
REMA 1000 er ny hovedpartner på DBU Fodboldskole

Når sommerens fodboldskoler bliver sparket i gang, bliver det med en kendt partner ombord. REMA 1000 vil derfor pryde de mange rød-hvide fodboldskoletrøjer i 2021 og 2022.
I samarbejdet med discountkæden vil der være stor fokus på at fremme børns sundhed, igennem sporten, men i høj grad også med stort fokus på ernæring, kost og familieliv. De lokale REMA 1000 købmænd vil desuden spille en aktiv rolle i partnerskabet og bliver tætte samarbejdspartnere til flere af de lokale fodboldskoler. Det betyder, at børnene blandt andet vil få sunde frugtordninger,
madpakkeløsninger til fodboldfamilierne og uddannelse af børn og voksne i sundhed.
REMA 1000 er netop kåret til Danmarks stærkeste varemærke ved en stor undersøgelse fra YouGov. Kasper Sindt, der er Chef for Salg og Partnerskaber i DBU, ser derfor meget positivt på samarbejdet:
”Vi er utroligt glade for og stolte over at byde REMA 1000 velkommen som hovedpartner på DBU Fodboldskolen. REMA 1000 har allerede i en årrække været en vigtig partner på DBU Fodboldskolen, men vil nu styrke engagementet og kvaliteten af samarbejdet. De har i høj grad være med til at løfte vores fodboldskole-fortælling, og vi glæder os til at fortsætte det gode arbejde,” udtaler Kasper Sindt.
Hos REMA 1000 er der også glæde forbundet med at være ny hovedpartner, forklarer indkøbs- og marketingdirektør, Anders Jensen:
”Børn, motion, sundhed og fællesskab er vigtige fokusområder for os i REMA 1000, og derfor er vi meget stolte af samarbejdet med DBU Fodboldskole, som hvert år afholder den største fodboldfest for børn og unge i skolernes sommerferie. Det glæder os meget, at vi nu kan kalde os officiel hovedpartner, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde,” siger Anders Jensen.
Billetsalget til DBU Fodboldskole 2021 begynder tirsdag d. 1. december kl. 10.00.
Du kan sikre dig en plads ved at købe billet her:
Kontakter
Jonas SchrøderKommunikationschef
Tlf:21640770jos@rema1000.dkBilleder

Information om REMA 1000
REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.
Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.
'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.
REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra REMA 1000
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra REMA 1000
Ny REMA 1000 i S&E Huset på Frederikssundsvej i København NV18.11.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 25. november åbner en ny REMA 1000 i S&E Huset på Frederikssundsvej 5 i København NV. Det er den erfarne købmand Per Hjortstrand, der skal stå i spidsen for butikken.
REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse
På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.
20 millioner danske haveæbler reddet fra kompostbunken15.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En vigtig milepæl er nået. Omkring 20 millioner danske haveæbler er det seneste fem år blevet til most frem for kompost. Det er de takket være danske haveejere og Ørbæk Mosteri på Fyn samt et stærkt samarbejde med REMA 1000 - og på det seneste også med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Og nu kan danskerne være med til at redde endnu flere æbler.
Ny REMA 1000 på Odins Brygge i Odense7.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 16. september åbner en ny REMA 1000 på Odins Brygge på Havnegade 8C i Odense. Det er den erfarne købmand i REMA 1000, Steffen Koch, der skal stå i spidsen for butikken.
Op mod 20 tons skæve gulerødder vil gå fra madspild til måltider27.8.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt samarbejde mellem REMA 1000, Mou, DanRoots og Stop Spild Af Mad forventes 20 tons frasorterede, skæve, knoldede, knækkede økologiske danske gulerødder at gå fra madspild til måltider, når de bliver til økologisk gulerodssuppe.