Hver fjerde dansker er klar til at bruge sort arbejde i hjemmet

Der er stadig godt gang i det sorte arbejde ude i de danske hjem. Ifølge en ny befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne har 18 procent af de danske boligejere fået udført sort arbejde én eller flere gange indenfor de seneste fem år (tre procent har ikke ønsket at oplyse, om de har gjort det samme, mens to procent svarer ”ved ikke”).
Derudover viser undersøgelsen, at 26 procent af boligejerne ikke har nogen problemer med selv at benytte sort arbejde, mens 15 procent svarer, at de ikke ønsker selv at benytte muligheden men ikke har noget imod, at andre gør det.
”Hvis vi skal starte med det positive, må det være, at det trods alt tilsyneladende er et mindretal, der får lavet sort arbejde i eller på boligen. Det ændrer dog ikke på, at der stadig er for mange, som benytter sig af muligheden og endnu flere, der er klar til at gøre det,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Han understreger, at det kan koste dyrt, hvis ikke man sikrer, at arbejdet udføres på lovlig vis.
”Især når det gælder de tekniske installationer – vvs og el – er det vigtigt, at man holder sig fra klamphuggere og i stedet benytter sig af autoriserede installationsfirmaer. For hvis ikke disse installationer udføres korrekt, kan det ende med alt fra stød og brud til brand og vandskader, som forsikringen sjældent dækker, hvis ikke arbejdet er udført lovligt. Noget, der kan være svært for boligejeren at dokumentere, hvis det er sket sort,” siger Simon O. Rasmussen, og uddyber:
”Derudover er det naturligvis en forudsætning for at få støtte via eksempelvis håndværkerfradraget eller energisparepuljerne, at arbejdet i boligen ikke udføres sort. Og benytter man sig af en autoriseret installatør, er man desuden ofte omfattet af en garantiordning, som hjælper en, hvis ikke arbejdet bliver udføret tilfredsstillende,” siger Simon O. Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Lav efterspørgsel i metalindustrien24.4.2025 09:35:11 CEST | Pressemeddelelse
Særligt metalindustrien er ramt af en tendens med færre ordrer og mindre mangel på medarbejdere, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en træls udvikling for både virksomheder og samfund, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Grønt gearskifte i erhvervslivet: Flere vælger elvarebiler16.4.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af elvarebiler i Danmark er steget markant det seneste år – erhvervsorganisationen TEKNIQ roser det grønne valg, men advarer mod stopklodser.
TEKNIQ: Nødvendigt opgør med jobcenterregimet9.4.2025 12:37:42 CEST | Pressemeddelelse
Den nye aftale på beskæftigelsesområdet er et vigtigt skridt mod et system, der sætter mennesker før proces. Ifølge erhvervsorganisationen TEKNIQ er tiden inde til at rydde op og give både borgere og virksomheder en mere enkel og meningsfuld indsats.
TEKNIQ: Trumps told kan bremse fremdriften2.4.2025 22:37:53 CEST | Pressemeddelelse
Trumps gengældelsestold kan få store konsekvenser for erhvervslivet og bremse den grønne og digitale omstilling af samfundet, frygter erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nye søgetal bekræfter stor udfordring1.4.2025 10:08:29 CEST | Pressemeddelelse
Kun 20 procent har igen i år valgt en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Det tal har ikke rykket sig i årevis, og det er en advarselslampe, der kalder på reel handling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum