. Jeg er rigtigt glad for, at vi har kunnet mødes om dette initiativ. Det vidner om en stor tillid mellem det lokale erhvervsliv og jobcentret", siger han.
Fakta
- I kampagnen 'Furesø hjælper Furesø' tilbyder virksomheder i Furesø gratis råd og vejledning til andre lokale virksomheder ramt af krisen. Med den seneste indsats er formålet at hjælpe beskæftigelsen i kommunen, samtidig med at virksomheder kan få hjælp til afgrænsede opgaver i en kortere perioder.
- De kommende uger vil jobcentret promovere nogle af de forskellige ledige kandidater på LinkedIn, således at deres kompetencer synliggøres.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Kampagnevideo: Akademikere - nøglen til vækst
Kontakter
Hasan Yilmaz, formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv, medlem af Økonomiudvalget, hyi@furesoe.dk, tlf.: 2145 0704
Furesø Erhvervsforening, formand Birgit Ritter tlf.: 2310 0380, Birgit@Ritterhuset.dk
Furesø Industri, formand Mogens Brusgaard tlf.: 4070 1444, mbr@wexoe.dk
Flemming Sommer, Jobcenterchef, tlf.: 7216 4738
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner20.3.2026 14:35:19 CET | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
Humlehavens arbejde fortsætter4.3.2026 11:11:52 CET | Pressemeddelelse
Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Humlehavens børn forbliver i deres vante rammer, og medarbejderne fortsætter deres pædagogiske arbejde i børnenes nærmiljø.
Få indflydelse på dit barns skole – bliv en del af skolebestyrelsen26.2.2026 10:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at præge rammerne for elevernes hverdag på Furesøs folkeskoler? I foråret 2026 afholdes der valg til skolebestyrelserne på kommunens syv folkeskoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



