Tour de Fredensborgs nytårsløb bliver en ”sammen hver for sig” tour

”Det har været super dejligt at se den store tilslutning til Tour de Fredensborgs nytårsløb i Fredensborg de seneste år. Jeg håber derfor, at mindst ligeså mange bakker op om årets ’nytårstour’ - selvom det på grund af coronasituationen desværre kommer til at foregå ’sammen hver for sig’ denne gang”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Tag touren hvor du bor – når det passer dig
For at undgå sammenstimlen med mange hundrede mennesker i Slotshaven, hvor løbet normalt starter fra, opfordrer borgmesteren til to ting: At du selv vælger et starttidspunkt i løbet af dagen, og at du selv vælger din rute der, hvor du bor.
Du kan tilmelde dig to forskellige distancer – 5 eller 10 km - og det er naturligvis også helt frit om turen tilbagelægges i gang eller løb.
Fritids- og Idrætsudvalget støtter Tour de Fredensborg økonomisk, og udvalgsformand, Kristian Hegaard mener, at det er vigtigt at holde fast i den gode tradition, selvom fremgangsmåden bliver noget anderledes i år:
”Indtil vi igen kan mødes i store fællesskaber, må vi forsøge at gøre det hele så festligt og godt som muligt med dem, som vi er nærmest. Og så må vi gøre mest muligt for at skrue op for tourens virtuelle fællesskab”.
Lodtrækning om præmier
At skrue op for det virtuelle fællesskab er vigtigt i den nuværende situation, siger Helge Frøsig, der er Touransvarlig fra Fredensborg Atletik Klub:
”Som et ekstra tiltag i år udlodder vi derfor 10 X 2 biografbilletter til Humle Bio og 10 gavekort til LØBEREN à kr. 200,- blandt dem, der uploader deres billeder fra touren til facebookgruppen ’Tour de Fredensborg’. På den måde håber vi, at deltagerne får lidt af den fælles oplevelse på internettet, som de i år ellers må undvære i virkeligheden”.
Det er gratis at deltage
Du kan tilmelde dig til begivenheden helt frem til den 31. december 2020 kl. 09.00 via www.fredensborg.dk/tourdefredensborg
Efter løbet kan du indberette din tid og printe dit diplom ud via det link, som du får ved din tilmelding.
Derudover kan alle deltagere, i perioden fra den 2. januar – 9. januar 2021, afhente deres medalje på et af bibliotekerne i Fredensborg, Humlebæk eller i Nivå i de tidsrum, hvor de er åbne med betjening.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Kristian Hegaard (B) tlf. 22 33 91 53
Billeder

Links
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
Ny kampagne fra Ungeudvalget skal fremme sund brug af sociale medier16.5.2025 15:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Ungeudvalget sætter nu fokus på usund brug af mobiltelefoner og sociale medier hos de unge. Det sker med udvalgets egen, nye kampagne Kig op!
Unge fra Fredensborg Kommune kan få musikalske oplevelser for livet til musikfestival i Finland7.5.2025 08:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer får unge fra Fredensborg Kommune chancen for at opleve musik, fællesskab og kulturudveksling i særklasse
Nye kunstgræsbaner på vej til Karsemosegård og Fredensborg6.5.2025 08:56:39 CEST | Pressemeddelelse
Fritids- og Idrætsudvalget har valgt at bruge en ny type gummigranulat til renovering af banerne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum