Guide: Forrudefrost kan koste kørekortet
24.11.2020 09:19:05 CET | OK | Pressemeddelelse

Ifølge DMI er der mulighed for nattefrost i slutningen af denne uge, og selvom vejret længe har været mildt og ustadigt, går vi sandsynligvis mod koldere tider. Med de kolde morgener følger frost på bilruderne, som kan være lidt af en tidsrøver at få væk i de travle morgentimer. Nogle bilister fristes måske derfor til at køre afsted med et mindre ’udkigshul’ i førersiden. Men det er slet ikke nok rent sikkerheds- og lovmæssigt.
I de senere år har politiet med god grund øget deres fokus på bilisternes sigtbarhed om vinteren, hvor dug og frost på ruderne kræver, at du klargør bilen om morgen, inden du bevæger dig ud i trafikken.
”Der skal mindst være 50 procent udsyn gennem ruderne, og politiet er især opmærksom på forruden samt sideruderne. Det dur ikke at køre af sted og lade bilens varmeanlæg klare dug og is undervejs, og varmt vand på bilens iskolde ruder er en dårlig idé, fordi ruden i værste fald kan revne, hvis varmepåvirkningen af vandet er for høj,” siger Claus Møller Sørensen, chef for Marked Bilist i energiselskabet OK, der er Danmarks største tankstationskæde.
Sådan skal du gøre
Der er flere måder, hvorpå du kan afise eller afrime ruderne. Det bedste er at tænde for bilens motor, og sætte ventilationssystemet til at varme forruden op, mens bilen er parkeret. Hvis der er is på ruden, er der ikke andet for, end at tage en tur rundt med isskraberen.
De bedste redskaber til at fjerne rim og is er kombinationen af en isfjerner-spray og en dobbeltsidet skraber, hvor den ene side har en gummibelægning til rim og dug, mens den anden side har en plasticbelægning til hårdere is og sne. Er bilen dækket med meget sne, er en simpel håndkost det bedste værktøj.
Du bør kunne få is- og rimfri ruder på under fire minutter. Kører du afsted med begrænset udsyn, så kan du risikere en frakendelse af kørekortet og i mildere tilfælde en bøde på 1.000 til 1.500 kroner, afhængig af hvor lidt du kan se ud af ruderne.
Husk at sidespejle, lygter og nummerplade også skal være fri for is og sne på de dage, hvor man vågner op til et sneklædt landskab.
Redskaber til at fjerne 'frosten':
- Dobbeltsidet skraber med én gummibelagt side til dug og rim samt en hård side til is
- Isfjerner på spray
- Håndkost til at feje sne af ruderne, forlygter og bilen generelt
- En låsespray i tilfælde af en frossen lås. Forebyg eventuelt ved at benytte en silikonestift til gummilisterne i døren
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder


Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, 200 vaskehaller samt 75 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og fire brinttankstationer
- Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris2.3.2026 11:40:24 CET | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.
Ekstrem dyr strøm i Østdanmark: Elprisen eksploderer i aften17.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sjællændere og bornholmere bør skrue helt ned for elforbruget tirsdag aften mellem 17-18. Elprisen i Østdanmark nærmer sig således ekstreme 10 kr. pr. kWh i en kortere periode. Jyder og fynboer slipper langt billigere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
